onsdag den 30. juni 2010
Costa Smeralda har fået kamp til stregen
Jeg løber i roligt tempo og nyder turen. 7 km bliver det til. Normalt vil jeg fortsætte med at løbe, hvis Chaplin finder en legekammerat på vejen, men i dag stopper jeg og nyder at se ham lege med de andre hunde. Vi møder en hønsehund og så er Chaplin på mærkerne. Endelig en der kan følge med i hans tempo. Han er jo ekstrem hurtig, så det gælder for de andre om at følge med.
Jeg kører på arbejdet. Har bilen, da jeg forhåbentlig skal have min våddragt i dag. Annoncering på Challenge Copenhagens side på Facebook har hjulpet mig til at finde en våddragt. Jeg kommer ned til Byman som har en model tilbage af den jeg skal bruge, en Ocra og jeg tøver ikke så længe, for jeg har ikke tid til det. Det er nu det gælder. Jeg prøver den og jeg kan kun sige at den på ingen måde er køn, men til gengæld er den perfekt i størrelse og sidder tæt. Jeg når da også lige at købe en cykelregnjakke. Den er gennemsigtig og helt papirstynd. En meget lækker, men også dyr sag. Uhh man skal lukke øjnene for de beløb som Visakortet udsættes for, når man investerer i udstyr. Det hjælper dog en del, at jeg ikke køber ny cykel i denne omgang. Jeg ville gerne, men nu er vi for tæt på selve dagen. Jeg vil dog stadig gerne kaste mig over Italieneren.
Jeg tager hen og træner et par kunder og så er det ellers hjemad. Familien har ventet med at spise aftensmad og vi vælger at spise hjemmelavede pizza, manden er nemlig ekspert og har knækket koden til Costa Smeralda's pizzahemmelighed. Vi ser filmen "Superbror" sammen og det er total råhygge.
Jeg ligger cykeludstyret klart og sætter vækkeuret til kl. 4.45
tirsdag den 29. juni 2010
Endurance Sport er topprofessionelle
mandag den 28. juni 2010
En morgentur med en masse lækkerier
Patricia skal til lægen og have vaccine, samt undersøges om alt er vel. Jeg tager med hende og hun tager vaccinen bravt, selvom det gør ondt. Og hold fast for en kanyle. Jeg blev selv helt dårlig over størrelsen på nålen. Vi får besked på at hun skal møde fastende næste morgen, da vi skal have lavet nogle flere prøver. Hun har nogle symptomer, der skal undesøges lidt nærmere. Det er selvfølgelig noget der gør mig urolig, men jeg vælger at lade resultaterne tale deres egen sag i stedet for at piske en stemning op.
I morgen skal jeg ned med min våddragt i Endurance sport. Jeg beder til at vi finder en jeg kan passe. Jeg føler mig rimeligt presset og bliver utrolig trist over at se, hvordan alle mine Challenge venner kører derudaf med deres træning. Jeg vil bare gerne være med. På fredag er sidste dag på jobbet. Så har jeg ferie og det glæder jeg mig rigtig meget til. Så kan jeg fokusere på familien og træningen 100%. Jeg tror min familie vil sætte pris på at vi kan få lidt tid sammen. Det har der ikke været så meget af på det seneste. Om 7 uger så er det alvor. Og jeg kan næsten ikke vente. Det bliver hårdt men det bliver også supergodt.
søndag den 27. juni 2010
En kanon dag med Cycling Concept
Det går fint og vi cykler 2 og 2. Det er rart at have andre at snakke med og at få råd og vejledning undervejs. Vi cykler over Fredensborg og man må sige at vejret er med os. Solen skinner og det er bare smukke omgivelser, der er omkring os. Vi cykler i alt knap 81 km og sidder bagefter i en lille halv time og hyggesnakker inden vi bryder op. Jeg cykler hjem og ender dermed på 90 km for dagen.
Jeg bliver overvældet af en masse tanker og følelser. Der sker så meget jeg skal forholde mig til og jeg savner at have ro og at kunne tillade mig at holde fri og bare være, når jeg har lyst. Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke skal have ny cykel. Det er lidt vemodigt men det hænger bare ikke sammen og det er jeg nødt til at forholde mig til. Der er ting der er vigtigere.
Claus har været med Nicolas til fodboldturnering i Slangerup og Patricia er med farmor og farfar til Derby. Jeg får noget mad indenbords og tager så Chaplin ned for at han kan få løbet lidt mere. Planen var oprindeligt at jeg skulle løbe en tur med ham, men jeg kan bare mærke at jeg IKKE skal løbe. Til gengæld ville jeg ønske at jeg havde været i stand til at spole filmen tilbage fra jeg spiste frokost og frem til jeg stod med Chaplin nede i Parken. Jeg var nemlig så sulten, læs emotionelt sulten, at jeg spiste popcorn og chokolade efter frokosten. Og med tanke på at jeg lige havde knaldet 1500 kcal af på cykelturen, så er det jo ligegyldigt, men for mig er det absolut ikke ligegyldigt, når der spises med følelser. Kunne jeg så bare sige at det var hygge, men det var det heller ikke. Det var ukontrolleret indtagelse. Ikke voldsomme mængder, men nok til at jeg sad med en ØV følelse bagefter. Og det påvirkede mig resten af dagen. Jeg var skuffet over mig selv. DAMMIT!
lørdag den 26. juni 2010
Solen skinner og sommer er kommet
fredag den 25. juni 2010
At cykle på motortrafikveje kan bestemt ikke anbefales
Jeg har printet ruten på papir og cykler afsted. På et tidspunkt tænker jeg at jeg har fuldstændig styr på turen, så jeg kommer papiret i lommen og træder målrettet i pedalerne, men så kommer jeg i tvivl. Og jeg ender med at cykle lidt tilbage for så at erfare, at jeg faktisk havde helt styr på det. Jeg forstår ikke, hvordan man kan være så skilte-handicappet, at man kreerer en ledetråd, vi kan følge hele vejen - liiiiige indtil vi når et T-kryds. For søren da, når Frederikssund nu har været mål-byen hele vejen, hvordan kan så pludselig ændre det til Skibby? Er det mig? I behøver ikke svare, hæhæ. Nå men jeg cykler derudaf og turen er smuk. EN ting som Krak dog ikke tager højde for er om man er i bil eller på cykel og nu bliver det interessant. Jeg cykler på stier langs med Frederikssundsvej et godt stykke, men pludelig må man gerne cykle på Frederikssundsvej og det gør jeg så. Så bliver vejen pludselig motortrafikvej agtig, men der er ingen skiltning der indikerer, hvad man skal stille op som cyklist, så jeg tager chancen og cykler afsted på Frederikssundsvej. Noget utryg ved at bilerne kører meget hurtigt omkring mig, men jeg kender ikke nogen alternativ vej. Da jeg når Ølstykke, begynder der at være cykelsti og det sætter jeg stor pris på. Turen er på 60 km og det er en dejlig tur. Da jeg kommer hjem har jeg en time til at ordne mig, inden svigermekanikken kommer forbi.
Vi hygger og snakker og Claus laver de mest fantastiske pizza. Uhmm det er guf. Fodboldkampen kører i baggrunden mellem Spanien og Chile. Spanien vinder. Jeg får forberedt mig til mit foredrag i morgen. Jeg skal snakke om graviditet og træning og det glæder jeg mig til. Elsker at holde foredrag. Chaplin kommer en tur ned og brænder det sidste krudt af. Da klokken er 1.30 tænker jeg at det er på tide at finde sengen.
torsdag den 24. juni 2010
Mit løbehold er nogle seje piger
onsdag den 23. juni 2010
Total overskud på kontoen og 1,5 kg lettere
tirsdag den 22. juni 2010
Nu er jeg rullende i bogstaveligste forstand
mandag den 21. juni 2010
Intervaltræningen var tæt på at kaste mig af løbebåndet
søndag den 20. juni 2010
Laura Caria er fantastisk
http://www.youtube.com/watch?v=WE4RE436AHo&feature=player_embedded
lørdag den 19. juni 2010
I dag har jeg mødt Budha
Min limousinekørsel afhentede mig. En Audi, 3.2. Jeps, det er en halvdyr sag. Hjemme i Tilst ventede endnu en kæmpe anretning af aftensmad. Tortillas med alverdens lækkerier. Vi spiste og snakkede og så skulle vi lige på et lille ærinde. Jeg skulle møde Budha. Budha er en bulldog hvalp på 7 måneder. Han er alene hjemme, så vi skulle lige lufte ham. Han angreb vores tæer og vi løb rundt og legede med ham. Jeg fik så ved samme lejlighed set deres Japanske have. Den var gennemført. Virkelig et syn for guderne. Tek selv hjemmesiden og se den flotte have:
http://www.japanesegarden.dk/
Da vi kom hjem var landskampen lige gået i gang. Og selvfølgelig var vi bagud med et mål. Michala og jeg satte os med hver vores computer og fik skrevet lidt på Facebook og i det hele taget blev vi opdateret på, hvad der skete ude i verdenen. Efter landskampen så vi DVD med Zumba. Kl. 00.30 kaldte sengen og omkring kl. 1.00 faldt jeg i søvn med et brag. Dagen har været fantastisk og jeg er helt ærgerlig over at jeg skal hjem allerede imorgen, men jeg savner min dejlige familie, så det bliver dejligt at komme hjem. Ville dog ønske at vores venner kunne bo lidt tættere på.
Mit indlæg på Oestrogen denne uge:
http://www.oestrogen.dk/Sind%20og%20velvaere/Sund%20og%20Slank/24Kira.aspx
fredag den 18. juni 2010
VIP treatment i Tilst
Jeg fik pakket det sidste og kørte med hele familien mod arbejdet. Børnene blev sat af ved skolerne. Claus og jeg gik en tur i Bernstorffsparken inden jeg blev kørt på arbejdet, for vi har faktisk ikke rigtig set hinanden hele denne uge. Der har været travlt og der har været fodbold. Det var en dejlig start på dagen.
Efter endt arbejdsdag, hentede Claus mig og kørte mig til Københavns Hovedbanegård. Turen i toget var dejlig. Det tager 3 1/2 time med toget og det er jo ingenting. Da vi boede i Skanderborg i 1997 tog det 4 1/2 time at komme til Århus. Jeg fik skrevet lidt på diverse opgaver og fik også læst lidt. Strømforsyningen til computeren virkede ikke. Og selvfølgelig var det en helt ny en. H.... PC'er. Grrrrrrrrrrr.
Jeg blev hentet på banegården af Michala og Line. Resten af familien var til grillfest, men stødte til senere. En overdådig aftensmad med pestopasta, kylling, lækker salat, oliven, feta, brød, ærter.....ja der var alt var klar til indtagelse. Vi spiste og hyggede. Charlie er en tibetaner. Han er 14 uger gammel og utrolig charmerende. Han syntes vældig godt om mig, måske fordi han kunne lugte Chaplin. Michala lavede dejlig madpakke til mig og jeg må indrømme at jeg vist bliver lidt forkælet. En kæmpe slikkurv blev sat på bordet og jeg har aldrig set noget lignende. Der var alt fra min barndom og mere til. Det var bare fantastisk. Kl. 00.30 meldte vi alle pas og gik i seng. Jeg gik lykkelig i seng. Hold fast hvor er jeg heldig.
torsdag den 17. juni 2010
Min våddragt endte med at blive en våd oplevelse
Da jeg kom på arbejdet lavede jeg mig den lækreste combi af protein og kulhydrat i form af mager ost og en masse friske frugter. MUMS.
Jeg nåede lige at besøge min mor med Nicolas og Claus inden jeg skulle videre til kvindearrangement med KV. Kvindelige Virksomhedsledere. Her handlede det om sociale medier og hvordan du kan optimere din synlighed. Skønt arrangement med en bunke interessante kvinder. Elsker at netværke.
onsdag den 16. juni 2010
Benene strejker
Jeg hyggede med familien og fik pakket og ordnet en masse ting og så var det ind og i seng. Kl. blev "kun" 23.30, men det er da fremskridt.
I morgen skal våddragten testes og det glæder jeg mig helt vildt til. Det bliver spændende om det ændrer på svømmeteknikken og hastigheden.
tirsdag den 15. juni 2010
Havde det bare været latex
mandag den 14. juni 2010
Jeg tog mig sammen
Efter arbejde var jeg henne og undervise løbeholdet og vi løb 5 km og så havde jeg 2 kunder, der skulle have en omgang personlig træning. Så dagen i dag har været 5 km løb og 15 km cykeltræning. Ikke meget men fra imorgen af bliver det hårdt. Nu begynder mine dobbelte træningspas igen. Jeg skal til at peake.
Faktisk cykler jeg hver dag og det bliver et sted mellem 20-25 km, så det er da også værd at tage med. Jeg skriver det bare ikke ind som træning.
søndag den 13. juni 2010
Hellere stoppe end at få en på hovedet
Da jeg kom til humlebæk mødte jeg vores dejlige venner, der bor ud til strandvejen. Vi hilste på hinanden og fik en lille snak. Andreas havde også deltaget i Broløbet dagen forinden, men var meget medtaget og kunne dårligt gå. Puha, godt at det ikke var sådan jeg havde det. Jeg cyklede videre men efter 10 km ringede jeg til Claus og sagde at jeg gerne ville samles op. Jeg var simpelthen al for nervøs. Flere gange røg jeg op på 35 km/t og jeg tog bare en førerbeslutning. Hellere stoppe end at gamble. Claus samlede mig op og så var det hjem og lave aftensmad. Vi spiste og jeg slappede af. Med helt god samvittighed. En hviledag er helt på sin plads efter en halvmarathon, men det har taget mig lang tid at komme dertil. Jeg har lyst til at træne hver dag og gerne længe. Men jeg er også nødt til at forstå at jeg altså ikke er en topatlet og at jeg ikke behøver at træne fuldstændigt uhæmmet hver eneste dag. Godt nok har jeg et stort projekt som er lige om hjørnet, men hvis man kigger på mine tider, så ligger jeg helt fint.
lørdag den 12. juni 2010
Et løb med en fantastisk udsigt
fredag den 11. juni 2010
Sex i byen var godt
torsdag den 10. juni 2010
I morgen genopstår hulemanden
Kære mænd et fantastisk link så I ikke misser en eneste kamp. :-)
onsdag den 9. juni 2010
Søvn kan være den bedste medicin
Jeg har fået en tilbagemelding på min våddragt. Den er endnu ikke ankommet til Danmark, så jeg tripper lidt og krydser fingre for at det snart sker, da det altså er ved at være tid til at få svømmet i havet.
mandag den 7. juni 2010
Jeg har fået min egen personlige stalker
Der er ikke så meget nyt at fortælle. Jeg har fået mig en ufrivillig hviledag. Har ligget brak hele dagen med kvalme og knaldende hovedpine. Tror faktisk at jeg har et migræneanfald, hvilket jeg aldrig har prøvet før, men symptomerne er som jeg har fået sådanne beskrevet, så det er mit bedste bud. Jeg har sovet hele dagen og der har ikke været overskud til noget som helst. Jeg krydser bare fingre for, at det snart er overstået.
søndag den 6. juni 2010
En baldret lilletå satte min nattesøvn på prøve
Da jeg var hjemme igen, sov huset stadig. Langsomt kom der liv og vi endte med at komme afsted til Legoland kl. 11.00. En time senere var vi i Legoland. Telia har halv pris på billetterne, så benyt denne mulighed, hvis du er Telia abonnent. Vi havde en dejlig dag. Der var stort set ingen mennesker, læs kø på under 10 min, og vejret var perfekt. Ikke for varmt og ikke for koldt. Solen skinnede men der var en let brise, som gjorde det udholdeligt at vandre rundt. Kl. 17.00 valgte vi at køre hjemad. Da vi havde kørt i 10 min passerede vi et skilt, hvor der stod røgede ål og røget ørreder. Jeg kørte videre, men Claus og jeg kiggede på hinanden og 50 meter senere lavede vi en U-vending og kørte ind på gårdspladsen for at købe ål og ørred. En lille gårdbutik i baghaven var fyldt med alskens lækkerier. Og vi købte 3 ål og 1 ørred. Vi stødte på kødannelse ved Odense og ved Storebæltsbroen. Trafikken var lammet. Vi fandt aldrig ud af hvorfor. Men efter 20 min startede trafikken op igen. Kl. 21.00 var vi hjemme. Jeg crashede stort set med det samme.
lørdag den 5. juni 2010
På vildspor i Herning
Carsten tændte op i weberen til frokost og så smed vi skinke på grillen og fik lækker grillet skinke med salat til. Jeg fandt en Fakta, der var åben og handlede ind til smoothies. Jeg trak i løbetøjet og begav mig ud på mine 15 km. Jeg endte dog med at fare vild, da Herning er lavet meget om de seneste par år og pludselig var motorvejen på tværs for mig i forhold til, at jeg skulle tilbage til Lind. Jeg ringede hjem og fik vejledning og vupti så var jeg afsted på rette spor. Turen blev på præcis 14,5 km. Lidt ømme lår er resultatet men det er ingenting imod, hvordan det bliver på dagen, så mon ikke jeg bare skal være taknemmelig.
Vi grillede igen. En tyndstegsfilet denne gang og så var der dømt lækker mad. Bålet blev tændt op om aftenen og lige nu sidder vi og hygger udenfor. Jo sommeren er kommet og nu begynder en tid som jeg elsker rigtig højt. Udendørstræning og hygge.
Proteintilskud i det jydske
Jeg fik pakket taske og kamera og en masse teknologiske dimser.Man er vel moderne. GPS ur med mere. Vi skal over til vores fantastiske venner i Herning og når vi er der, så er der dømt total livsnydelse på første klasse. Deres hus er et kapitel for sig. Første gang jeg var der, rendte jeg rundt og fotograferede huset i 10 timer non stop. 267 m2, 35 m2 hems, 37 m2 hjemmebiograf. Udvendig spa, LED lys over alt. Huset har de selv bygget og det er fantastisk. Jeg har aldrig set noget lignende. Der er tænkt på alle deltajer.
Familien hentede mig på jobbet og vi forsøgte at komme af sted, så vi kunne slippe for myldretidstrafikken. Yeah right. Fra Gentofte til Køge på 1 time. Turen over Fyn var ligeså træls, men vi kørte skiftevis og med en Ipod kan man klare meget. Jeg nyder at jamme til al den musik, som min mand så absolut ikke kan holde ud at høre på. Vi har overhovedet ikke samme smag i musik. Jeg kan lide alt hans, men også en masse andet, som han så ikke lige kan holde ud. Så den del hører jeg, når jeg løber, cykler, eller også med høretelefoner på derhjemme mens jeg dansende laver mad eller lignende. Og indimellem glemmer jeg, at jeg har høretelefoner på og begynder at synge. Gæt selv om det lyder godt. Lad mig sige det pænt, en af mine veninder er operasangerinde og hun har brugt mange timer på at forsøge at lære mig at synge rigtigt. Ikke helt med så meget held som hun kunne ønske sig. Men jeg elsker at synge og danse for den sags skyld.
Kl. 20.00 ankom vi til Lind i Herning. Weberen var klar med 2 flæskestege ala Jamie Oliver.Vi spiste og grinte og nød selskabet. Børnene forsvandt afsted sammen. Nicolas har her adgang til alverdens PS2 og 3 spil og så er Jesper på snart 20 år hans store idol. Patricia og Maria hygger med pigeting og ja Chaplin syntes vældig godt om Parko. Efter maden så trak jeg i løbetøjet, iførte mig min GPS og så fløj jeg af sted, bogstaveligt over markerne. Harerne sprang om benene på mig og rådyrene galoperede afsted. Jeg løb rundt i den skønneste natur, forbi Herning messecenteret og hjem igen. På vejen tog jeg mig lige et proteintilskud, i form af en kæmpe flue og de der passerede mig, må have ligget flade af grin, (Jeg havde IPOD på så jeg oplevede det ikke), da jeg desperat forsøgte at komme af med den igen. Dog uden held. Det blev til sammenlagt 10 km. Havde det ikke været så sent og med maven fyldt med mad, så havde jeg nappet 5 km mere, men det må vente.
Vi hyggede og grinte og igen blev klokken alt for ,men det gør ikke så meget, når man er i godt selskab. Klokken 2 overgav jeg mig til drømmeland.
torsdag den 3. juni 2010
En dag fyldt med inspiration og glæde
Efter arbejde var det hjem og spise aftensmad, og så var storesøster barnepige for Nicolas, da vi skulle til Malene Hasselblads reception med hendes nye bog "Når kærlighed gør nas". Det var et super smukt arrangement, og der kom rigtig mange pressefolk, hvilket min mand kan tage en lille smule af æren for, da han har lavet pressemeddelelsen. Og man må sige at medierne har været interesseret. Det glæder mig virkelig for Malene, for det er en fantastisk bog, hun har lavet. Og total smuk var hun at se på. Faktisk lignede hun en gudinde.
Jeg havde et vigtig infomøde omkring min kommende 'lille udfordring', så jeg hoppede på cyklen og trådte godt til i pedalerne for ikke at komme for sent.
Brian Overkær var i gang med sin fortælling om at sætte verdensrekorden på stationær cykel, (82 timer) og om at gennemføre en Ironman sammen med en blind. Fantastiske fortællinger. Bagefter fik vi råd af både Kim Greisen, Brian Overkær og Anders Rørbæk til, hvordan vi skal komme igennem dagen med forplejning. Hvornår vi skal spise. Hvordan vi kommer på toilettet.
Hvad vi skal huske, og hvad der ikke er så vigtigt.
Der blev grinet meget, men jeg tror også, at vi alle kunne smage dagen.
For hver dag der går, så mærker jeg mere og mere sommerfuglene i maven og forventningens glæde. For jeg glæder mig helt vildt. Jeg vil dog også sige, at der trænger sig nogle spørgsmål på. For hvad sker der, når man kommer derud, hvor man aldrig har været før? Hvordan håndterer man det mentalt? Og så faldt jeg lige over denne korte film, der nok kan få det til at kilde lidt i maven af spænding. Men jeg er klar.
Ironman - Till I Collapse
onsdag den 2. juni 2010
Lytter du efter?
Jeg lytter rigtig godt efter, hvad andre har på hjerte, og så tilpasser jeg det med mit liv og min givne situation. For der er ikke to mennesker, der er ens. Og jeg tror kun, der findes en ekspert på dit liv, og det er DIG. DU er den eneste ekspert, der findes, når det kommer til dig selv. Og jeg har lært den vigtigste lektie, nemlig at mærke mig selv og at forstå, når min krop siger fra. Og jeg tager det alvorligt - meget alvorligt. For min krop er min fremtid.
Hvorfor skriver jeg det? Jeg har været vidne til mudderkastning i så lang tid, at jeg snart ikke kan rumme det mere. Kernesund familie bliver udskældt og beskyldt for alverdens usandheder. Og jeg bliver så ked af det, for her er der et forældrepar, der har fundet en vej ud af et liv, der var ved at gå i opløsning på grund af en total usund levestil men også på grund af autisme. Deres vej var at fjerne gluten, sukker og mælk, og så skete der det fantastiske for dem, at livet pludselig blev til at holde ud at leve.
De vælger så at lave en bog, der fortæller om deres oplevelser og erfaringer i håbet om, at andre kan få mulighed for at lære af deres erfaringer. Og nu er det, der går dansk jantelov i den. Og det er hovedsageligt fordi, der sidder en række eksperter og piller navle og er lidt triste over, at deres egne bøger ikke blev en ligeså bragende succes som bogen om den kernesunde familie.
Kernesund familie fortæller om, hvad DE har gjort for at ændre DERES liv.
De diktere absolut ingen ting, og de er slet ikke belærende. Om du vil følge det eller ej er op til dig selv. Faktum er, at de har fået det liv, de altid har ønsket. Og er det ikke fantastisk? Er det ikke noget, de skal have lov til at være glade over og lidt stolte af?
Er det så er den rette model for alle? Nej, det er det naturligvis ikke.
Men jeg syntes, det er modigt at ændre sit liv så radikalt, som kernesund familie har gjort, og det respekterer jeg til fulde. Og vigtigst af alt:
De har fået deres autistiske søn tilbage. Er det så ikke ligegyldigt, om det ikke står i en lægebog, at det er måden at gøre det på? Nå, men tilbage til mig selv, for det var faktisk, fordi det hang sammen med mine oplevelser i dag, at jeg valgte at komme ind på denne historie.
Jeg havde intentioner om at træne kl.5.30, så vækkeuret ringede kl. 5.15.
Men jeg kunne bare mærke, at det ikke var værd at kaste mig ud i. Kroppen var færdig og ville have mere søvn, så jeg satte uret til 6.30 og faldt tilbage i søvnen. Ikke ligeså dyb, men alligevel dejlig. Og da uret ringede næste gang, så var jeg klar til at indtage dagen.
Heftig dag på jobbet, madundervisning og så hjem og trække i løbetøjet og af sted. Og her var det, at min prioritering fra morgenstunden kom mig til gode. Benene var klar efter 25 km cykeltur, og der var krudt i stængerne.
Jeg løb og løb, og havde det ikke været fordi, at klokken var blevet så mange, så havde jeg nappet tre kilometer mere.
Men jeg stoppede ved 12 kilometer. Elsker mit Garmin GPS ur. Jeg kan lige tjekke hvor langt, jeg har løbet og så overveje, om jeg har lyst til mere.
Og jeg kan oplyse at Damhussøen er utrolig smuk en sen sommeraften. Det havde jeg ikke oplevet, hvis jeg tung i benene og med søvnen hængene i øjnene havde kæmpet mig ud til trods for, at min krop skreg neeeeej! Lyt efter! Mærk efter! Og så bare gør det!
tirsdag den 1. juni 2010
En sej datter
Jeg løb 8 km men havde jeg haft tid, havde jeg taget yderligere 3-4 km, men desværre var der ikke tid. En dejlig travl arbejdsdag efterfulgt at en PT kunde.
Inden jeg cyklede hjem fra Fitnessdk, så jeg at min datter havde ringet. Hun ville bare lige fortælle, hvor meget hun havde løbet. Da jeg træder ind af døren fortæller hun at hun har løbet 3 km selv og at hun har holdt 3 pauser. Vi har løbet turen sammen mange gange, så jeg kender ruten og ved at hun nu løber længere end vi plejer at gøre. Er moderen måske en anelse stolt? Det kan man vist roligt sige. Jeg tror vi er ved at nå til et punkt, hvor lysten driver værket. Og det er jo hele nøglen.
Aftenen gik med at studere løberute og cykelrute til Challenge Copenhagen dagen. Strandvejens nordlige del vil være afspærret indtil 14.30, så der var min deadline så lige for, hvornår jeg skal være færdig med den del af turen. Og endnu bedre. Tidsfristen er hele 16 timer. Satser på at jeg ikke får brug for så lang tid, men det er godt at have en time ekstra. Just in case.