Min søn gjorde mig opmærksom på noget, jeg ikke har tænkt nærmere over, fordi det er faldet mig helt naturligt. Jeg drejede hovedet af led flere gange og sjovt nok med mandlige cyklister. Men nu var det altså ikke mændene, jeg havde øje for, men cyklerne.
Ikke desto mindre blev det 3. gang for meget for min søn, at han ikke rigtig forstod, hvad det var, mor kiggede efter. Ærlig som han er, spørger han mig, hvad det er, der er så interessant ved de der mænd. Jeg forsøgte at forklare ham, at det var deres udstyr. Ja, det de har mellem benene, men altså cyklen og ikke alt muligt andet. Men mens jeg sidder og forklarer, tænker jeg, nå ja det lyder meget godt, men hvad nu hvis en mand gjorde det samme med konen siddende ved siden af. Ville hun tage det med et smil og nikke anerkendende? Ville hun mon bifalde en sådan aktivitet? Jeg tvivler på det. Nu kender min mand mig heldigvis rigtig godt og ved, at udstyr interesserer mig voldsomt, og jeg er den første til at udpege en skønhed, her mener jeg en kvindelig, hvis vi støder på en, fordi jeg er betaget af skønhed. Det er en arbejdsskade. Jeg er nemlig også fotograf, og jeg ser og tænker i billeder. Men jeg kan godt følge, at det engang imellem kan være en anelse svært at være i selskab med mig. Jeg er meget på og meget ærlig. Men han har da holdt mig ud over 15 år.
Dagen i dag har været en "hviledag". Ikke fordi jeg ikke har villet træne, men der har simpelthen bare ikke været tid. Jeg har haft en heftig dag på arbejdet og startede også dagen med et opkald vedrørende min mor, der er faldet flere gange, og som bare ikke har det godt. Det lagde en dæmper på min dag, og mit fokus var på at arbejde igennem, cykle en lille 10 km tur, undervise i madlavning og så hjem og runde af med diverse løse ender, der skulle samles. Men imorgen ringer vækkeuret, og jeg skal afsted til svømning inden arbejde. Og det glæder jeg mig rigtig meget til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar