Jeg kunne ikke modstå fristelsen

Jeg mærker intet til mine bedrifter igår. Så måske kan jeg godt træde lidt hårdere i pedalerne. Jeg glemte i øvrigt at fortælle, hvad min tid blev. Jeg kørte 125 km på 4.47. Det er gennemsnits hastighed på 26.09 km/t. Det er ok, men mit mål er, at jeg skal kunne køre 180 km på max 6 1/2 time, så jeg ligger lidt derfra. Jeg har endnu ikke prøvet selve ruten for dagen, men det bliver det næste jeg skal og så må jeg vurdere, hvor jeg skal sætte ind. Ruten i går var meget kuperet og så var det blæsende som bare pokker. Jeg er helt klar over at det sagtens kan blive sådan på dagen. Men jeg tager alle detaljer med i mine overvejelser, når jeg skal vurdere, hvad jeg kan gøre bedre og hvad jeg ikke er herre over.

En ting jeg ikke har været herre over i dag er min ekstreme chokolade trang. Det sker en gang om måneden og for det meste kan jeg tøjle den, men idag blev jeg udfordret i en sådan grad, at jeg måtte give efter. Der var afskedsreception og det bugnede med lækkerier og CHOKOLADE. Det blev kun til 4 stykker, men det er et stort sukkerchok for min krop. Jeg ved at mange kvinder vil nikke genkendende til dette fænomen. Men hellere det end et hysterisk kvindemenneske ikke sandt? Så svømmetræningen i morgen er desværre udsat nogle dage. Men det retter jeg op på ved at svømme i weekenden i stedet for. Man kan jo heldigvis løbe i stedet for.

Efter arbejde var jeg med mit vidunderlige løbehold ude på 5 km. Det er så sejt et hold og der bliver bare trænet igennem og aftalt ekstra dage med træning i løbet af ugen. Er det lige viljestyrke på et højt plan? Jeg havde også 2 PT kunder, der skulle have en omgang og så var det op på jernhesten og hjem.

Det har været en dejlig dag. Travl men dejlig. Også selv om jeg faldt i "chokolade-dammen".

Jens Veggerby er genial

Så er det dagen for en test af de større. Jeg skal cykle 125 km i Sjælsø rundt, arrangeret af JensVeggerby. Jeg er ikke nervøs, for jeg er ikke i tvivl om at jeg vil klare det. Men det er tiden jeg er fokuseret på.

Min morgen startede stressende. Jeg havde forestillet mig at jeg ville få dejlig ro fra morgenstunden, da jeg stod op kl. 6.15. Men Nicolas syntes at det var hyggeligt og ville også op og så skred min tidsplan fuldstændig. Jeg lavede mad til ham. Og så gik der virkelig panik i mig, da det gik op for mig, at jeg ikke ville nå det tog jeg skulle kl. 7.16 og så også lige detaljen at chippen for tidtagning sad fast i en af egerne. Pludselig var jeg temmelig presset. Jeg fik vækket Claus og han var så klar i løbet af 10 minutter til at køre afsted og få mig sat af til løbet.

Jeg mødte min kollega Gitte og hendes kæreste. Vi startede sammen men på en bakke får jeg sat hende og kæresten af og selvom jeg venter og cykler langsommere, så kan jeg ikke se dem. Så jeg beslutter mig for at cykle videre selv og så håbe på at vi ses senere. Jeg ville aldrig have gjort dette, hvis hun havde været alene.

Turen går strygende. Efter 46 km er første depot. Jeg får en banan og vand. Andet depot er på 96 km og her kaster jeg en kæmpe chokolade muffin indenbords. Kunne nemlig mærke at sukkerbalancen var i uorden. Jeg ringede lige til Claus og aftalte at han er i Lyngby ca. en time senere. Turen går godt, men det blæser og hold fast, hvor der er kuperet på ruten. Man kommer ikke sovende igennem turen. Jeg cykler faktisk hele turen uden musik og nyder det tilmed. Det er helt nyt for mig. Jeg er træt da jeg er færdig med turen, men ville sagtens kunne løbe, så det beroliger mig lidt.

Da jeg kommer hjem er det direkte i bad, indtage en masse vand, (og sodavand), tænde op i brændeovnen og så på sofaen med dynen trukket op over hovedet. Jeg ligger og nyder at jeg har været rigtig god ved mig selv.

Mange kærlige tanker er sendt til Jens Veggerby for at sammensætte og genoplive Sjælsø rundt.

Østrogen når det er bedst

Har haft en fantastisk dag. Op kl. 6.30 på en lørdag. Rart? Oh yes. For i dag har jeg været sammen med 260 sprudlende kvinder med en masse på hjerte. Jeg har været med på Womenintouch. Inviteret af et par gode veninder, der begge var indlægsholdere til arrangementet. Og jeg elsker det. At være sammen med så mange kvinder i disse rammer. Energierne flyver rundt i lokalerne, Østrogenniveauet er tårnhøjt og man fyldes med en energi der er ubeskrivelig. På sådan en dag er det op til en selv, hvad man vil gå hjem med. Der blev danset, sunget, talt om prutter, olier, følelser, udvikling, motion ja jeg kunne blive ved. Der manglede intet. Stemningen var i top, indlægene var i top, maden var i top, produkterne var i top. Kan kun sige at jeg glæder mig til næste gang. Og jeg ved at jeg har rykket mig endnu mere, fordi jeg nu har fået et endnu større netværk.

Jeg fik et lift af Claire og vi plabrede videre om dagen og hvordan det havde været. Da jeg blev sat af på Hellerup station opdagede jeg at jeg havde været distræt og ikke havde fået min telefon med. Well det er jo bare en telefon, men alligevel irriterende.

Claus havde hakket og skåret alvedens lækkerier og vi tændte for racletten og hyggede os mens vi spiste aftensmad. Denne form for spisning er hyggelig og nærværende, fordi det tager tid og giver rig lejlighed for at få snakket. Efter maden gik Patricia en tur med chaplin og jeg tog bilen hjem forbi Claire, så jeg kunne få hentet telefonen.

Så var det melodunse tid. Jeg har et had/kærligheds forhold til denne begivenhed. Jeg syntes der er for mange "aftaler". Cypern giver Grækenland point og omvendt, og alle de østeuropæiskelande holder sammen, uanset hvordan musikken er. Men konceptet er sjovt og det er en hyggelig familieting. En 4. plads er flot syntes jeg. Jeg syntes helt klart at Danmark leverede en toppræstation.

Jeg er nødt til at føle mig som en kvinde i den mandesport jeg har kastet mig ud i

Når man har feriedag, så kunne man måske forvente, at jeg ville slappe af. Det gjorde jeg nu ikke. Fra morgenstunden gik turen til min kranio sakral behandler. Jeg tog derfra med mange smerter i hoften, men sådan er det at blive rettet ud og komme på plads. Det er i hoften, jeg låser og det går lige i knæet. En time senere var jeg på vej hjem. Nåede lige at spise en hurtig frokost, og så var det videre i programmet.

Jeg havde lovet Patricia en ansigtsbehandling, og efter lang tids søgen har jeg fundet en i Hornbæk, der laver teenagebehandlinger. Det fortrød vi ikke. Ja ja...jeg fik rynkebehandling, OKAY! Jeg fik en tur først, fik ansigtsbehandling, rettet bryn og farvet øjenvipper. Bagefter skøn ansigtsmassage og fugtmaske. Rigtig dejligt og bestemt ikke sidste gang.

Patricia fik også en tur og stiftede for første gang bekendskab med det at være kvinde, hvilket indebærer alskens smerte, herunder at få rettet bryn. Hun nød at være i kyndige hænder, og vi var afslappede og glade, da vi kørte hjem.

Jeg nåede lige at kyle en rugbrødsmad indenbords, førend at jeg hoppede på cyklen for at komme ud til Angel-Art. Her får jeg lavet negle, og jeg kan kun skamrose Eva Hansen, der er indehaver af Angel-Art. Hun er Danmarks absolute dygtigste negletekniker. Jeg får så mange komplimenter og kommentarer for mine negle og med god grund. Har du først været hos Eva, så er du afhængig. Jeg blev så træt og ked af, at mine negle altid var grimme og flossede, fordi jeg jo er i bad op til 3 gange om dagen. Jeg er i kontakt med vand hele tiden. En veninde introducerede mig for Eva, og det var 'kærlighed på stedet'. Jeg nyder at have velplejede negle, og det gør, at jeg føler mig sexet og kvindelig. Noget jeg i den grad manglede før. Det er heldigvis overstået nu.

På hjemturen begyndte det at regne, så hagle og til sidst også at lyne og tordne. De fleste normale valgte at holde ind til siden og finde ly, men det gad jeg overhovedet ikke at høre tale om. Jeg ville bare hjem. Og blev jeg våd? Yes, det kan man vist roligt sige.

Familien ventede med dejlig aftensmad, og efter den var indtaget satte jeg mig til at photoshoppe billeder af Claire Ross-Brown. Hun er så smuk og behøver faktisk ikke noget retouche overhovedet, men alle digitale kameraer er uskarpe, også de dyre. Jeg er selv indehaver af den tunge klasse, så der skulle korrigeres lidt på billederne.

Jeg glæder mig til i morgen. Der skal jeg være sammen med nogle fantastiske kvinder. :-)

Og ja, du læste rigtigt. Jeg fik ikke trænet i dag. Det var ikke meningen, men jeg måtte bare prioritere noget andet i dag. MIG SELV OG MIN FAMILIE

Min blog fra Oestrogen uge 21:

http://www.oestrogen.dk/Sind%20og%20velvaere/Sund%20og%20Slank/kira-galluge21.aspx

Flyvende som en fugl eller øehhh en fisk

YES kl. er 5.15 og du skal op nu. Yihaa. Jo den er god nok. Jeg syntes faktisk at det er rigtig dejligt at skulle afsted. For det fungerer bare og er vel nærmest et spørgsmål om tid, førend jeg har så meget styr på teknikken, at svømningen bliver min bedste disciplin eller.....nej vel? For det er jo i en svømmehal at jeg træner med højst 4-5 plaskende i nærheden. Og så er det jo rimeligt nemt. Men når der pludselig er flere hundrede, så bliver det nok en anelse sværere mon ikke? Jeg fik et fif omkring mine svømmetag og hold fast hvor det ændrede alt. Pludselig så fik jeg fart på. Men jeg får også krampe i hånden, da det nu er nogle seje lange svømmetag jeg tager. Men fedt med en teknik, der pludselig bare rykker for vildt. 2 km blev det til i alt. Orkede ikke mere, men til gengæld svømmede hurtigere.

Arbejde igennem og holde tungen lige i munden, for i morgen har jeg en feriefridag. Jeg skal ned til min knæ frelser. Og jeg glæder mig. Sidste gang ændrede jeg min 5 km tid med over 1 min pr. gang jeg løb og det er meget sigende for, hvordan min tilstand var. Sådan er det slet ikke nu, men jeg er heller ikke oppe på en masse km endnu. Det er når jeg kommer over de 15 km, at jeg forventer udfordringer.

Jeg smuttede forbi Lyngby Storcenter for at hente startnummeret til Sjælsø rundt på søndag og så var det hjem og spise aftensmad og hygge. Jeg fik lige rundet et par arbejdsopgaver af inden jeg gik i seng.

Nu har jeg faktisk weekend.

Hviledag med pasta

Vågnede total udhvilet. Jeg crashede jo på sofaen i går, så jeg var bare total klar til at indtage dagen. Jeg vidste at det ville blive tvivlsomt med træningen i dag, men der skal jo også være en hviledag, så den kunne passende blive i dag. Endnu en heftig dag på jobbet, hvor en vigtig brik faldt på plads. Godt at jeg lytter til min mavefornemmelse. Den tager sjældent fejl. Kan kun anbefale alle at tro på det de føler.

En lille cykeltur på 10 km blev det da til, men det er jo i kategorien "tæller ikke med". Madundervisning med en helt fantastisk pastasalat, hvis jeg selv skal sige det. Prøv den. Opskrift er sidst i bloggen.

I morgen venter en travl dag og jeg glæder mig. Jeg skal nemlig svømme fra morgenstunden og det er fedt nu, hvor min største unode er neutraliseret. Jeg krydser ikke længere ind foran. Jeg svømmer perfekt, men skal bare have mere kraft i svømmetagene.

Pastasalat med kylling, 4 pers.:

2 kyllingebrystfileter, skåret i mundrette stykker
olie til stegning
Wasabi/sesame krydderi fra Santa Maria (kan udelades)
Paprika

Timian
salt, friskkværnet peber
200 g pasta, kogt al dente i rigeligt, godt saltet vand, skyllet med koldt vand
2 bdt. forårsløg, i skiver
1½ dl fine ærter, optøede
1 bdt. grønne asparges, let dampede
1 broccoli, let dampet
1 rød peberfrugt i små tern

1 gul peberfrugt i små tern
100 g emmentaler i små tern

Dressing:
5 dl fromage frais
2 1/4 spsk. olivenolie
1-2 spsk. limesaft
salt, friskkværnet peber
lidt rørsukker efter smag

Steg kyllingestykkerne i lidt olie på en pande, tilsæt krydderier og vend godt rundt. Stil til side og afkøl. Kog pasta. Rør fromage frais med olivenolie, salt, friskkværnet peber og limesaft, smag til med lidt rørsukker. Kom alle de grøntsagerne i en skål, tilsæt den afkølede pasta og afkølede kylling. Hæld dressingen ved og vend det hele godt rundt.

3 km svømning og sofacrashing

Kl. 5.00 ringer vækkeuret og jeg har lige tid til at snooze en gang inden jeg SKAL op. Jeg har gjort morgenmaden klar i går aftes, så det er bare at spise og så komme afsted. Der skal svømmes og jeg får rettet min teknik til. Faktisk er jeg holdt op med krydse ind foran hovedet, når jeg crawler. En ting som har taget mig over et halvt år at slippe af med. Nu kan jeg svømme perfekt. Nu er det kraften i tagene, der skal arbejdes med. Jeg tænker over det hver gang jeg tager et svømmetag og kan med det samme mærke, når jeg ikke gør det rigtigt. Efter teknik svømning tager jeg fristyle svømning, men svømmer kun crawl. På banen ved siden af svømmer en triathlet. Han har våddragt på. Jeg skal også se at få købt min. I alt bliver det til 3 km.

Jeg har en heftig dag på jobbet. Der er rigtig travlt, men det er sådan jeg bedst trives, så det er fedt. Jeg har været kreativ med min frokost. Jeg skal have en del fedtstof og spiser laks med hjemmelavet mayonaise. Det lyder nok ikke så lækkert, men det smager himmelsk på rigtig lækkert friskbagt rugbrød. Jeg spiser en masse grønt til. Senere spiser jeg et æble med en håndfuld mandler til.

Jeg får hilst på vores nye centerchef og når lige at få en hyggelig snak, inden jeg tager ud med løbeholdet på en 5 km's tur. Det er fint. Nelli kæmper med resterne af en kold lungebetændelse, men hun er sej og kæmper sig igennem turen. Det er som at se mig selv i et spejl. Jeg er ligeså stædig. Vi når også lige at få snakket lidt, mens vi strækker ud, da vi er kommet tilbage.

Jeg skynder mig hjem til familien. Aftensmaden står klar og vi spiser og hygger lidt. Jeg går ned med Chaplin, vores skøre hund og det er bare bidende koldt. Det er stormstyrke og jeg pakker mig ind som om det var vinter. Høj sol og storm. En underlig kombination. Men tidligere idag så haglede det. Det er det da heldigvis stoppet med.

Jeg crasher på sofaen. Havde ellers en masse jeg skulle nå, men desværre så bliver det ved de gode intentioner. Min krop syntes jeg skal give den søvn, så jeg lader mig drive afsted til drømmeland. Min absolutte bedre halvdel vækker mig kl. 00.30 og jeg når lige at børste tænder for så at stavre i seng og sove videre. Men jeg ved at jeg vil kunne mærke det i morgen.

Træning, brunch og landsholdet

Det føles nu alligevel en anelse underligt at have forlænget "weekend" og så ikke have weekend alligevel. Nu skyldes det heldigvis, at jeg skulle noget, som jeg elsker meget højt, og så er det jo ikke et problem. Kl. 6.20 ringede vækkeuret. Op, spise morgenmad og så træne med kunder i 3 timer. Op på cyklen, hjem, klæde om og afsted til brunch/frokost hos dejlige venner. Dernæst afsted til Helsingør for at se landsholdet træne og opvise inden de skal afsted til VM. Vi kom kørende ved stadion netop som hele landholdet krydsede vejen og skulle over for at spille. Vores søn Nicolas blev helt hyper og nærmest hyperventilerede af glæde over at være mindre end 1 meter fra de berømte fodboldspillere. Per Krøldrup gav os et anerkende blink, fordi vi holdt tilbage for alle spillerne. Geee som om vi ville gå glip af at have en søn, der fik udsyn fra 1. parket. Vi lavede en søgt parkering og krydsede fingre for at parkeringsvagterne, ville se gennem fingre med alternative parkeringer. (Det gjorde de). Der var nemlig stuvende fyldt med mennesker. Jeg fik taget en bunke billeder. Mange nye ansigter kunne jeg konstatere. Om det så er fordi jeg ikke har fulgt ordentlig med skal jeg ikke kunne sige. Men hyggeligt var det. Fluks hjem og i træningstøjet. Op på spiningscyklen og hamre igennem 45 min, hvoraf de 30 min var med 80-90 % af max. For hulen hvor var det fedt at svede igennem. Aftensmad, photoshopping og så kaldte sengen altså. Imorgen venter der en lang dag. Med MEGET træning:-)

Squaredans og frustrationer

Dagen i dag startede skævt. Jeg skulle have været afsted med Concept cycling, men endte med at sove "længe". Og længe var at jeg vågnede en time senere´, end hvis jeg var taget afsted. Solen skinnede og det var perfekt cykel vejr. Nå men jeg var jo ikke kommet afsted. Jeg lavede morgenmad spiste økologisk bacon og røræg med peberfrugt. Det var en helt fantastisk dejlig morgenmad. Men jeg var sur på mig selv, sur over at jeg for pokker ikke havde fastholdt min plan om at træne. Jeg forsøgte at få stablet en anden træning på benene. Først en løbetur, så en cykeltur med et eventuelt mødested med familien. Men jeg endte op med at være så frustreret og træt, at jeg gik ind og lagde mig med sønnike i sengen og bare puttede og halvsov en times tid. Da jeg stod op igen tog jeg et langt bad og besluttede mig for at droppe den omgang selvmelidenhed, jeg havde pakket mig selv ind i. For det var jo mit eget valg.

Frustrationen bunder nok i at jeg egentlig skulle have løbet Copenhagen marathon i dag. Men mit knæ er bare ikke klar til det endnu. Jeg er meget forsigtig med belastningen, da løbet er det kritiske punkt omkring min ironman. På fredag skal jeg ned til Kranio sakral behandleren igen. Jeg har simpelhen taget en feriefridag for at pleje mit knæ og min søn skal også en tur i hans kyndige hænder. Bagefter skal jeg pleje mig selv. Men for lige at komme tilbage til marathonen.Jeg havde set frem til at løbe Copenhagen marathon.



Jeg trak i "cowboytøjet" og så var det afsted til fest. Langtidsstegt pattegris, oksesteg og alverdens salater, flødekartofler mm. For ikke at nævne desserten med hjemmelavet nøddeis, friske frugter og brownie. MUMS. Der var alt hvad hjertet kunne begære. Der blev danset igennem med squaredans og stemningen var høj. Desværre måtte vi tage afsted kl. lidt i midnat. Vores elskede hund kan ikke lide at være alene for længe. 7 timer må siges at være rigeligt. Og da vi kom hjem blev vi overfaldet med kærlighed fra vores lille elskede firbenede familiemedlem. Et par afsnitFraiser blev sat på mens denne blog blev skrevet. Jeg skal op kl. 6.30. Jeg har et par kunder fra morgenstunden.

Træning og gensyn med "gamle venner

Lørdag stod i træningens tegn. Jeg stod klar kl. 8.00 med min første PT, (Personlig træning) kunde. Jeg havde to kunder inden dagens træning gik igang. Det blev til en times cirkeltræning efterfulgt af en times løb. Jeg sluttede af med endnu en PT kunde.

Bagefter blev jeg hentet af hele familien. Det var tid til cowboy indkøb. Søndag skal der nemlig festes igenem som til fest hvor temaet er cowboy.

Om aftenen var vi hos nogle "gamle" venner. Det var helt fantastisk at ses igen. Stadig oceaner af emner at snakke om og meget inspirerende at være sammen med dem. Vi råhyggede med dejlig mad, og fik os nogle gevaldige grin over min sult, der næsten grænsede op til det pinlige. Jeg var altså godt sulten og det lagde jeg ikke skjul på. Jeg spiser jo altså godt 2,2 kg mad om dagen. Og det vækker så lidt opmærksomhed. Det endte med at blive sent. Sådan er det jo når man er i godt selskab. Utroligt så hurtigt tiden går.

Da vi kom hjem så vi lidt af en film, men endte med at falde om på sofaen og først vågne op kl. 5.00. Det gjorde at min cykeltræning for søndag med Concept cycling gik i vasken. Til stor ærgelse for mig.

Spinningen røg i vasken

En hyggelig morgen med hjemmelavede pandekager efterfulgt af en travl dag på jobbet. Faktisk så travl at min spinningstime gik i vasken. Men sådan er prioriteten. Jobbet først, så må træningen passes ind. Og det har jeg det fint med. Så da jeg kom hjem fra arbejde kl. 18.00 var det i løbeskoene og afsted. Først 3 km med Patricia og bagefter tog jeg en 4 km alene, godt med tempo. Patricia har Rosa på besøg og her. Elsker at høre når pigerne snakker om deres oplevelser. Tiden flyver tilbage til en tid, der var uden bekymringer. En tid som minder mig om hvor vigtig nuet er. Chaplin kom ned på en aftentur og mødte en lille gravhund ved navn Elton. De legede rigtig godt sammen. Jeg fik mig en snak med Eltons ejer. En sød kvinde. Man kommer tæt på mange, når man har en hund. Det er ret hyggeligt. Vi smed en film på og hyggede os samtidig med lidt småslumren. Jeg er ufattelig træt. Det bliver en heftig weekend men på den gode måde.

Min blog fra Oestrogen denne uge, kan du læse her:

http://www.oestrogen.dk/Sind%20og%20velvaere/Sund%20og%20Slank/ironwoman-kira-gall-uge20.aspx

Jeg kender mine lus på gangen

Heldigvis er jeg den type menneske, der bliver stærkere af modgang. Og det lader til, at jeg skal rustes til at være rigtig stærk. Jeg er et meget simpelt menneske. "What you see is what you get". Den er simpelthen ikke længere. Jeg forsøger ikke at please nogen for egen vinding eller foregive at være noget, jeg ikke er. Jeg er, som jeg er.

En ting, jeg trives rigtig dårligt med, er, når folk er falske og har en skjult dagsorden. Jeg kan blive rigtig vred over sådan en adfærd, specielt når man pludselig befinder sig i orkanens øje helt uden grund. Sådan en oplevelse fik jeg ind på livet i dag. Jeg skal undlade at gå i detaljer, for jeg er af den opfattelse at jo flere gange, jeg fortæller historien, des mere nærer jeg følelsen, og jeg vil ikke nære vrede og frustrationer. Det er følelser, som ikke er konstruktive. Men jeg har noteret mig, hvem jeg skal passe på. Hvem, der ikke kan håndtere min åbenhed og ærlighed. Med andre ord: jeg kender mine lus på gangen. Og det er nok meget klogt at gøre det.

Jeg blev vækket noget så kærligt af min alarm kl. 5.00. Og sjovt nok blev jeg rigtig glad. En dejlig og sund morgenmad blev indtaget og så var det afsted til svømmehallen. 6.30 lå jeg der, klar til tekniktræning. Og det blev 45 minutter med effektiv svømmetagsteknik og lufttræning. Bagefter nappede jeg to kilometer svømning.

Tiden er fin. Ikke i top, men jeg lå på godt og vel 55 minutter, hvilket jeg er tilfreds med lige nu. Målet på selve dagen er 1 1/2 time for de 3,8 km. Og eftersom jeg ikke svømmede igennem, men faktisk var fokuseret på svømmeteknikken på hver enkelt bane, så er det super godt.

Dagen sluttede helt perfekt. Vores evigt morsomme hund, der hver eneste dag løfter vores humør med sin sjove adfærd og sin morsomme motorik, ledsagede mig på en aftentur. Som altid bragte han et herligt smil frem på mine læber. Og det var lige det, jeg havde brug for.

Mor tjekker mændenes udstyr

Min søn gjorde mig opmærksom på noget, jeg ikke har tænkt nærmere over, fordi det er faldet mig helt naturligt. Jeg drejede hovedet af led flere gange og sjovt nok med mandlige cyklister. Men nu var det altså ikke mændene, jeg havde øje for, men cyklerne.

Ikke desto mindre blev det 3. gang for meget for min søn, at han ikke rigtig forstod, hvad det var, mor kiggede efter. Ærlig som han er, spørger han mig, hvad det er, der er så interessant ved de der mænd. Jeg forsøgte at forklare ham, at det var deres udstyr. Ja, det de har mellem benene, men altså cyklen og ikke alt muligt andet. Men mens jeg sidder og forklarer, tænker jeg, nå ja det lyder meget godt, men hvad nu hvis en mand gjorde det samme med konen siddende ved siden af. Ville hun tage det med et smil og nikke anerkendende? Ville hun mon bifalde en sådan aktivitet? Jeg tvivler på det. Nu kender min mand mig heldigvis rigtig godt og ved, at udstyr interesserer mig voldsomt, og jeg er den første til at udpege en skønhed, her mener jeg en kvindelig, hvis vi støder på en, fordi jeg er betaget af skønhed. Det er en arbejdsskade. Jeg er nemlig også fotograf, og jeg ser og tænker i billeder. Men jeg kan godt følge, at det engang imellem kan være en anelse svært at være i selskab med mig. Jeg er meget på og meget ærlig. Men han har da holdt mig ud over 15 år.



Dagen i dag har været en "hviledag". Ikke fordi jeg ikke har villet træne, men der har simpelthen bare ikke været tid. Jeg har haft en heftig dag på arbejdet og startede også dagen med et opkald vedrørende min mor, der er faldet flere gange, og som bare ikke har det godt. Det lagde en dæmper på min dag, og mit fokus var på at arbejde igennem, cykle en lille 10 km tur, undervise i madlavning og så hjem og runde af med diverse løse ender, der skulle samles. Men imorgen ringer vækkeuret, og jeg skal afsted til svømning inden arbejde. Og det glæder jeg mig rigtig meget til.

En neutral multitaske

Jeg er gift med en klog mand. Måske er jeg god til at multitaske, men mit problem er, at jeg gør det med følelserne involveret, og så går det nogle gange galt.Jeg havde planlagt hvad der skulle ske i går, men en misforståelse mellem mig og min elskede veninde gjorde, at jeg pludselig sad der med alle følelserne udenpå og mistede overblikket. Jeg endte med ikke at få lavet de ting, jeg havde sat mig for. Og resultatet er, at jeg i dag har følt mig så stresset, at jeg ikke rigtig kan overskue, hvordan jeg skulle komme igennem dagen og samtidig nå det, jeg skal.Jeg droppede at stå op kl. 5.00 for at svømmetræne, da jeg simpelthen vidste, at det ville være en forkert prioritering i forhold til restitution. For træner du, når kroppen ikke er udhvilet, så inviterer du til en skade. Så lad være med det. Kroppen er klog, og når den begynder at halte, så er det en god ide at lytte efter.Nu kommer det kloge og egentlig meget simple råd fra min mand. Brug nu vores googlekalender. Få skrevet ind, hvad du skal, om det så kun er skrive blog eller andet. Og han har jo ret. Jeg er nemlig typen med en kanon hukommelse, og det værste, jeg ved, er ikke at have styr på tingene.Ved lige at flytte lidt af mine gøremål over i kalenderen, så bliver det nemt og overskueligt. Og det er jo præcis sådan, jeg gør på mit arbejde. Der har jeg jo ikke det hele inde i hovedet. Det er bare anderledes for mig atgøre det med mine private ting også. Men nu har jeg besluttet mig for at gøre det på den måde.Efter arbejde kylede jeg lige en omgang pasta carbonara indenbords, og så var det i løbetøjet. Jeg løb 1 1/2 km op til svømmehalen. Badede og trak i badedragten. Svømmede 2 km og så op, ud og skylle hurtigt og så trække iløbetøjet igen og løbe 5,5 km. En god test og en god måde lige at lave lidt kombination af sportsgrenene, selvom det er en anden rækkefølge endpå dagen
.

Brysterne sidder lidt højere i dag

Jo, du læste rigtigt. Ikke nok med at de er en anelse ømme, så er brystmusklen godt spændt op i dag, og det giver lige et løft, der ikke er flere cm højere men bare lige den lille smule, der minder os kvinder om, at armstræk gør en kæmpe forskel. Det skyldes nu ikke armstræk, men det at skulle løfte rundt på kameraet hele dagen i går. I dag kom belønningen, og jeg tager imod den med kyshånd. Jeg elsker at træne. Der er så mange sidegevinster. Det er jo fantastisk.

Jeg fik en mail, der på alle mulige måder gjorde mig ovenud lykkelig. Helt banalt, vil nogle sige, men faktum er, at en af mine største bekymringer i forhold til min kommende Ironmandistance har været, om jeg måtte benytte min iPod under cyklingen og løbet. Det lyder som om, det er en bagatel, ikke? OK, så forestil dig, at du har svømmet blandt hundredvis af svømmere og nu sidder på en cykel. Lige omkring København vil der være mange tilskuer, og måske vil familien også befinde sig her. Men jo længere væk du kommer fra centrum, des mere ensom bliver du, og nu er reglerne altså sådan, at der skal være syv meter mellem dig og dine "konkurrenter". Gaaab! Kan du føle det? I starten er det fredfyldt og dejligt, men når du sidder der i op til syv timer og ikke kan så meget andet end at cykle, så er det rart med lidt musik i ørerne. Sådan er det for mig. Jeg skal bare kunne orientere mig og kunne høre, hvad der sker omkring mig. YES! Det er bare den bedste nyhed.

Nå, men ingen morgentræning. Jeg var simpelthen for udmattet. Og det var rart bare at stå op og tage det stille og roligt. Det trængte jeg til. Efter aftensmaden var det tid til løbetræningen med mit fantastiske løbehold. Det er bare nogle seje piger. Fem kilometer rundt i Fælledparken. Dejlig tur.

Her til aften overvejede jeg at tage en tur mere, men jeg har bare så mange praktiske ting, jeg skal have ordnet, og så skal jeg svømme i morgen. Det glæder jeg mig til, så jeg lod det blive ved tanken.

Alternativ styrketræning

Vækkeuret ringede alt for tidligt, 6.20 for at være præcis. Nicolas, vores lille søn, har sovet rigtig skidt hele natten og har grædt på grund af smerter i foden. Vi er ikke helt sikre på, hvorfor han har så ondt i foden. Sammenlagt er det vel blevet til små 4 timers søvn. Jeg startede min morgen med en løbetur på 6 km. Her blev jeg klar over, at mit madindtag igår var helt forkert sammensat i forhold til min træningsmængde. Ikke nogen overraskelse, men jeg havde et kort øjeblik glemt konsekvensen. Jeg havde betonben og min km tid lå på 6 min pr. km. Det er for langsomt på så kort en distance. En omgang powergrød, i form af havregryn, soyamælk, mandler, rosiner og bananer blev indtaget efter løbeturen og badet. Så var det ellers afsted på "job". Jeg har stillet mig til rådighed som fotograf hele dagen, da Rikke skal giftes og hendes polterabend er i dag. Det har været en fantastisk dag og man kan roligt sige at jeg har fået styrketrænet dagen igennem. Mit kamera er rimeligt tungt og jeg har taget 613 billeder. Men hold fast hvor har det været sjovt. Jeg er godt tilfreds med at det "kun" er blevet til 6 km's løb idag, for jeg har kravlet, hængt, ligget, stået, gået og ikke mindst løftet så meget, at det svarer til en ordentlig omgang cirkeltræning. Hjemme igen sidder jeg med et smil på læben og en følelse af at dagen har været nok noget nær perfekt. Jeg er så heldig at jeg har de mest fantastiske mennesker i mit liv. Tak for det. I morgen venter en travl dag og jeg overvejer stadig, hvordan jeg skal få presset træningen ind.

Er man mærkelig, hvis man går i bad med sin cykel?

Det har vejrmæssigt været en helt igennem rædselsfuld dag. Men det kan jo ikke nytte, at vejret bliver det afgørende punkt for, om jeg får trænet. For risikoen er der jo for, at det bliver et lignende vejr som i dag den 15. august 2010, hvor jeg skal igennem min lille udfordring. Jeg stod op kl. 8.00. Spiste morgenmad og så var det ellers afsted til Fitnessdk for at undervise cirkeltræning og efterfølgende løbehold.

Et par riskiks med hjemmelavet ægge-salat røg indenbords, og så var det lige et smut forbi Conceptcycling for at hilse på "min" cykel. Jeg må lige se den en gang om ugen. Og jeg regner med, at handlen kan falde på plads lige om lidt. Glæder mig helt vildt.

Claus, min kære husbond, mente at vores oprindelige plan om at mødes i Hornbæk nok ikke lige var en god ide i dag. For hvor spændende er det for børnene at køre en lille time i bil for bagefter at køre hjem igen? Det væltede jo ned med regn. Og jeg måtte give ham ret.

Vi aftalte, at jeg ville ringe senere med besked om, hvor jeg var nået til. Og at vi så lige kunne vurdere, hvad der så skulle ske. Jeg har som regel en aftale med Claus om, at vi mødes et eller andet sted. På den måde er jeg ikke væk hele dagen, og børnene bliver involveret i mit projekt, så vi er fælles om det.

Jeg drog af sted, og efter fem minutter svømmede mine sko med vand. Jeg var gennemblødt, og 20 minutter senere var mine fødder følelsesløse. Men nu er jeg ikke typen, der lader mig stoppe af småting. Jeg fortsatte ufortrødent til Hornbæk, og efter 51 kilometer holdt jeg min første pause, hvor jeg lige ringede hjem.

Vi blev enige om, at Claus ville køre hjemmefra 30 minutter senere, og jeg ville vende om. Målet var at mødes et eller andet sted på strandvejen. Jeg gav den gas, for jeg vidste jo, at Claus ville være lige om hjørnet. To kilometer før Rungsted punkterede jeg og sendte Claus en smsom, hvor jeg var.

Han var fem minutter væk. Bedre timing kunne det ikke have været. Jeg var heldig. Havde slanger og CO2 patroner med. Faktisk hele fire slanger, da jeg havde regnet med mange punkteringer. Regnvejr er det værste i forhold til punkteringer. Stenenes skarpe side vender opad ved regn, og du er mere udsat.

Brændeovnen blev tændt i det sekund, jeg trådte ind af døren, for jeg var total gennemkold. Jeg gik i bad med min cykel. Det lyder måske mærkeligt. Men alle småsten og jord skal af cyklen, ellers ruster den og bliver ødelagt. Det er jo ikke en citybike til 3000,- men en racercykel til 20.000,- og den skal have special treatment.

Efter en gang polering var det tid til en ordentlig omgang kylling, kartofler, tomater og godt med olivenolie. Jeg havde undervurderet min sult. Bagefter fulgte et par flødeboller af den absolut dyre og gode slags. Patricia gav mig en dejlig fodmassage, og nu er det tid til at gøre klar til dagen i morgen. Jeg får travlt hele dagen, men det bliver sjovt og jeg glæder mig. :-)

3 måneder til min største eksamen

Jeg har besluttet mig for at blogge hver eneste dag frem til Challenge Copenhagen løber af stablen. Der er i dag nøjagtig 3 måneder til det går løs og sommerfuglene er begyndt at melde deres ankomst. For bliver jeg klar til selve dagen? Har jeg hvad der skal til for at gennemføre denne sindsyge distance? Jeg tænkte ikke så meget over det, da jeg valgte at tilmelde mig. Det hænger måske sammen med at det lå så langt ude i fremtiden, at jeg ikke behøvede at tage stilling til det. Men nu trænger det sig altså på. Jeg skal igang med våddragt i havet og hvis nogle skulle være i tvivl så er vandets temperatur stadig på et nivaeu der minder om vinterbaders. Og hvis vi lige skal skabe et billede der gør dette faktum rimeligt morsomt, så er jeg den sidste der hopper i vandet når vi er sydpå. Jeg elsker vand, men er en smule chicken når det kommer til vandtemperaturer. Så hvordan bliver det så lige med havvandet? Ja der er jo ikke så meget andet at gøre end at kaste sig ud i det og teste det af vel? ;-) Hvis I bor i nærheden af Charlottenlund fort så er jeg sikker på at I kan høre et hysterisk skrigende kvindemenneske om et par uger. Lad os bede til at vandet er blevet en anelse lunere.