Jeg tager tyren ved hornene og aflyser

Jeg ville ønske jeg kunne fortælle at jeg har trænet helt vildt, men det har jeg ikke. Som skrevet tidligere, så tager jeg min skade meget alvorligt og til trods for, at jeg godt må svømme og cykle forsigtigt, så har jeg besluttet ikke at lave noget som helst. Jeg vil ikke risikere at skaden bryder op. Jeg har derfor i går meldt fra til det sidste hårde træningspas som gruppe. Jeg skulle have kørt Tyren 9 gange rundt med fuld hammer og så løbe en omgang til sidst. Men det går bare ikke. Jeg sover derfor længe. Og det er meget underligt for mig. Jeg arbejder altid om lørdagen, men også det har jeg aflyst. Mest af alt fordi næsten hele løbeholdet fortsat holder ferie og så kan jeg ligeså godt skåne læggen og sørge for at min skade heles bedst muligt.

Vi tuller rundt herhjemme og hygger. I dag kommer Patricia hjem fra koloni og det glæder vi os rigtig meget til. Vi henter hende klokken 14.15 på hovedbanegården. Chaplin er ved at æde hende og det er gensynsglæde på et højt plan. Vi kører forbi arbejdet og henter det kød jeg har bestilt til weekenden. Jeg handler de sidste småting ind og så er det ellers bare afslapning og råhygge med god mad og alverdens lækkerier. Det føles næsten som ferie.

Tag ikke fejl. Det kribler og krabler i mig og jeg har så meget lyst til at hoppe på jernhesten og suse afsted, men jeg genoptager træningen imorgen. Jeg er også så småt igang med nedtrapningen. Det er i virkeligheden nok det, der bliver aller sværest for mig. At spise og fylde mig med tonsvis af kulhydrater og så ikke at røre en finger. Puha der kommer en del kilo på den sidste uge, men det er heldigvis bare ophobning af væske.

Facebook er genial

Jeg aftalte med Tobias, at jeg gerne måtte svømme og cykle. Cyklingen skal dog være i ikke kuperet terræn, for ikke at provokere lægmusklen. Jeg har pakket våddragt og skiftetøj og sat vækkeuret til at jeg kan komme afsted. Men det styrter ned da vækkeuret ringer kl. 5.00. Jeg ligger kort og overvejer og normalt ville det ikke holde mig tilbage, men i dag er det anderledes. Jeg er ikke på toppen og jeg er mærket af, at jeg er skadet. Jeg er forsigtig. Jeg lægger mig til at sove videre og vi står alle op lidt senere. Claus tager Chaplin på tur og jeg bliver så hjemme indtil at han er tilbage, så Nicolas ikke skal være alene. Jeg kører på arbejde. Våddragten lægges i bilen. Hvis det klarer op, så tager jeg muligvis svømmeturen efter arbejde.

Det vækker opsigt at jeg har tape på læggen for det ligner jo en tatovering. Jeg har fået tid igen til kl. 12.30, så jeg kører hen til behandling og får endnu engang ultralyd og massage. Vi bliver enige om at jeg skal finde en god sportsmassør, der kan løsne mine muskler op. De er stenhårde og specielt i haserne er jeg meget ufleksibel. Mine lægge er også hårde. Så jeg poster en efterlysning på Facebook i håb om, at der er en der kan hjælpe mig med en god massør. Jeg elsker Facebook. Utroligt hvad man kan finde der af hjælp og inspiration. Der går ikke længe inden jeg har en masse forslag til behandlere.

Jeg skal ned til reception hos Katrine, vores HR partner, der har fået nyt job hos Novo Nordisk. Hun er fantastisk. Det bliver tomt uden hende og hun vil blive savnet. Jeg kører hjem kort tid efter receptionen og nyder at det er weekend. Og jeg holder weekend. Det er svært for mig ikke at lave noget fysisk, men jeg vil ikke risikere noget, så jeg holder mig i ro og forsøger at nyde, at jeg rent faktisk ikke kan lave noget. Aftenen står i familiens tegn og det eneste der sker er hyggeligt samvær med familien og to gode veninder. Claus har kastet sig ud i pizzabagning igen og de smager bare sindsygt godt. Det er fantastisk.

Forstrakt lægmuskel er billigt sluppet

Jeg har lært ikke at stresse over ting, jeg alligevel ikke er herre over. Planen var at jeg ville tage på min 80-90 km's cykeltur fra morgenstunden. Men da vækkeuret ringer kl. 5.00 kan jeg godt mærke, at det ville være dumt. Min læg smerter og jeg ved at jeg skal tage det alvorligt. Jeg sover videre og det første jeg gør, da jeg ankommer på arbejdet er at besvare opkaldet fra Mette Bloch. Mette har set på Facebook at jeg er skadet. Mette giver mig råd og vejledning omkring hvem, jeg skal kontakte og hvad jeg skal sørge for at de kan behandle med. Mette har jo ligesom haft sin del af skader, så det er dejligt med input fra en, der har prøvet det på egen krop. Jeg går straks igang med at finde et sted, der har en ledig tid og det lykkedes ret hurtigt. Hurra for sommerferie. Jeg får en tid til kl. 15.00 samme dag. Claus henter mig fra arbejde og kører mig til behandling. Det er supergodt at være kommet til så hurtigt. Min behandler hedder Tobias. Han beder mig om at tage bukserne af og jeg priser mig lykkelig for at jeg fik Claus til at tage andre trusser med. En G-streng er ikke lige sagen, når man skal posere foran en vildt fremmed. Jeg skal lave en masse øvelser, så han kan se om skaden stammer fra et andet problem i eksempelvis hoften. Han bliver lidt irriteret på mig, fordi jeg begynder at spørge ind til, om han vil give min ultralyd. Det er nemlig et must for at jeg heler hurtigt. Han vil gerne at jeg bliver undersøgt ordentligt først, og det er jo klart, jeg er bare en anelse utålmodig. Jeg vil bare gerne fixes. Jeg bliver undersøgt grundigt og det viser sig at jeg har forstrakt min lange lægmuskel. Det lader ikke til, at der er tale om en fibersprængning, men det regnede jeg heller ikke med, for det ville jeg have mærket. Jeg får ultralyd og massage. Der afsluttes med kinesio tape. Det ligner en avanceret tatovering, men det er en tape, der hjælper på gennemstrømningen af blodet, så man heler hurtigere.

Jeg slapper af da jeg kommer hjem. For mig er det aller vigtigste lige nu at hele og blive klar til min Ironman. Jeg vil ikke risikere noget så tæt på. Det ville være dumt.

8 km's løb, 2 km's svømning og en skade

Jeg sover "længe". Jeg har besluttet mig for at løbe hjem fra arbejde og afslutte med svømmetræning. Derfor tager jeg mig en rolig morgen og få snakket med familien og spist morgenmad sammen. Claus kører mig på arbejde. Igen en stille dag på jobbet, men det nyder jeg, for lige om lidt er ferien forbi og så er der fuld tryk på igen. Der er masser af arbejde at lave, tag ikke fejl af det, men der er bare stille. En noget uvant situation.

Jeg trækker i løbetøjet og bruger min nyerhvervede Ipod for første gang. Den anden døde for mig. Jeg forsøgte febrilsk at genoplive den men uden held. Så jeg måtte investere i en ny. Godt nok har jeg trænet mig selv meget op i ikke at bruge hjælpemidler såsom musik, da man kun må benytte Ipod på løbedelen. Og nåeh ja, faktisk også svømmedelen. Jeg kender faktisk en, der vil benytte musik i vandet på dagen. Det ville stresse mig, men det er fint hvis det kan hjælpe andre. På cykeldelen har jeg vænnet mig til stilheden, men det er stadig langt at cykle og rigtig mange timer kun med sig selv. Det gælder om at finde på nogle ting, man kan hive op af posen, når man rammer en krise på dagen. For det gør man. Der vil være tidspunkter hvor man bander det hele langt væk. Jeg har mærket en smule til det. Tidspunkter hvor benene bare ikke vil det samme som psyken vil.

Tilbage til løbeturen. Efter godt en km mærker jeg pludselig en begyndende smerte lige omkring højre læg, men nede lige op over hælen. Jeg sætter farten ned og løber meget langsomt og mærker godt efter. Jeg fortsætter og ender med at løbe 8 km. Jeg gør svømmedragten klar og claus og Nicolas tager med. De vil bade mens jeg træner. Da jeg skal ned af trappen bliver jeg klar over at det her er mere alvorligt end først antaget. Jeg kan ikke flexe i læggen. Jeg tager til svømmetræning og svømmer 2 km. Det er dejligt og jeg nyder det. Jeg er stadig den sidste, men så længe jeg ved, at min samlede tid er godt 1.30, så er jeg ikke urolig. Jeg er nemlig ikke flad når jeg stiger op af vandet og det betyder meget mere end om jeg er 10 minutter hurtigere.Jeg henter Claus og Nicolas som bader omme på den anden side af badebroen ved Svanemølle Bugten. Jeg skal lige ind forbi arbejdet med skiftetøj, da planen er at jeg vil cykle imorgen. Vi kører hjem og spiser dejlig aftensmad og hygger. Nicolas nyder at storesøster er på koloni og at han derfor får lov til at have Chaplin for sig selv.

80 km fra morgenstunden

Klokken 5.00 bliver jeg revet ud af min ellers fantastiske søvn. Jeg har været i drømmeland og det har bare været dejligt. Jeg er slet ikke klar til at skulle op. Men da jeg husker at jeg skal ud på CC ruten, så hopper jeg alligevel ud af sengen. Jeg glæder mig til at trille afsted. Jeg spiser min powergrød og tager cykeltøjet på. Der hældes 2 iskolde dåser Fanta Excotic på den ene flaske og vand på den anden. Har nemlig erfaret at Fanta Excotic er noget der virker. Lommerne fyldes med energibarer og så er jeg klar. Det er et fantastisk vejr. Det er lunt men med en let brise. Der er ikke så meget trafik, så det er helt fantastisk. Strandvejen er nemlig ikke det bedste sted at cykle. Min gennemsnitsfart ligger omkring de 26 km/t på hele turen. Det er for langsomt, men igen kæmpede jeg med gearerne. Jeg er ikke tryg ved at jeg skal have denne kamp. Jeg har ingenting gjort ved hjulene eller gearerne og derfor undrer det mig, at så dyr en cykel skal kæmpe med de problemer. Jeg ender med at have 8 gear jeg kan køre i uden problemer, men de er for tunge og de vil slå mine ben i stykker på dagen, hvis det bliver løsningen. Derfor skal det fikses inden den 15/8.




Da jeg kommer ind på arbejdet hopper jeg i bad og så er jeg klar til endnu en stille dag. Omkring kl. 14.30 er der skybrud og det vælter ned med regn. Jeg er glad for at jeg tog turen fra morgenstunden og ikke skal til og afsted kl. 17.30 som en stor del af de andre fra Challenge holdet skal. Det er god træning at cykle i regnvejr, men det har jeg allerede gjort en hel del og jeg tvivler på at det bliver så voldsomt på selve dagen. Men man ved selvfølgelig aldrig.

Claus henter mig og vi får ordnet praktiske ting inden det ringer på døren lidt i seks. Helle, Kristian og børnene er kommet til Sjælland og har spurgt om de måtte kigge forbi til en kop kaffe. De meldte i deres ankomst modsat mig, der dukkede op fra morgenstunden og vækkede hele huset. Og selvfølgelig må de det. Det er hyggeligt og vi når at snakke en times tid, inden de skal afsted med færgen.





Claus laver lækre sandwich til os. Dog er de temmelig stærke. Han har kommet tabasco i og normalt elsker jeg spicy, men desværre har vi ikke samme styrke smagsløg. Mine er ikke bevidstløse og derfor er det MEGET hot. Jeg lavede nemlig en opvågning af mine smagsløg, da vi boede i USA. Jeg fjernede al salt fra min mad og købte kun krydderier, der ikke var tilsat salt. Og tag ikke fejl. Rigtig mange krydderier er tilsat salt, så vær opmærksom på dette. (Jeg købte mine i en helsekost, da de havde større udvalg). Jeg lærte mig selv at spise mad uden salt. F.eks kylling krydret med salvie. Det har så meget smag, at salt ikke behøves. Efter de 6 uger uger, hvor jeg ikke brugte salt overhovedet, og her mener jeg overhovedet, ikke noget pålæg, for det er altsammen spækket med salt, også rigtig meget kød er fyldt med salt, så kig godt efter, men efter de 6 uger, var mine smagsløg nulstillet og jeg kunne pludselig smage ting meget bedre. Problemet nu er at jeg ofte oplever at folk salter deres mad alt for meget. Det er en hårfin balance. Jeg bruger generelt meget lidt salt i min mad, men stiller altid salt på bordet, så folk kan tilpasse madens smag deres smagsløg.

Jeg laver nogle boganmeldelser og så er det tid til afslapning med nogen Prison Break. Det er en fantastisk serie og selvom jeg har set de fleste afsnit, så kan jeg kun svagt erindre den, så det er glædeligt gensyn og så har vi jo altså ikke set sidste sæson samt filmen der runder det hele af, så der bliver spænding til det sidste.

Mentalt er jeg ikke tilbage fra ferien endnu

Det er ikke lysten der driver værket, da vækkeuret meddeler mig, at det er tid til at stå op. Klokken er 5.30 og jeg skal svømme. Ville egentlig gerne svømme 3,8 km ude i Amager Strandpark, men jeg kan se at der ikke er nogen, der vil svømme så tidligt på en mandag, så jeg vælger at tage til Svanemøllen i stedet for. Her er der mange, der skal svømme. Det er klogest ikke at svømme alene. Man kan komme i vanskeligheder, (våddragten kan f.eks gå op som det skete for mig) og så er det altså rart at have nogen, der kan hjælpe til i nærheden. Jeg tager det stille og roligt og nyder en morgenstund med vores dejlige hund, der er klar til at lege i det sekund, jeg sætter benene i stuen.

Morgenmaden indtages i ro og mag. Jeg skal lige omstille mig mentalt og vænne mig til tanken om, at hverdagen nu er vendt tilbage med alt hvad det indebærer. Jeg elsker at have travlt og elsker at have mange jern i ilden, men jeg føler bare ikke at jeg har fået ladt batterierne op. Det skyldes hovedsageligt at vi ikke har været ude at rejse, sådan helt væk fra Danmark. Når vi ikke er det, så ender det jo med at man jo også lige kan gøre det eller det. For det er bestemt ikke træningens skyld at jeg ikke er på toppen. Træningen giver mig overskud og velvære i en sådan grad at jeg simpelthen ikke ville kunne eksistere uden. Dog fik vi et par dage i det jydske hos vores fantastiske venner, der i den grad sørgede for at der var dømt feriestemning. Det var en kombination af råhygge og oplevelser. Og tjek lige billedet ud. Den kasse ærter koster 100,- kr. (Den er ikke fyldt, da vi alle havde spist halvdelen, da billedet blev taget). Ja man tror det er løgn ikke. Der er vel 4-5 kg ærter, hvis det kan gøre det. Man får noget for pengene i det jydske. :-)

Klokken 7.00 er jeg klar til at hoppe i vandet. Jeg har fået bakset våddragten på og jeg sænker mig i havet og lader dragten tage vand ind. Det er super dejligt. Jeg elsker virkelig at bade i havet. Der er mange svømmere tidspunktet taget i betragtning. Jeg ser også nogle Challenge folk, men det er nogle, der ikke er med på Fitnessdk holdet og derfor ikke kender til planlægningen og koordineringen af mødetider. De kører deres eget system over Facebook og aftaler der, hvornår de skal mødes. Det er jo fint nok. Jeg er nu glad for at være en del af Fitnessdk holdet. Vi er begavede med ildsjæle, der hjælper os med at få trænet rigtigt, spist rigtigt, skabe kontakter til de rigtige steder, så vi kan få gode tilbud, inspiration ved hjælp af foredrag og andre fantastiske ting. Jeg kunne blive ved. Jeg syntes det er fantastisk. Svømningen går fint. Jeg svømmer 2 km og holder min tid. Det er åbenbart der jeg skal ligge og det er jeg også godt tilfreds med. Der er absolut intet at vinde ved svømningen. Den skal jeg igennem og jeg skal finde et tempo, så jeg har overskud på kontoen, når jeg kommer op af vandet. Der er rigtig mange, der kommer til at brænde for meget krudt af her, og det vil de bøde for på en stor del af cyklingen.

Jeg tager på arbejde og går i bad der og får skyllet våddragten. Våddragten skal skylles hver gang, så den hele tiden holdes ren. Jeg hænger den til tørre og drager op på min plads. Der er utroligt stille. Der er stort set ingen på arbejde, så der er virkelig arbejdsro, til at komme bunkerne til livs. Det er rigtig dejligt.

Jeg når lige hjem at spise inden jeg skal videre til Fitnessdk. Jeg har to PT kunder og et løbehold. Det er dejligt at være tilbage og dejligt at give erfaring videre. Endnu bedre er det at min ene kunde har tabt sig 2 kg udelukkende på grund af intervaltræningen, som jeg har lagt ind i hendes program. I dag kom vi øvelser på. Så kommer der virkelig til at ske ting og sager. Løbeholdet er ikke fuldtallige endnu. Det er stadig sommer. Men Malene og jeg løb 5 km og havde det super hyggeligt.

Jeg tager forbi mit arbejde med frokost, skiftetøj, cremer med mere, for i morgen skal jeg cykle inden jeg møder på arbejde. Jeg regner med 90 km. Uhhh det bliver godt.

Træningslejren er slut - imorgen begynder hverdagen

Jeg sover over mig og kommer ikke til træning. Challenge ruten i Amager Strandpark var ellers planen for i dag. Når jeg kigger ud af vinduet så ærgerer jeg lidt, for det blæser godt og det ville have været genial træning. Omvendt så tror jeg måske min kære krop forsøger at fortælle mig et par ting eller 2. Den trænger nok til lidt ro. Jeg fastholder ikke mig selv i ærgelsen men tager bare en beslutning om, at jeg træner når vi kommer hjem fra hyggeligt samvær med venner.

Lotte har hold i nakken og har det generelt ikke særligt rart, men alligevel trodser hun alt og står og kokkerer en masse lækkerier. Kim tager sig af børnene imens. Izabella og Fillipa er der krudt i og vi bliver enige om at kanotur ikke vil fungere med hold i nakken og ej heller med det blæsevejr, vi har fået i dag. Så vi tager ned på en legeplads, der er anderledes og udfordrene for børnene. Det er dejligt afslappende og vi tuller bare rundt og snakker og hygger.

Bagefter tager vi hjem og spiser en fantastisk frokost med alverdens veganske retter, der er også lidt kyllingefrikadeller. Rigtig lækker mad og super selskab. Vi runder af med lidt dessert og Tour de France kørende i baggrunden. Et total antiklimaks, da man ikke kan lade være med at tænke om Andy Schleck mon ville kunne vinde, hvis de bare gav den gas på den sidste etape. Hvorfor er det lige at de skal rulle afsted. Trist afslutning, når det hele har været så tæt på.

Vi er hjemme til at se præmieoverrækkelsen og så trækker jeg i løbetøjet og tager på en godt 11 km's løbetur sammen med Chaplin. Jeg runder Damhussøen og løber så retur igen. En rigtig dejlig tur. Vi spiser sandwiches med kyling og bacon og en bunke salat og grøntsager. Det er varmt og vi orker bare ikke noget som helst.

Jeg gør klar til morgentræningen i morgen og pakker taske for første gang i lang tid. Det bliver hårdt at komme igang igen. Nu nød jeg ellers lige ferien og træningslejren.

Challengeruten på en anderledes måde

I dag skal vores store pige på koloni. Hun glæder sig. Vi glæder os på hendes vegne, men her bliver stille når hun er væk. Vi står op kl. 8.00. Der bliver pakket og ordnet. På vej til aflevering af vores datter ringer Kim for lige at aftale de sidste detaljer for dagen. For dagen? Hmm men er det ikke imorgen vi har en aftale. Jeg beder om at Claus lige ringer tilbage, når vi er ved Hovedbanegården, så kan mændene, der i øvrigt har lavet aftalen, snakke sammen mens jeg går ind med Patricia. Vi mødes i morgen til hygge og muligvis kanotur i Frederiksdal. Efter aflevering af et stk's datter er det tid til Challenge ruten. Denne gang ikke på cykel, men i bil. Claus skal se, hvor jeg skal cykle og vi skal aftale hotspots for dagen og hvad jeg kan få brug for. Vi kører turen og det er faktisk også lidt sjovt for mig at opleve turen i bil. Vi stopper ved skoven lige før vi rammer Kongevejen og går en lang tur med Chaplin. Det er hyggeligt.

Vi henter computer i Elgiganten, der har været til reperation for 4. gang og tager i Føtex og handler. Vi ser Tour de France og får ordnet en masse praktisk. Jeg har besluttet at det må være hviledag i dag. Jeg har ikke holdt andet end en hviledag i hele ferien, så det må være i orden at holde den idag. Nicolas leger med legekammerater i gården, så det er ikke meget vi ser til ham. Han ender faktisk også med at spise sammen med nogle andre nede i gården.

Total afslapning med lækker mad, Prison Break og så vover vi os også ud i Old Boys. Ikke en stor oplevelse, men en ok film. Jeg har det skidt med film, hvor man skal gennemleve hele opkast forløbet fra start til slut og så endda flere gange. Det er ikke nødvendigt.

Hadsten, Himmelbjerget og hjem

Vi vækkes alle lidt over 6.00, da Chaplin på en eller anden måde formår at vælte strygebrættet med et ordentligt brag. Jeg falder dog i søvn igen, og da min telefon er løbet tør for strøm i løbet af natten, så ender jeg med at sove over mig. Planen var oprindeligt at jeg skulle op kl. 6.30 og afsted mod Hadsten, hvor et andet vennepar skulle overraskes. Jeg vågner kl. 7.30 og skynder mig op, spiser en hurtig morgenmad og så er det afsted mod Hadsten. Det er en lille tur. Kun 25 km hver vej, men til gengæld er det en meget kuperet rute med nogle temmelig voldsomme bakker. Det er rigtig god træning. Jeg cykler igennem og er hos Ann Sofie og Benny klokken 9.00. Det er Benny der åbner døren og også her mødes jeg af et bredt smil og en rysten på hovedet. Men det er glæde. Huset vækkes og efter 15 minutter er hele familien oppe. Benny henter morgenbrød og jeg får en rundvisning af huset. Vi sætter os og snakker og spiser morgenmad sammen. Det er alt for lang tid siden og der er jo så meget der skal snakkes om. Efter lidt over halvanden time hopper jeg op på cyklen igen og cykler hjem igen.

Hjemme hos Michala og Claus venter alle på at jeg returnerer. Jeg går i bad og så er det afsted mod Himmelbjerget. Vi parkerer på toppen og går turen ned til Søen. Det er utroligt smukt. Vi hygger og spiser lidt medbragte godter. Vi tager turen op igen. Det er rigtig dejligt og der er så usigeligt smukt. Børnene leger på legepladsen på toppen og vi sidder og snakker og hygger.

Da vi kommer hjem pakker vi bilen og imens laver Michala og Claus aftensmad. Vi spiser grillet laks og kylling med tomatsalat, majskolber, oliven med mere. Det er lækkert. Vi får besked via sms om at vores færge er forsinket i 45 minutter, men reglerne er alligevel sådan at man skal tjekke ind mindst 10 minutter før oprindelig afgang. Hvad er det logiske i det. Det er jo dybt godnat, når man nu har betalt overfarten eller er det bare mig der ikke helt kan se logikken? Vi siger farvel og det er med vemod, da vi må sige at det er råhygge på højt plan. Vi nyder virkelig hvert eneste sekund.

Ved færgen laver vi kryds og tværs og går tur med Chaplin, mens vi venter på at færgen skal lægge til. Den ankommer en time for sent. Ombord spiser vi en softice og laver igen kryds og tværs. Det er hyggeligt.

Vi er først hjemme klokken 23.00. Det er 1 1/2 timer senere end vi havde beregnet, men vi har sommerferie, så det er ikke det store problem.

Galoperende køer på Kalø

Jeg står op kl. 6.00. Jeg har taget cyklen med men også våddragt og løbesko. Jeg skal jo have trænet. Jeg har besluttet mig for at besøge nogle gamle venner fra min Skanderborg tid. De bor nu i Gjesing lidt udenfor Skanderborg og tæt på Odder. Jeg har lavet ruten på Krak og drager afsted. Sammenlagt bliver det til 66 km. Jeg spiser morgenmad og så er det ellers afsted. Det er en dejlig cykeltur, men landevejen er ikke så rar. Der er ikke cykelsti og bilerne kører omkring 100 km/t så det er lidt ubehageligt at køre der. Men jeg kommer frem og det er fantastisk at stå og banke på døren, vel vidende at jeg nu vil overraske nogle gamle venner. Enten bliver de glade eller også bliver de irriterede. Kristian åbner døren og kan ikke lade være med at grine, da han åbner døren. Vi har ikke set hinanden i 7-8 år. Resten af familien bliver vækket og vi får os en kop kaffe og får snakket. Det er smadder hyggeligt at snakke igen og jeg er superglad for at jeg kiggede forbi. Jeg kører efter 30 minutters snak og tager over Skanderborg hjem. Det er helt nolstalgisk at cykle i vante omgivelser. Vi boede jo i 1 1/2 år i Skanderborg. Og jeg elsker Skanderborg. Det er en smuk by.

Da jeg kommer hjem spiser jeg hurtigt lidt ekstra mad og hopper i bad og så kører vi afsted til Kalø Slotsruin. Det er en hyggelig tur. Der er smukt og så får vi noget af en oplevelse, da der pludselig kommer ca. 25 køer galoperende afsted mod os. De følger 2 piger der er afsted på deres heste og pigerne får dem til at løbe væk. Det er utroligt at se en flok køer i galop. De løber ned i vandet og vi kan komme helt tæt på dem. Det er imponerende. Vi kører hjem og Michala, Line, Mia og jeg tager på tøse shoppetur i center Nord. Vi skal i H&M og købe nogle ting til Patricia og så skal vi handle lidt ind i Føtex. Da vi kommer hjem ser vi slutningen af Tour de France gyseren, men desværre formår Andy Schleck ikke at indhente den tabte tid. Klokken 18.30 har vi bestilt bord på:

http://www.creperiet.dk/

Det er lækker mad og også anderledes mad. Vi spiser en god middag og slutter af med is til alle og en lang gårtur. Der er en legeplads, der i virkeligheden er et udendørs træningscenter. Vi bruger lidt kræfter der og det er faktisk ret sjovt.

Da vi kommer hjem ligger jeg mig i Fatboy hængekøjen med min dyne. Det er dejligt og vi snakker og får vendt en masse ting.

Et par dage i venners lag

Klokken 5.50 ringer vækkeuret og så er det op og afsted. Chaplin skal have en ordentlig tur, inden vi skal køre til Århus, nærmere betegnet Tilst. Jeg tager løbeskoene på og så er det ellers afsted. Det er en dejlig morgen og det er som altid fantastisk at starte dagen med at være aktiv.



Vi har besluttet at tage færgen over Odden-Århus. For at spare noget køretid og for at kunne slappe af. Det går fint med trafikken. Ikke nogen forsinkelser og vi ankommer faktisk til færgen 45 minutter for tidligt. Chaplin får lov til at løbe lidt rundt inden, vi skal ombord på færgen. Det er dejligt. Vi har sodavand med og sidder og quizer og løser kryds og tværs ombord på færgen. Faktisk er den lidt forsinket i sejltiden, da den ene motor ikke virker og derfor sejler færgen på 3 motorer i stedet for. Det betyder 20 minutters forsinkelse, men det er jo ligegyldigt. Vi kører fra færgen og efter 15 minutter hjem til senere er vi hos vores dejlige venner. Her skal vi være de næste par dage. Vi starter med at spise en dejlig frokost og få snakket igennem. For mig er det jo kun en måned siden at jeg var her sidst, men Claus har meget han skal indhente. Efter frokosten kører vi en lille tur og får ordnet nogle praktiske ting hos Harald Nyborg og Elgiganten og så er det hjem igen.

Grillen tændes op og der lægges kyllingebryst på grillen. Vi skal have clubsandwich. Det smager fantastisk og vi nyder maden i haven under høj sol.

Vi snakker og hygger og først klokken 00.00 trækker vi mod sengen. Det er svært at stoppe når man er i så godt selskab.

Cyklernes konge og Prison Break

Jeg har sovet længe eller næsten. For selvfølgelig havde jeg glemt at nulstille mit vækkeur. Det ringede klokken 5.00 og det var jeg rimelig irriteret over. Jeg er nemlig ikke god til at falde i dyb søvn igen. Men jeg endte med at sove til 7.30. Jeg står op og hygger med Nicolas. Han spiller Playstation 3 og har meget på hjerte. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan lave så fantatisk grafik og spil der ved et kort glimt ligner den ægte vare. Det er utroligt. Men endnu mere utroligt er det, at min søn på 7 år formår at styre alle spillerne.

Jeg får klargjort min cykel og pakket alverdens proteinbarer, snickers med mere til turen. Der skal cykles mindst 90 km. Og apropos snickers, de skal testes, da rygterne siger at man kører godt på dem. Jeg har min tvivl, men det lyder da som en dejlig løsning, hvis det kan lade sig gøre. Jeg er nemlig ikke glad for gel. Det smager afskyeligt for at sige det mildt og jeg tror ikke på, at det er en god løsning for mig på dagen. Jeg tror jeg skal passe på, for min mave vil sikkert blive slået i stykker af alt det koncentrede sukker.

Klokken 11.00 er jeg hos Christian Frederiksen. Vi skal ud på en 90 km cykeltur. Jeg skal have lidt tips og vejledning til, hvordan jeg skal bruge mine gear. Jeg kører generelt i for tunge gear. Det er noget skidt, når man skal ud at løbe en marathon efter 180 km på cykel. Så det skal jeg have lavet om på. Det er en dejlig tur. Der bliver både snakket og trådt igennem og jeg ender med at blive lidt klogere.

Jeg tager ned i Cycling Concept og får kigget gearerne efter. Mit baghjul sidder forkert og er en af årsagerne til, at jeg har kæmpet med gearerne.Fantastisk. Selvfølgelig er det surla at det ikke bare blev fikset med det samme, men af skade bliver man klog og det er helt sikkert, at det ikke kommer til at ske igen. Jeg er lettet.

Da jeg kommer hjem hygger vi og ser Tour de France. Jeg tager et powernap og er ikke med ved slutningen. Det er vel hårdt at være på tur med cyklernes konge.

Vi spiser aftensmad og bagefter tester vi Endomondo's applikation, hvor jeg via et link kan invitere til at folk kan se, hvor på ruten jeg befinder mig på CC dagen. Patricia og jeg cykler små 6 km og Claus sidder og følger os. Det virker perfekt. Det er kanon at vi ved det, for det er vigtigt at Claus kan følge mig på dagen. Han skal jo sørge for at jeg får den forplejning, jeg har brug for på dagen.

Vi hygger allesammen lidt og så smutter børnene i seng. Claus og jeg starter Prison Break op igen. Vi har holdt pause fra den og mangler sidste sæson. Den er nu bestilt og vi tager det hele forfra. Jeg glæder mig til at gense en af de mest fantastiske serier der er lavet i nyere tid.

Er Alberto Contador en værdig vinder?

Klokken 6.15 var vi 4 der mødtes fra Challenge holdet for at svømme Challenge ruten. Det var tidligt, men når man først er der så er det dejligt. Svømmeturen gik som den plejer. Jeg ligger fortsat på de 1.30 og det er fint. Jeg kan ikke rykke den tid så meget og det behøver jeg heller ikke. Det er ikke svømmetiden der kommer til at hjælpe mig på dagen. Den skal man igennem på en god og stabil måde. Giver man den for meget krudt på svømmedelen, mister man rigtig meget på cykelturen og hvis man rammer mælkesyregrænsen på cykeldelen, ved at presse sig selv for hårdt, på eksempelvis bakker, så går man også ned. Hele dagen handler om balance mellem alle disciplinerne. Det gælder om at kende sine svagheder og at fokusere på styrkerne. Min styrke ligger i at jeg tester mig selv hver eneste dag og at jeg lærer fra det. Min ambition er at gennemføre bedst muligt. Jeg vil være en rigtig ironwoman.

Hjemmet er langsomt begyndt at vågne og igen har vi en dag, hvor vi tøffer rundt og hygger os. Der bliver ordnet lidt forskelligt. Jeg tager Patricia med ud på cykeltur. Hun skal cykle ruten til skole og blive fortrolig med den og hendes nye cykel. Vi tager det stille og roligt og har en hyggelig tur. Vi mødes med Claus ved Cycling Concept, hvor jeg lige får tjekket op på gearerne igen, da jeg stadig syntes at de hakker. Vi skal til hyggedag hos nogle gode venner. Vi ser sidste del af etapen i Tour de France og bliver alle frustrede over Andy Schlecks uheld med kæden der hopper af midt i et angreb. Hvad endnu værre er så udnytter Alberto Contador situationen og ender med at overtage den gule førertrøje. Er det usportsligt at rykke på en andens uheld? Der er en helt bestemt "gentlemen's agreement", altså nogle uskrevne regler. F.eks stikker du ikke af når en er punkteret eller hvis en tisser, men kæden er en mekanisk fejl og er i en gråzone. Eller er den? Faktum er at det måske var godt for Schleck, for det er utroligt hårdt at skulle forsvare den gule førertrøje. Alle ligger på lur og nu kan Andy angribe Cantador. Jeg syntes det har gjort Tour'en mere spændende.

Vi hygger og griller. Den skønneste mad bliver serveret og Christian og jeg bliver enige om at tage Challenge ruten sammen i morgen. Han er en erfaren rytter og jeg vil glæde mig til at suge til mig fra cyklernes konge. The master himself.

4 km svømning og carbonrengøring

Jeg starter dagen med en svømmetur i havet. Vi har aftalt at mødes ved Svanemølle Strandpark kl. 8.00. Det er en dejlig måde at starte dagen på. Man kommer igang på den bedst tænkelige måde. Det går fint og jeg svømmer 4 km på 1.35. Jeg er helt tryg ved tanken om den store dag. Svømningen bliver ikke et problem. Det bliver en god start.


Efter træning er det hjem og spise mad. Jeg laver en omgang brunch mit alles. Det er bare det bedste. Det skaber ro i min krop, når jeg får et måltid sprængfyldt med proteiner. Jeg er nemlig en proteintype. Hvad er du for en type?


Test dig selv her: http://www.gallproductions.com/MetabolicTypeSelfTest.pdf

Og du kan grine af det, men jeg garanterer dig, at hvis du spiser efter din type, så vil du opleve en krop i balance. Nå det var et sidespor.

Claus og jeg kørte afsted for at hente diverse ting vi manglede. Brun sæbe til Nicolas formodede splint, vandmelon og jordbær (findes der noget bedre i sommervarmen) og en masse andre ting. Nicolas fik fodbad med brun sæbe og efterfølgende inspektion af fødderne. Der var ingen splinter, hvilket jo var positivt. Men Nicolas fandt ud af, at det der med at få fodbad og efterfølgende at blive nusset var ganske rart.

Så var det cyklens tur. Som tidligere skrevet, så skal man huske at vaske sin cykel godt af, hvis man har været ude i regnvejr. I det hele taget er det klogt at rengøre den hver gang, men når det har regnet er det et must. Der er småsten og en masse skidt der sætter sig fast. Specielt i kranken og tandhjulene, (Undskyld proff. cyklister. Er sikker på der er et bedre ord for det). Så ja jeg går i bad med min cykel. Det er helt almindeligt her på matriklen, men virker sikkert en anelse underligt for andre.

Sidste etape af Stig Larsson triologien blev set og det var med stor nydelse. Hold fast hvor er der meget ekstra materiale og en bunke scener som ikke er set før. Filmene er delt i to DVD'er og varer godt og vel 1 1/2 time hver, så der er dømt topunderholdning i hele 9 timer.

Domo arigato for 170 km på cykel i godt selskab og middag på japansk

Det har været lummert hele natten og søvnen har været af dårlig kvalitet, men alligevel så er det med stor glæde at stå op, da vækkeuret ringer. I dag skal der nemlig cykles 180 km med Challenge holdet. Vi mødes som sædvanligt ved Strandvejen/Tuborgvej. Vi er omkring 25 der er mødt op. Det er jo stort. Det hurtige hold kører afsted. Jeg kobler mig på det "langsomme" hold og det går strygende. Men jeg får hurtigt klar besked fra benene om, at jeg ikke har sørget for nok kulhydrater i aftensmaden dagen før. Benene er tunge og eftersom at jeg har holdt hviledag og at jeg kun har svømmet fredag, (og her bruger jeg slet ikke benene), så ved jeg at det er kosten der har været forkert. Men jeg har energibarer og gel med, så det skal nok gå alt sammen. Vi cykler afsted til vores første opsamlingspunkt, der er en kirke ca. midtvejs. Vi får fyldt vand på flaskerne og spiser lidt forskelligt og 5 minutter senere er vi afsted igen. Jeg har et par småkriser, men kommer igennem dem, med lidt hjælp fra Morten. På et tidspunkt er der en del punkteringer og gruppen bliver splittet op. Jeg kører sammen med Pia og vi får en god snak, alt imens at der trædes igennem i pedalerne. Hun vil kun tage en omgang og jeg er selv meget i tvivl om hvad jeg skal. Jeg er træt i benene. Anders og Morten følger trop og efter lidt overtalelse og en intern diskussion mellem min fornuft og min vilje, beslutter jeg mig for en 2. runde. For hvad nu hvis dette havde været på dagen? Så havde jeg ikke haft noget valg. Så var det bare om at bide tænderne sammen og fortsætte. Så jeg tager med og så kommer benene pludselig med. Jeg har fået fyldt godt på med kulhydrater og det er nået ud til benene. Der er knald på og vi kører i rask tempo. Da vi når til Birkerød begynder Mortens eger at løsne sig. Vi stopper op ved hvert kryds, for at han kan skrue dem fast. Vi behøver ikke vente, men vi gør det og det er ikke et problem. Det er teamspirit.

Da jeg kommer hjem efter turen er det hurtigt i bad og så afsted til Helsingør. Vi skal op til Kristian og Maki og deres skønne tvillinger samt lille Moses (En ruhåret gravhund). Det er så hyggeligt at være der. Maki er fra Japan og Kristian har læst Japansk i Wales i Cardiff og flyttede så til Japan lidt over et år. Her mødte han Maki. Han kan nu flydende japansk både på skrift og i tale. Det er fantastisk og sidde til middag, hvor der flyver japansk hen over bordet, engelsk og ikke mindst dansk.

Jeg er flad, så klokken 23.00 siger vi tak for en dejlig aften og kører hjemad.

Strandtur, aftentræning og mænd der hader kvinder

Det er en rolig morgen. Vi sover længe, helt til kl. 8.30. Dagen starter langsomt. Jeg skal først træne om aftenen, så vi nyder bare at kunne tulle rundt herhjemme og lave lidt forskellige småting.
Vi tager på stranden og har chaplin med. Han er begyndt at kunne lide at bade i vandet. Der skal svømmes klokken 18.00. Vi har aftalt at mødes ved Amager Strandpark og der er rigtig mange, der er mødt op. Det er vel lidt over 20 der deltager. Det er fantastisk at vi alle står der i vores neoprendragter og ligger an til at hoppe i baljen. Jeg får hjælp til at lukke min våddragt. Det er altid en god ide, så man er sikker på at den sidder korrekt i nakken. En anden ting som også er vigtigt at huske er at smøre godt med vaseline i kraveområdet, ellers ender man med ubehagelige sår. Det morsomme er at man kan få nogle stifter, der til forveksling ligner deodoranter og det vækker stor undren fra tilskuere, når vi står og smører os ind i nakkeområdet med denne tingest.

Vi kaster os i vandet og det går fint de første 300 meter, men så sker der pludselig noget. Jeg kan mærke at dragten tager vand ind og at det går hurtigt. Lynlåsen er gledet hele vejen ned. Det er en ubehagelig oplevelse, for våddragten holder dig flydende, hvis du ikke har mere end en mm vand inde i dragten langs hele kroppen, men når den pludselig tager flere liter ind, så synker man. Jeg kæmper en kamp for ikke at synke og jeg når hen til første bro, hvor vi har en opsamling. Jeg beder om hjælp til at få dragten lukket igen. Det lykkedes men der er vand i dragten og det fungerer ellers normalt ikke særlig godt. Jeg svømmer dog ruten og formår at holde min tid på de 1.33, hvilket jeg er forundret over. Enten har jeg svømmet mere igennem eller også er jeg blevet meget hurtigere, men kan ikke se det pga mit uheld. Vi får en lille snak, da vi kommer op af vandet. Det er hyggeligt.

Da jeg kommer hjem spiser vi aftensmad. Vi spiser generelt lidt senere pga sommervarmen. Menuen er lækker kylling med en bunke grøntsager, ovnbagt selvfølgelig. Det har været en hyggelig dag.

Jeg får sat vinterdæk på min cykel. Nu må jeg prøve noget nyt. Jeg orker bare ikke punkteringer. Når jeg cykler skal det bare spille. Så der går lige en lille time med at få det klart til morgendagens cykeltur.

Vi starter op på triologien, "Mænd der hader kvinder", "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet der blev sprængt", De er alle set i biografen, men vi har lige fået dem ind af døren til anmeldelse og på hver DVD er der en times ekstra film. Det er fedt med alle de scener der er kommet med. Det gør filmene mere hele. Det er fantastisk.

Grønne personligheder og stegte grønne tomater

Idag er det hviledag og det er bestemt ikke en let opgave for mig. Men det er vigtigt at give kroppen ro engang imellem. Jeg sover først til kl. 8.00. Der vågner jeg fordi Claus står op, men jeg sover videre. Da klokken er 9.30 står jeg op. Jeg er helt baldret. Det bliver jeg af at sove længe. Men det er nu meget rart. Efter en overdådig morgenmad med jordbær og fromage frais, bacon, æg, grøntsager, brød og ost er jeg klar til at indtage dagen. Vi går alle en tur med Chaplin. Det syntes han er hyggeligt, men han ved selvfølgelig heller ikke, at han skal være alene lige om lidt. Vi pakker sammen og drager mod Fisketorvet. Vi skal se Shrek 3D. På vejen stopper vi hos Egefeld. Jeg køber de berømte lækre romkugler, der er sunde og økologisk og "sundt" slik. Det er mere for at opveje det palminhelvede, vi skal have i biografen. For uanset hvordan vi vender og drejer det, så er vi ikke gode til droppe popkornene, til trods for at vi udemærket ved, at det nok er det mest usunde man kan udsætte kroppen for. Derfor køber vi kun en omgang som vi så deler. Vi har selv sodavand med og godt med vand. Filmen er skøn. Vi ser den på original sproget. Vores børn kan engelsk uden problemer efter vores ophold i USA. Og filmene skal ses med original tale, hvis man kan. Vi shopper lidt efter filmen er slut og hygger os. Da vi kommer hjem bliver vi overfaldet af Chaplin. Jeg tager ham en tur i parken, så det værste krudt kan komme ud systemet.

Vi vælger at se endnu en film. Nicolas vil ned at lege i gården, så vi ser "Fried Green Tomatoes". En af mine absolut ynglingsfilm.

Laurids Ubaldo er total lækker

Endnu en morgen hvor vækkeuret ringer kl. 5.00. Vi skal svømme Challenge Copenhagen ruten med start kl. 6.15. Det er tidligt og jeg savner virkelig at have en dag, hvor jeg kan sove bare et par timer længere, men på den anden side er det rart at være oppe og i gang. Det er lidt dobbelt. Jeg elsker at træne og ved også, at jeg har det bedst med at få det gjort fra morgenstunden, men jeg skal selvfølgelig lige huske på, at jeg rent faktisk har ferie. Vi svømmer afsted og tiden denne gang bliver 1.32 for 3,710. Det er fint. Jeg er tilfreds.

I dag har jeg husket at have noget mad med. Jeg har lavet en ostemad, så jeg kan få noget mad med det samme jeg er oppe og ude af våddragten. Uhhh det gør godt. Da jeg kommer hjem sover alle stadig. Jeg vækker stille og roligt alle og vi kommer igang derhjemme. Vi er enige om at vi skal på stranden idag. Det bliver nemlig varmt. Efter morgenmaden tager vi afsted. Jeg afleverer lige cyklen hos Cycling Concept til finjustering af gearerne igen. De hakker stadig og det er temmelig irriterende at døje med. Vi tager på stranden og bader i en time. Chaplin er med og han er begyndt at svømme lidt i vandet. Han er stadig ikke helt tryg ved det, men han forsøger at være modig. Det er dejligt at være ved stranden. Børnene elsker det. Vi elsker det. Det er sommer.

Vi henter cyklen igen og turen går hjemad. Jeg skal have lavet negle idag. De trænger alvorligt til noget kærlighed og det ved jeg at Eva Hansen fra Angel-Art kan sørge for. Bagefter er det hjem så hurtigt som muligt. Jeg skal møde Laurids Ubaldo for første gang. Vi har ikke set ham overhovedet. Han er den skønneste lille lækkerbidsken. Der er gang i ham og han minder på alle måder om sine forældre.

Råhygge og afslapning står der på programmet for resten af aftenen. Noget der ikke volder de store problemer.

2 km havsvømning og 90 km cykling

Der skal svømmes. Klokken er 6.00 om morgenen og vi er en lille gruppe der er mødt op ved Svanemølle bugten for at svømme sammen. Vi tager 2 km i havet og det er bare så fantastisk. Jeg er blevet helt fjollet med havsvømning. Troede ikke jeg ville nå dertil, men det er jeg altså. Det er jeg dybt taknemmelig for. Men hvis jeg nu tænker mig om, så har jeg jo altid været en vandhund.

Vi hygger os hjemme og tager afsted efter frokost først til Elgiganten for at se på køleskab og bagefter til IKEA for at finde reol med kasser til Nicolas, så vi kan komme til bunds i hans legesager. Vi skal have solgt ud af LEGO.

Bagefter skal jeg til tandlægen. Jeg har haft frygtelige smerter i tænderne siden mit besøg hos tandlægen i torsdags, hvor kronen blev fjernet og hvor en del tandkød blev fjernet også. De første dage var acceptable, når man tager i betragtning, hvor meget der blev rodet, men nu syntes jeg det ikke holder længere og jeg er modstander af piller, med mindre de er en absolut nødvendighed. Jeg får hevet den midlertidige krone af og renset og kigget efter. Der er ikke noget at se men den midlertidige krone bliver poleret og pudset og jeg får bedøvelse i tanden ved siden af. Måske er det nerverne i den der er blevet irriteret over al roderiet i den "døde" tand. Jeg får tanden sat på igen.

Bagefter går vi en tur i Bernstorffsparken med Chaplin og så er det hjem og spise aftensmad. Det er blevet lidt senere end beregnet, så derfor har jeg ikke så lang tid til at spise aftensmad. Jeg skal nemlig ud på 90 km med Challengeholdet. Jeg når lige at kaste lidt fuldkornspasta med pesto og rejer og bøffelmozarella indenbords inden jeg skal afsted på cykeltur.

Vi mødes ved Tuborgvej/Strandvejen og jeg kommer luft i dækkene inden vi kører afsted, da specielt baghjulet virker lidt fladt. Jeg når lige at cykle 300 meter så punkterer jeg. Jeg skifter slange og får luft i men får bøjet ventilen. Dog beslutter jeg mig for at forsøge at komme igennem turen. Vi samler op ved Klampenborg station og deler os op i grupper. Det bliver til en stor og til sidst 2 grupper. For holdet der kører 30+ ligger pænt over de 30 og det er hurtigt. Undervejs er der et par punkteringer og vi hjælpes ad med at fikse det og at køre videre med grupper der så venter på de andre. Og så har vi endnu et opsamlingspunkt ca. halvvejs. Vi kører den rigtige rute også over brostenene på Lyngby Hovedgade. Jeg kører hjem af lyngbyvejen sammen med nogle stykker og er hjemme omkring kl. 21.00. Det har været en dejlig tur og jeg priser mig lykkelig for at jeg kun havde en punktering. Dog skal jeg have sat de nye dæk på, så jeg kan minimere risikoen for punkteringer. Det kan jo aldrig helt udelukkes, og specielt ikke hvis man rammer en masse glasskår, men for det meste kan man undgå det rimeligt godt.

Svømmetur, skovlyst,løbetur og afrunding med John Travolta

Klokken 7 mødes Anja og jeg for at svømme Challenge ruten. Det er første gang for hende anden gang for mig. Vi får os en snak og jeg videregiver mit fif omkring bilnøgler. Jeg kan nemlig ikke lide at have min bilnøgle liggende så alle og enhver kan tage den og uden problemer finde bilen som nøglen tilhører. Et enkelt tryk på nøglen viser jo med al tydelighed, hvilken bil der er tale om. Man kan vælge at stole på sine medmennesker, og det er fint, men desværre har jeg selv haft min del af ucharmerende hændelser, der gør at jeg ikke stoler på at folk husker hvad der er dit og hvad der er mit, så jeg har lavet et system. Jeg tager en mini ziplock pose. Pakker min nøgle ind i køkkenrulle og kommer den i posen. Så tager jeg en frysepose og kommer udenom og binder knude på og viola en vandtæt pakke er lavet. Jeg har så cykelbukser på med lomme bagpå. Her kommer jeg nøglen i. Det er for at beskytte våddragten at jeg kommer køkkenrulle omkring nøglen. Vi svømmer ruten og ender med 3,5 km. Det kan være svært at ramme helt præcis nu hvor der ikke er tydelig markeringer af, hvor vi skal svømme, men vi er jo tæt på. Tiden er 1.28, så min tid på 1.33 holder fint. Jeg vil ligge deromkring, hvis det bliver med våddragt. Der er dog en rimelig stor risiko for at det bliver uden våddragt. Vandets temperatur stiger hver dag og kommer det over 24,5 så bliver det uden våddragt at distancen skal gennemføres på dagen. Derfor skal jeg teste ruten uden våddragt også. Jeg har dog på fornemmelsen at jeg vil svømme hurtigere. Jeg er lidt begrænset specielt i skulderpartiet, pga. våddragten, så måske kan det gå hen og blive en hel fordel for mig. Jeg stresser ikke over det, men er bare nødt til at træne både med og uden, så det ikke stresser mig på dagen.

Da jeg kommer hjem spiser jeg lidt mad og aftaler med en veninde at jeg vil komme forbi hende og Cille med børnene, så vi kan tage i Værløse skov. Vi går en dejlig lang tur i skoven og slutter af på Skovlyst, hvor børnene får is og vi alle får iskoldt vand. Vi har fået mygstik op og ned af benene, men det er jo en del af pakken i sommermånederne. Jeg har mine MBT sko på og det er helt fantastisk at gå med dem. Det er effektiv glutæus maximus træning, ballemuskel træning, hvis nogen skulle være i tvivl. Vi kører Rikke og Cille hjem og så kører vi ud og handler. Vi mangler et par småting til aftensmaden, og så er det hjem at lave mad. Det bliver kylling med parmesan, pinjekerner og soltørrede tomater og champignon i krydderiblanding. Det smager fantastisk.

Jeg skynder mig afsted til Fitnessdk. Claus kører mig, så jeg kan løbe hjem om aftenen. Jeg tager ud på 5 km med løbeholdet. Det er varmt, men vi klarer turen fint. Jeg har ondt i bisserne. Noget der har spøgt lige siden i torsdags men i dag har det været slemt og ligeså snart jeg ikke tager piller har jeg stor glæde af smerterne. Og det er netop hvad jeg har. Så jeg løber meget hurtigt hjem. Den får fuld skrue. Sammenlagt er det så 11,5 km der er tilbagelagt. Det er fantastisk. Jeg tager et bad og nyder vandmelonen som vi har købt. Vi ser "From Paris with Love" med John Travolta. Og så er der udsolgt hos mig.

180 km i 32 grader plus 3 punkteringer og det løse

Klokken 6.30 ringer vækkeuret. I dag skal der tilbagelægges 180 km. Jeg skal afsted med Challenge holdet. Vi mødes ved Fitnessdk Nygaardsvej. Vi ruller afsted og ved Frederiksberg Rådhus falder den første fra. Gearskifteren falder af og så er man lidt lost. Det er ærgerligt, men sådan er spillet. Forhåbentlig betyder det, at det ikke sker på dagen. Jeg skal ihvertfald med garanti have min cykel gennemgået af en specialist. Heldigvis kender jeg nogle stykker og det er jeg taknemmelig for.

Vi cykler afsted og efter små 10 km punkterer en i gruppen. Der er nogle stykker der bliver sammen med ham, det er almindelig kutyme at man gør det, så man kan hjælpes ad med at køre op til gruppen. Kort efter punkterer jeg og der er to der stopper sammen med mig. Jeg får hjælp til skiftet, hvilket jeg sætter pris på. Jeg kan godt selv, men jeg er stadig langsom, så et par kyndige mandfolk, der kan redde "prinsessen" er en ok ting. Dækket er gået efter for glasskår og sten, men der er ikke noget at finde. Slangen skiftes og der kommes luft i. Jeg når lige at sætte mig op på cyklen så punkterer jeg igen. Jeg opdager en kæmpe flænge i dækket og der kommer et råd frem i min hukommelse. Tøm en gel og brug posen til at dække for hullet. Det er det jeg gør og så er det ellers videre. Det går strygende. Det er meget varmt, ca. 32 grader. Vi kører forholdsvis hurtig, men venter på hinanden. Der er en anden gruppe, der er meget hurtig og det er aftalt på forhånd at vi mødes senere.

Vi støder på Brian Overkær på cykelturen. Han er kørt os i møde. Hjemme har han og kæresten sørget for bagværk til os alle sammen. Vi cykler afsted sammen det sidste stykke vej og møder den anden gruppe. De hurtige. Vi kommer hjem til Brian og der er kage i lange baner. Brunsviger, chokoladekage og gulerodskage, chokolade i lange baner, friske vindruer, sodavand og vand. Der mangler ingenting. Brian sørger sågar for et ekstra dæk til mig, så jeg ikke pludselig står men et total flænset dæk og uden mulighed for at komme hjem. Vi slapper vel af i godt 30 minutter inden vi kaster os op på cyklerne igen. Efter 10 km punkterer Adam fra min gruppe. Jeg stopper op og hjælper med at holde cyklen, men slanges skiftes. Et par fra den hurtige gruppe kommer tilbage til mig, og siger at jeg skal køre afsted efter de andre, så vil de sørge for at trække Adam op. Jeg cykler afsted og forsøger at indhente de andre, men jeg kan overhovedet ikke se dem. De er væk. Jeg kører i mit eget tempo men hurtigt. Efter små 30 minutter kommer dream teamet op til mig. De har trukket Adam helt op til mig og har vel kørt 35/40 km/t. Vi forsøger at følge med. I en rundkørsel punkterer Adam igen og vi skifter slange en gang til. Vi kører efter drømmeholdet, men må melde pas. Det går for stærkt og det kan vi bare ikke i så lang tid. Så vi vælger at tage resten af turen alene. Det går fint, men vi har begge fået for meget sukker og det rumler i maven. Vi cykler i et godt tempo men må lave et par stop undervejs. Hvorfor vil jeg udelade.

Omkring Køge støder vi på vores "gamle" gruppe. De har også været plaget af punkteringer. De kører også i et godt tempo. Vi lader os falde tilbage og tager Preben med os, som heller ikke har ben til 30+. 15 km før vi er hjemme punterer jeg igen. Denne gang skifter jeg dækket. Jeg kører fra ved Smallegade og nyder at være hjemme. Jeg tager et langt bad og overvejer flere gange at tage på stranden for lige at bade, men dropper det. Jeg er flad. Kl. 18.00 kommer en af vores dejlige venner. Han skal se fodboldsfinalen med os. Jeg har okuperet sofaen og når til første halvleg. Jeg kan ikke mere. Dog vågner jeg ved forlænget spilletid og ser resten af kampen. Blæksprutten fik ret. :-)

Challenge Copenhagen svømmerute testes og der fyldes op i kulhydrat depoterne med pizza

Jo den er god nok. Det er lørdag. Om jeg sover længe? Nope det gør jeg ikke. Jeg står da op kl. 6.30, for kl. 8.00 skal vi mødes og svømme Challenge Copenhagenturen. Jeg er rimelig spændt på hvor lang tid jeg vil være om det. Omkring 10 personer er mødt op. Vi trækker i våddragter og hyggesnakker inden vi går i vandet. Jeg oplever det samme som jeg oplevede første gang jeg er i Svanemølle bugten. Jeg har svært ved at trække vejret de første 20 min. Men til sidst får jeg styr på det og finder en god rytme. Steen og jeg er de sidste, men vi er kun et minuts penge væk fra de andre. Og hvad endnu vigtigere er. Vi holder samme tempo. Det vigtigste er nemlig at man ikke brænder al krudtet af, men at man bevarer overblikket og sørger for at have overskud, når man kommer op på land. Jeg har prøvet at overvurdere min kunnen og det var kun på 200 meter svømning, hvor jeg fik disponeret helt forkert: Jeg kæmpede som en gal den første halve time på cyklen på grund af det. Så vær klog omkring din disponering. Man vinder stort set intet ved at hamre igennem. Tværtimod. Min tid siger 1.33.08 effektiv svømmetid. Den tid er jeg glad for. Jeg havde frygtet at tiden ville blive næsten 2 timer, men det er altså ikke tilfældet. Efter endt svømning er det hurtigt hjem for at få noget mad indenbords. Jeg har glemt at tage noget med i bilen. Jeg forsøger at leve med det faktum at jeg ligner Özil. Jeg skal vist have reguleret dykkerbrillerne, så de ikke sidder så stramt.

Hjemme står den på lækker brunch med æg, bacon, grøntsager, ost og knækbrød. Jeg har en dejlig snak med Anders Rørbæk omkring cykeltøj. Jeg er nu indehaver af et sæt og det er jeg rigtig glad for. Puha det var lige op ovet. :-)

Klokken 15.30 drager vi afsted mod Ballerup. Det er tid til pizzaskole hos Lene og Peter. Der bliver lavet alverdens pizzaer og vi smager dem alle og nyder at maden indbyder til at man flytter sig lidt rundt omkring i lejligheden og på altanen.

Efter aftensmaden trækker jeg i løbeskoene og aftaler med Claus at han samler mig op et eller andet sted på Frederikssundsvejen, og at han kører ca. 30 minutter senere. Jeg løber afsted og når 8 km. Det er varmt og næsten ikke til at holde ud, men der er ingen kære mor. Vejret kan meget vel være så varmt på dagen og det skal bare være noget man er forberedt på. Jeg snupper et bad og så står den på bronzekamp og efterfølgende lidt film. Jeg crasher dog under filmen, men man kan jo heller ikke ligefrem sige at jeg har ligget på den lade side.

42Raw og George Clooney er en ok combi

Jeg har sovet elendigt hele natten. Jeg er i et smertehelvede. Min tand, eller mangel på samme, dunker og banker i en grad, der giver mig mistanke om, at der er gået betændelse i hele kæben. Det gør ondt. Men jeg har jo en plan så jeg bider smerten i mig. Jeg skal cykle Challenge Copenhagen ruten, eller forsøge. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan huske vejen. Har jo kun prøvet det en gang og der kørte vi over Farum hjem. Jeg spiser min powergrød og smider mig op på jernhesten og så et det ellers afsted. Det går strygende. Men omkring Avderød cykler jeg den gale vej. Det gør nu ikke noget. Turen jeg vælger er mere udfordrende, så det er helt fint.

Da jeg kommer hjem er det frokost tid. Jeg spiser lidt god mad, ja gæt engang, tun på Emmerys lækre rugbrød. Det er bare mums. Kl. 14.00 bliver Nicolas hentet og så hopper Claus og jeg ned i bilen og kører til 42Raw og henter et par gode salater og nogle rawkager. Irma sørger for lækker kylling og oste, samt delikat brød og så er det forbi Blockbuster og leje film. Der var ikke noget godt i biografen, så vi vælger at leje 5 film. Ja man har vel svært ved at begrænse sig.

Vi smider maden i ovnen og så er det tid til at spise og råhygge. Patricia er igang med Harry Potter, så hun vil bare gerne være sig selv. Vi går i gang med at se film. "Up in the Air" bliver den første. Det er dejligt at slappe af med god mad og film.

Men trætheden indhenter mig og jeg flader omkuld på sofaen ved nummer 2 film som er "Shutter Island".

Tandlæge og brandmænd - en farlig cocktail

Det er en skæbnes dag for mig i dag. Jeg skal til tandlægen og have fjernet den krone jeg fik lavet for 4 år siden. Den har aldrig rigtig siddet som den skulle og faktisk har jeg rendt rundt med et tagselvbord for mundbakterier. De har hygget sig i en lomme inden under kronen. Jeg har haft smerter, men da jeg har en syg smertetærskel, jo den er syg, så har jeg bidt det i mig og har børstet tænder som en gal og brugt tandtråd i rigelige mængder. Derfor er det lykkedes mig at gå så længe og at have tænder der ser ud som om der har været til tjek hver halve år.

Jeg tager i Bernstorffsparken med Chaplin og Claus og løber 6 km. Så kom jeg da af med de værste nerver. Og siger man ikke det bringer held at træde i en hundelort? Vel jeg ser frem til at noget fantastisk sker, for det er præcis det jeg gør.

Jeg får spist lidt frokost og så er det afsted til tandlægen. Jeg får 3 gange så meget bedøvelse, som han ellers ville have givet en patient, for jeg er i krampe af spændinger i kroppen. Jeg får lavet aftryk til den midlertidige tand. Da boret begynder med sin afskyelige lyd, så triller tårerne ned af kinderne på mig. Det er det jeg ikke kan klare. Nåle og alt det andet er fint, men den der afskyelige lyd af et bor og tænder, der går i stykker er ikke lige min kop te. Min tandlæge spørger om han skal stoppe, men selvfølgelig skal han ikke det. Jeg får videobrille på, noget som jeg skrev projekt op på multimediesigner uddannelsen i 1999 og hvor vi fik 11. Jeg kommer igennem det. Jeg får boret en del af knoglen i kæben væk, da den er fyldt med cement fra sidste krone og så skæres noget af tandkødet fra. Jeg får laserbehandling og så sættes den nye tand på. Undervejs får jeg mere bedøvelse, da jeg forbrænder det, han giver mig hurtigt. (Er det mon pga. min topform?) Efter 2 timer er jeg færdig og jeg kan gå lettet derfra. Den 2. august skal jeg have sat den nye krone på. Jeg glæder mig. Jeg får en smertestillende pille og skynder mig hjem. Vi skal på stranden.

Jeg trækker i våddragten og så er det ellers af sted. Jeg er blevet ret vild med at svømme i havet. Dog finder jeg hurtigt ud af at i dag er en lidt dum dag. Der er rigtig mange brandmænd og på et tidspunkt møder jeg en temmelig stor en, med tråde der er over en meter lange. Jeg svømmer 45 minutter, men vælger så at stoppe, for det er en stor navigations udfordring. Jeg vil ikke risikere at blive brændt.

Vi spiser hjemmelavede burgere da vi kommer hjem og bagefter er det af sted til Fitnessdk, hvor der er foredrag med Thomas Veje Olsen , Martin Kreutzer, Kim Greisen. Det er en fantastisk aften, med en masse nyttig information omkring selve dagen og dagene op til om ernæring og pulszoner. Jeg er så taknemmelig for at vi har ildsjæle, der bruger al deres energi på, at vi skal komme igennem udfordringen over alle udfordringer. Og faktisk er jeg ikke i tvivl om at det vil lykkedes.

Mini triathlon og tæsk til Tyskland

Klokken 6.45 er det tid til at stå op. Der er mini triathlon på programmet. Jeg skal cykle til Værløse, løbe 7 km og cykle hjem igen. Jeg glæder mig, for det betyder også at jeg lige får set min veninde. Jeg spiser morgenmad og så er det afsted på cyklen. Der går lidt ged i ruten, da de er ved at lave vejarbejde og jeg kommer en halv time senere end aftalt. Jeg skifter til løbetøj og så er det ellers en omgang rundt om Søndersø og hjem til Rikke igen. Vi tager en hurtig kop kaffe inden jeg svinger mig op på jernhesten igen. Det går supergodt. Der er fart på den nye cykel. Gennemsnitsfarten er 28 km/t. I en blanding af by og stier er det en god hastighed.

Da jeg kommer hjem spiser jeg frokost. Jeg tager ned med cyklen for at få justeret gearene og Patricia tager med. Mens vi venter på at cyklen bliver klar, tager vi i Elgiganten for at aflevere Patricia's computer som nu er crashed for 4 gang og denne gang vil den ikke starte igen. Behøver jeg at uddybe mit forhold til PC'er. Nej vel? Jeg h.... det skrammel. Foretrækker til enhver tid Mac. Cyklen er klar og vi henter den. Det bliver til lidt hygge inden jeg drager afsted mod Svanemølle bugten.

Der skal svømmes og i dag er der undervisere på. Meget nyttigt når vi er forholdsvis nye i det åbne hav. Vi træner at holde vejret 3,5 og 7 armtag og hvordan vi skal svømme for at orientere os. Man svømmer nemlig skævt fordi strømmen trækker en den gale vej. Det er kanon undervisning. Jeg bliver en smule lykkelig, fordi jeg erfarer at jeg ikke er den langsomste. Kan godt høre det ikke lyder politisk korrekt, men ens selvtillid er en smule presset i bund, når man har været på tur med CC holdet og så gentagne gange er den sidste der kommer hen til de andre. Men jeg vil sige at jeg i alle discipliner er meget fokuseret på min teknik. Hvordan svømmer jeg? Hvordan er min vejrtrækning? Mine armtag? Roterer jeg nok i overkroppen? Er mine hænder formet som skeer? Detaljer der, hvis man forfiner det, kan betyde vigtige minutter på dagen. Det samme når jeg cykler. Hvilket gear er det rigtige? Hvad gør mig tung i benene? Hvornår begynder jeg at være i energi ubalance? Og når jeg løber. Hvor hurtigt kan jeg løbe? Hvor store skridt skal jeg tage? Det skal gerne ende med at jeg d. 15. august har alle disse små detaljer helt på plads.

Da jeg kommer hjem fra svømning er Birgitte og Sean kommet. Vi skal se fodbold sammen. Sean holder med Spanien, da Tyskland jo tæskede England og jeg holder med Tyskland, da de har spillet utroligt flot og nyt hele VM og så har vi en del venner i Tyskland. Claus laver pizzaer igen og det er total råhygge. Sean og Birgitte har desserten med. Ben og Jerrys is. MUMS. Vi hygger os og råber og skriger, for det er en spændende kamp. Spanien vinder fortjent.

Træningslejren er begyndt

Med tanke på at jeg kom i seng kl. 3.00 og nok først sov omkring kl. 3.30, så er det store sager at vågne kl. 7.15. Var jeg træt? Ja det var jeg, men jeg kunne bare ikke sove længere, så jeg stod op og lavede morgenmad. Jeg havde allerede besluttet at der skulle løbes i Bernstorffsparken fra morgenstunden sammen med Chaplin. Så jeg lavede en smoothie med frugt, soyamælk og proteinpulver for at det ikke skulle ligge for tungt i maven. Patricia stod op og ville gerne med på turen i parken, så vi aftalte at jeg ville løbe 3 omgange og at hun så ville gå rundt med Chaplin imens. Så ville han ogå kunne lege med de andre hunde. Nicolas stod også op, så jeg lavede morgenmad til ham, inden jeg tog afsted. Farmand fik lov til at slumre lidt længere.

Chaplin var lidt forvirret over at vi ikke alle skulle gå sammen i parken, men han fulgte med Patricia og jeg løb afsted. Efter 1,5 runde mødte jeg dem første gang og Chaplin var henrykt. Han er en jagthund og hans mission er at holde styr på flokken. Jeg stoppede og hilste kort og fortsatte så min tur. Jeg mødte dem igen efter 2 runder. På vej til 3 runde, løb han mig i møde. Jeg løb lige lidt ekstra så jeg endte på 9,5 km. Patricia og jeg legede lidt med Chaplin ved den gule villa og så gik vi tilbage til bilen. Chaplin var lykkelig.

Jeg skulle lige ind forbi arbejdet og aflevere sponsortøj til en af vores direktører og samtidig afhente oksekød. Jeg havde tjekket om mine kolleger ville hilse på Chaplin og det ville de gerne. De har kun set ham som lille bitte hvalp, så de var lidt overraskede over, hvor stor han er blevet. Våddragten blev også afhentet og det er virkelig et flot stykke arbejde Kenneth fra Byman har lavet. Man kan næsten ikke se, hvor hullet har været.

Da vi kom hjem blev det til endnu en dag med tun og rugbrød. Jeg kunne spise det til frokost hver dag, men varierer det selvfølgelig for ellers bliver det for trivielt. Jeg elsker at lave mad, så det er ikke et problem at finde på nye ting.

Vi hygger sammen og ser en film, mens vi laver lidt praktisk ved siden af. Claus laver hjemmelavede burgere til os sen eftermiddag og børnene og jeg går ned med Chaplin i parken og hygger lidt inden aftensmaden, der for mit vedkommende skal være indtaget inden kl. 17.00, da jeg skal ud på 90 km med Challenge holdet. Vi skal cykle Challenge Copenhagen ruten. Claus har lavet en variation af burgeren. Der er tzaziki i burgeren og det smager altså bare mums. Jeg spiser den med stort velbehag og så er det afsted på jernhesten.

Den er super dejlig at køre på. Let som en fjer og det spiller bare.Dog finder jeg hurtigt ud af at gearerne ikke er justeret. Dammit! Vi mødes kl. 17.30 ved Tuborgvej/Strandvejen og vi er vel godt og vel 25 stykker. Vi kører samlet ud til Klampenborg og så splitter vi os op i grupper. Jeg tager igen 28 km/t. Cyklen er ny og jeg har stadig kriser ved bakkerne. Det går fint indtil jeg sakker lidt bagud på en bakke, fordi kæden bare hopper rundt og ikke vil finde på plads i et gear. Jeg forsøger at indhente de andre, men de er væk. Jeg cykler i rask tempo, og ved et vejkryds holder alle og venter. Jeg er med igen. Så kommer vi til bakken ved Humlebæk, som er den sidste på Strandvejen inden der skal drejes fra. Her kokser det igen med gearerne. Jeg bliver sur og trist over at det skal være sådan, for det var faktisk en af de ting jeg påtalte ikke fungerede, da jeg prøvekørte den, men ok, det er jo til at rette op på. Men jeg føler mig bare så ussel over at være rosinen i pølseenden. Det må irritere de andre. Jeg møder Karsten der cykler lidt sammen med mig og vi indhenter de andre og ligger på hjul. Men så begynder det kuperede terræn og her skal de lave gear bruges og det virker jo for hulan ikke. Jeg forsøger at følge med men det er ikke muligt. Jeg bliver sat igen. Jeg beslutter mig for bare at cykle derudaf og så håbe på at jeg kan gætte mig til ruten, for jeg kender den jo ikke. På en bakketop holder alle en pause. Jeg overvejer kort at stoppe op, men ved bare at det vil ende i fiasko, så jeg cykler videre og cykler godt 8 km, førend jeg når til et sted, hvor jeg ikke aner hvilken vej jeg skal cykle. Gutterne der er de hurtigste kommer på ruten for 2. gang og jeg følger dem så langt jeg kan. Igen går det fint i godt og vel 10 km, men så er der 2 muligheder for at cykle videre. Jeg bliver og venter på at der kommer nogle andre jeg kan følge. Karsten og et par andre kommer og jeg følger dem og denne gang går det rigtig fint til trods for bakker. Jeg har lavet en taktik, nu hvor gearerne ikke vil makke ret. Og den virker. Vi drøner afsted og ender med at køre et langt stykke med 42 km/t. Det er fedt og der er knald på. På et tidspunkt omkring Farum går det galt med ruten. Vi kører den gale vej. Men det betyder ikke så meget. For mig er det ret perfekt for det er den lige vej hjem. Det er langs med Hillerødmotorvejen. Jeg har tilbagelagt 90 km på min nye cykel og den kører bare som en drøm. Jeg er dælme heldig.

En kæmpe er i hus

Selvom jeg har ferie, så er det ikke ensbetydende med, at jeg skal slappe alt for meget af. Jeg har jo ligesom et endegyldigt mål og det kan jeg ikke bare ignorere. I dag stod jeg op kl. 6.45, fordi jeg havde tid hos Kranio sakral behandleren, Bodyhelp, igen. Vi er ved at være ved vejs ende. Hold fast hvor har han hjulpet mig. Jeg har tid kl. 8.55. Han har klinik i Karlslunde. Jeg er der til tiden og jeg bliver behandlet af yderst kyndige hænder. Det er utroligt, hvad han kan. Efter 50 min ligger jeg lige og sunder mig. Det er utroligt hårdt at være i behandling, men det er skønt bagefter.

Jeg skynder mig hjem for Claus skal bruge bilen. Jeg får ordnet lidt praktiske ting og spiser min ynglingsspise til frokost, tun på Emmerys maltrugbrød og økologisk mayonaise, kapers og godt med tomat. Uhmm det er altså bare så lækkert. Efter frokost cykler jeg ned til Cycling Concept. Jeg skal tjekke Mr. Giant ud og vi aftaler, hvad jeg skal bruge og at jeg kan afhente ham kl. 17.30. Uhh jeg har sommerfugle i maven. Det er fantastisk, at jeg skal have ny cykel. Jeg skynder mig hjem og hygger lidt med børnene. Da Claus kommer hjem igen, kører jeg ned til Byman og afleverer våddragten. Den skal lappes. Jeg kan afhente den igen i morgen, men den bør først blive taget i brug tirsdag aften, så limen er ordentlig tør. Men så må svømningen vente, for i morgen skal jeg ud på Challenge Copenhagen ruten, på min nye cykel.

Jeg tog en smut forbi Endurance sport og brugte gavekortet fra våddragten jeg afleverede tilbage. Nu er jeg vist på plads med udstyr. Jeg fik endelig invisteret i et par cykelbukser. 135 km uden cykelbukser i lørdags satte sine spor, så nu har jeg endelig et par.

Jeg kom hjem og nåede lige at skifte tøj og pakke og så var det afsted til Cycling Concept. Min Giant skulle hentes. Han var præcis så lækker og indbydende som jeg havde forestillet mig. Jeg tog cyklen med til Fitnessdk. Det var tid til arbejde. Først en tur med løbeholdet, hvilket blev til Malene og mig. En superhyggelig 5 km's tur. Så var det tid til et par PT kunder og da jeg var færdig med det, så hamrede jeg selv igennem på løbebåndet. Jeg nappede lige 15 minutter effektiv intervaltræning på løbebåndet med 9,5 km/t langsom tempo og 16 km/t hurtigt tempo. Jeg startede med 3 minutters opvarmning og så 30 sekunder på hver hastighed. Efter 5 sæt blev stængerne tunge og jeg gav mig selv 1 minuts restitution på 9,5 km/t og 30 sekunder på 16 km/t. Jeg sluttede af med 3 minutters cooldown, hvoraf jeg gik baglæns de sidste 1,5 minut. Ja grin bare, men det er altså god træning. Der skal dog holdes fast i siderne på løbebåndet, ellers bliver træning knap så sjov. Det er meget svært at gå baglæns på løbebåndet.

Jeg sprang op på min kæmpe og jeg var flyvende hjem. Havde det ikke været så sent var den blevet luftet længere. Men lidt har også ret. I morgen får jeg en dejlig lang tur.

Der blev hygget hjemme. Endda alt for længe. Vi gik først i seng kl. 3.00, men sådan er det når det er hyggeligt.

Sommerfest hvor 4th of July blev fejret

Desværre lykkedes det mig ikke at få et startnummer til OL-distancens tri-stævne i Næstved. Men set fra en anden vinkel, så fik jeg morgentid med familien, og jeg sov da til kl. 7.30, så det var jo helt store sager. Vi blev enige om at tage på stranden. Så kunne jeg svømme en times tid, og familien kunne hygge med badning. (Man må aldrig svømme alene). Vi tog i Bernstorffsparken med Chaplin først, så det meste krudt blev løbet af, inden vi vendte snuden mod stranden. Svanemøllebugten er et fantastisk sted at bade, og jeg stod oppe på græsset under træerne og hev neoprendragten på. Jeg fik en del overbærende blikke. Kan godt forstå, at det virker lidt mærkeligt at trække i sådan en størrelse, når det er 27 grader varmt. Men ikke desto mindre så kom jeg i dragten. Lige omkring en syning gik der dog hul i dragten. Nede ved låret. Arghhhh, det man bare frygter, men som man også ved sker på et tidspunkt. Mandag vil jeg tage ned til Byman med dragten, og så må vi se, hvad der skal gøres ved det. Dragten tog ikke vand ind, og det betød intet for min svømning, at der var kommet et lille hul. Jeg svømmede en time, under opsyn af min mand, vores børn og hund. De fulgte den pink badehætte, der lå langt ude i horisonten og bevægede sig frem og tilbage i vandlinjen. (Og hvis du sidder og tænker: "Hvorfor den er pink?", så kan jeg oplyse, at det er vigtigt, man kan ses i vandet. Vådragten er jo sort).

Det gik strålende for mig. Jeg havde en dejlig oplevelse igen og kan nu mærke, hvordan våddragten arbejder for mig. Jeg kunne have fortsat en time mere men lod en time være nok.

Vi kørte forbi mit arbejde og hentede de ni kilo kød, som vi skulle bruge til 4th of July festen. Et hurtigt bad hjemme, og så var det ellers afsted. Det var en super hyggelig dag. Lasse havde som sædvanlig lagt hus til og meldt sig som grill Bill, en titel han vist skal læres lidt op i fra en sand mester (læs undertegnede, hehe). Der blev grinet og kamphygget. Audrey fik underholdt os alle med et emne, jeg ikke lige havde forudset, og der blev jeg bevidst om, hvad mænds ældere dele også kan bruges til. Noget jeg ikke i min vildste fantasi havde forestillet mig. Lad mig sige det mildt: Der blev skralgrinet.

Mette var som altid i det skarpe hjørne, og det betyder underholdning på et helt igennem genialt plan. Rikke var på sukkerafvænning, men klarede det til UG og bestod testen: romkugler fra Klausdalsbro bageren. Hvis I ikke har prøvet dem, så er I gået glip af noget. Og Rikkes humør var lige så godt som altid, til trods for at hun var en smule sukkerhungrende.

Dorte - også kaldet Duddi - havde knaldet mig én på lampen i sin drøm dagen før og var en smule afventende, da jeg ankom. Hun var stadig lidt sur på mig, men hun tøede op hen på aftenen. Hun er igang med rygestop og jeg er pavestolt over hende. Hun er så sej. Jeg endte da også med at få ubetinget kærlighed fra hende, og så var jeg i mit es.

Henrik havde sin dejlige nye kone, Priscila fra Brasilien, med. Hun er en skønhed og utrolig dejlig. Hun sluttede aftenen af med Caipirinha'er fra sit hjemland, der er en gudedrik. Se opskrift nedenfor, men jeg advarer, de smager sindssygt godt og man er hooked:

Caipirinha

4 cl Cachaca (sukkerrørsbrændevin)
3 tsk rørsukker
1-2 Limefrugter skåret i både

Knust is

Knus sukker og lime i en morter.Hæld i en glas og fyld glasset med is. Hæld cachaca over. Serveres med sugerør, evt en lille ske.Nydes langsomt, så cachaca'en når at trække smagen fra lime og sukker.

Jeg glæder mig til om 6 uger, hvor jeg kan smage en sådan størrelse, det ville være tåbeligt at kaste mig over sådanne fristelser nu. Ninni og Gert bidrog med helt igennem fantastisk humør, superlækkert tilbehør til ædegildet og et friskt pust af hollandsk charme, Karoline med en anderledes vinkel på at være kvinde, Malene med rappe replikker og det fedeste grin (kun med nød og næppe overgået af Peter Mygind) og Søren som er grillmester og en humørbombe uden lige. Derudover var der alle de dejlige børn. To af dem vores egne, Patricia og Nicolas, Isabella, Niclas, Line og for en kort stund Sophie, der blev hentet af farmand.

Og så var der en træt kattemor og fire små killinger. Den ene var blevet hårdt medtaget, da en indbrudstyv for nogle uger siden næsten knuste dens lille hoved i døren, og dens lille ben kom i klemme. Og for at blive ved det: Tyven havde også stjålet Isabellas sparegris med penge, som hun havde sparet op, og det var mange. Vi bød alle ind med 100,- kroner, så hun fik sine penge igen. Alt det andet kan erstattes, men at tage en lille piges sparegris er bare lavmålet. Godt at hun har så fantastisk en far. Lasse er et unikum.

Der blev lavet snobrød på spejdermanér, og da klokken var 23.00 besluttede vi, at det nok var klogt at komme afsted og hjem til vores hund, der sikkert havde vækket samlige beboere i ejendommen. Han var helt kulret, da vi kom hjem, og jeg gik lige ned i parken med ham, så han kunne besørge.

Claus og jeg valgte at smide en film på: "Amelia" om Amelia Earhart, men vi drattede begge om af træthed. Der var udsolgt på alle hylder. Klokken fire vækkede Claus mig, og vi gik ind i seng.