The final

Jeg er stadig ved at konsumere den store dag. Jeg har så mange indtryk jeg gerne vil have med, så jeg har besluttet at publicere afslutningen snarest. Indtil da, kan du læse om dagen på nedenstående link.

http://www.oestrogen.dk/Sind%20og%20velvaere/Sund%20og%20Slank/Kira-uge-33.aspx

De sidste detaljer falder på plads

Claus var jo i byen med Peter og holdt mig vågen fra kl. 2-4.00 med en bas der ikke var til at tage fejl af. Temmelig frustrerende, når jeg bare har så meget brug for søvn. Men han havde hygget sig og det var jo det vigtigste. Jeg fik sovet til kl. 7.00 og så stod jeg op. Jeg fik lavet spilleliste til min maraton del og så gik jeg i gang med at pakke taskerne til cykeldelen og løbedelen. Jeg tjekkede listerne 2 gange og pakkede så alting omhyggeligt ned i plastikposer, for man må jo sige at regnen væltede ned. Klokken 11.00 kørte vi hjem til mine søde svigerforældre og afleverede børnene. Vi fik en kop kaffe/the og snakkede om min store dag. Min svigermor var nervøs for mig og mit helbred, men som jeg sagde så havde hun ikke noget at være nervøs for. Jeg passer på mig selv og hvis jeg på noget tidspunkt mærker at det ikke er godt for mig, så stopper jeg.

Claus og jeg kører hjem. Jeg tjekker taskerne en gang til og så kører vi ud til Amager Strandpark med cykel og tasker. Jeg sætter cyklen op og afleverer taskerne. Cykelposen skal hænges op og jeg priser mig lykkelig for, at jeg har pakket alt i plastikposer. Uvejret er kommet til Amager og det stormer og regner. Stakkels de der ikke har gjort det samme. Jeg kører med Claus ind over byen og viser ham hvor løberuten er henne. Vi kører så til Frederiksberg for at få ”sundt” slik hos Egefeld og romkugler eller rettere en romkugle. Der var desværre udsolgt. Vi kører til Virum og jeg viser ham hvor han kan parkere bilen henne og hvor pitstop vil være, hvor jeg gerne vil have at han står klar med forplejning.

Da vi kommer hjem laver Claus pasta Carbonara og vi ser en film mens vi spiser og hygger.

Klokken 21.00 går jeg i seng. Jeg skal være frisk til i morgen. Det er en stor dag for mig. Jeg sover som en sten fra kl. 21.30. Det sidste jeg når at tænke er om det regnvejr mon nogensinde har tænkt sig at stoppe.

Gensyn med gammel klassekammerat

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg havde sovet godt. Det er bestemt ikke sådan landet ligger. Men jeg føler mig en anelse lettere i kroppen og jeg har ikke feber og ondt i halsen. Jeg er forundret men lykkelig. Kan stadig mærke at der er et eller andet i kroppen. Jeg står op og får spist morgenmad og begynder at ligge tingene på gulvet, som jeg skal bruge på søndag. Det er et stor rod, men det er bare for at komme igang. Der er ikke det store overskud.

Klokken 11.45 bliver jeg hentet af Lena og vi tager ind til Radisson hotel for at deltage i pre-meetinget vedrørende Challenge Copenhagen. Det er fantastisk at være til et møde med så mange athleter til stede. Tanken om at vi om få dage vil fylde København og Nordsjælland giver kriller i maven, men på en meget rar måde. Jeg hilser her på en gammel skolekammerat. Han er rejst til Danmark fra Spanien. Vi udveksler minder og hvad vores forventninger er til denne store begivenhed.

Da jeg kommer hjem spiser jeg mad. Det var meningen at jeg skulle til pastaparty, men jeg er ikke på toppen og jeg beslutter at det nok er klogere at pleje mit helbred. Jeg ville dog gerne have været der og høre Sindballes foredrag og peptalk. Det må jeg have til gode. Helbredet kommer først. Jeg hygger med børnene. Claus er taget på hyggetur med Peter. De skal til ølsmagning. Jeg får styr på mine bunker og har nu besluttet, hvad jeg skal have med. Roen falder langsomt over mig. Imorgen pakker jeg alting ned.

Katastrofal udvikling

Jeg vågner kl. 1.30. Jeg har ondt i halsen og feber. Jeg bliver panisk og ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det kan bare ikke være rigtigt det her. Det må bare ikke ske. En af de største oplevelser i mit liv ligger lige for fødderne af mig og det kan en influenza ødelægge med et trylleslag. Jeg går i tænkeboks men følelsesregistret er fuldstændigt i kaos. Jeg tudbrøler for at sige det mildt. Jeg er helt opløst. Jeg formår at slumre lidt på sofaen, men det bliver ikke til så meget. Jeg tager et langt bad og vækker resten af familien. Jeg skriver status på Facebook, dels for at komme af med mine frustrationer, men også for at høre hvad mine venner vil foreslå. Jeg vælger at se det fra den positive side. Min forklaring på det her er at massøren, Jeanet, har fået sat gang i det her og at jeg derfor har mulighed for at slippe af med det før søndag. At jeg kan blive klar. Det er svært at overbevise sig selv, men jeg forsøger. Jeg kommer på arbejde og forsøger at samle mig og at få arbejdet igennem. Mine kolleger kan se at det er helt galt med mig og jeg bliver sendt hjem. Jeg tager forbi Urtehuset i Lyngby og medbringer listen fra alle de forslag, der er kommet på Facebook. Jeg får en kombination og tager bagefter en taxa hjem. Jeg putter mig under dynen og forsøger at arbejde lidt, men må ret hurtigt opgive.

Hen på eftermiddagen står jeg op og trækker mig afsted mod Rådhuspladsen. Jeg tager bussen. Jeg skal registrere mig. Jeg møder et par jeg kender derinde, men de holder sig i behørig afstand fra mig, hvilket er forståeligt. Jeg tager hjem og putter mig under dynen igen.

Claus tager afsted mod Rørvig. Han tager børnene med. Vi får Chaplin passet hos nogle venner. Der er for meget uro herhjemme og det er synd at han skal være længe alene, så hellere at han kan hygge sig med Ozzra, en Doberman som han elsker højt og Thomas og Betina, der har fulgt ham helt fra lille bitte hvalp. Han har været sammen med dem før. Han er tryg med dem og vi er trygge ved at han er hos dem. Jeg tager kontakt til Lena Bøsinge Jørgensen - http://www.kropsindaand.dk/ - Vi er venner og Lena har foreslået at hun lige får skræddersyet en behandling til mig. Jeg tager hjem til hende og hun tester mig og finder frem til hvad, jeg skal have. Jeg kommer hjem og så starter behandlingen. Jeg bliver bombarderet med vitaminer og mineraler. Jeg tror på et mirakel og benytter mig af positiv psykologi. Det skal nok gå. Der var en mening med dette og om lidt falder det hele på plads. Jeg falder omkuld af træthed og udmattelse. Det har været en lang og meget følelsesladet dag.

Garmin på afveje

Igen tidligt op. Desværre kunne jeg jo ikke falde i søvn tidligt nok, fordi jeg havde været for længe oppe, så jeg trak den lidt. Søvn er noget af det allervigtigste i alle henseender, så det skal man tage alvorligt. Jeg stod op lidt over 5.00 i stedet for og tog et bad og spiste morgenmad. Jeg tager Chaplin med i parken. Han trænger til en dejlig lang tur i Bernstoffsparken. Tanken om at jeg i dag skal ud på en lille træningstur gør mig superglad. Det er hårdt ikke at træne. Kroppen er vant til at være i gang og når den så pludselig skal ligge stille, så bliver kroppen forvirret. Jeg har fået en massagetid helt fra morgenstunden. Målet er at få mine muskler løsnet, så jeg er klar til Challenge. Jeanet er dygtig. Hun er ikke en helt almindelig massør og hun får løsnet min muskler godt og grundigt.

Jeg har tid hos fysioterapeuten om eftermiddagen og jeg bliver behandlet og får tape på. Han roser Jeanets arbejde meget. Mine lægge har været stenhårde. Jeg tager Nicolas med på tilbagevejen. Han er superglad for at være i skole. Det bliver til en hurtigt vending hjemme og så af sted på cyklen til Svanemølle bugten. Vi skal have svømmeundervisning. Det trækker op med sorte skyer og alt tyder på regn og måske endda også torden. Vi er nogle stykker der er mødt op og vi trækker i våddragterne. Vi står på badebroen. Pludselig kommer der et vindpust og min pose med alle mine ting, dykkerbriller etc flyver i vandet. Der er en sød gut der allerede svømmer og han er sød at hjælpe mig. Han samler posen op og spørger om jeg har alt og om der er noget vigtigt der ikke er kommet med. Det mener jeg ikke og jeg takker mange gange. Pludselig får jeg koldsved. Mit Garmin ur er der ikke. Det må være røget ud af posen. Jeg går i panik og bliver en anelse desperat. De andre i gruppen hjælper mig med at lede. Rebecca får øje på uret oppe fra badebroen. Rasmus er redningsmanden som dykker ned og får fat i det. Puha….det var tæt på at jeg begyndte at hyperventilere. Det er trods alt et ur til 2500 kr. Så det er ikke småpenge der er tale om. Vi svømmer ganske lidt. Vandet er fyldt med mange brandmænd og der er ingen grund til at blive brændt. Lotte og Thomas har bagt kage og vi får os et stykke kage i regn og blæsevejr. Det er koldt. Claus kommer og henter mig og jeg pakker mig ind i varme tæpper og håndklæder og hopper under bruseren med det samme jeg kommer hjem. Sofaen får besøg af mig og jeg ligger og slapper af inden jeg går i seng. Klokken er 21.00.

Nicolas' første skoledag

Igen op kl. 4.00. Puhhh det er tidligt, men jeg må sige at jeg har omstillet mig hurtigt. Jeg faldt i søvn med det samme igår og har sovet hele natten som en sten. Jeg trak den en lille smule med snooze funktionen. Det understreger for mig at jeg skal have alle mulige vækkeure sat til på søndag, lidt ala Four Weddings and a funeral. Jeg skal ikke risikere noget med at sove over sig på søndag. Det skal bare spille på søndag. Jeg står op og spiser morgenmad, får ordnet mails og i det hele taget ordnet en masse praktiske ting. Jeg går en lang tur med Chaplin for jeg er ved at gå i spåner over ikke at træne. Hjemmet vækkes. I dag har jeg fri fra arbejde. Nicolas skal starte i skole. Han skal i 2. klasse. Han har glædet sig rigtig meget og han har pakket skoletasken op til flere gange, til trods for at der ikke rigtigt er noget at pakke endnu.

Efter en kort skoledag tager vi hjem og hygger. Nicolas er allerede i gang med lektier. Dejligt at han har det sådan med skole. Lad os bede til at det fortsætter.

Klokken 18.00 er det tid til pastaparty. Challenge holdet skal mødes og der skal snakkes de sidste spekulationer igennem, mens der spises pastarretter og konsumeres kage og slik efterfølgende. Jeg spiser ikke slik og kage. Ikke for at være hellig, men jeg skal kunne sove kl. 21.00 så jeg beslutter mig for at det nok er en klog beslutning. Maden smager himmelsk og der er også kyllingbryst/lår med samt lækkert brød. Det smager skønt. Jeg bryder op kl. 20.00.

Da jeg kommer hjem pakke vi vores nye køleskab ud. Vores gamle fungerer ikke ordentlig og vi har købt et nyt. Det er en lidt mere kompliceret proces end først antaget. Lågerne skal vendes og der skal ordnes bag det gamle etc. Vi ender med at bruge 1 1/2 time og jeg ligger først i sengen kl. 22.00. Og så er min rytme brudt. Jeg kan ikke rigtig sove og ender med at ligge og vende og dreje mig til kl. 00.00.

Omstilling af døgnrytmen og tarmskylning eller?

Jeg er begyndt at stå tidligt op. Nærmere betegnet kl. 4.00. Hvorfor gør jeg nu det, når jeg ikke må træne? Der er mange forskellige strategier for, hvordan man kommer bedst igennem dagen. Og hvilken metode er den rigtige? Hvad er det klogeste at gøre?

Jeg har valgt at vende min rytme om, så jeg kan komme på toilettet inden det går løs på selve dagen. Jeg overvejer endda tarmskylning, men har ikke endnu besluttet om det er en god ide. Og jeg ved heller ikke om det vil gøre en forskel. Nogen vil måske syntes det er ekstremerne, men for mig handler det om at gøre rejsen nemmest muligt. Det er mange timer man skal være i gang og alt hvad der kan hjælpe skal benyttes. Så jeg overvejer den del. Men ihvertfald så er jeg nu oppe og spiser med det samme jeg står op. Jeg spiser så også meget skemalagt i tiden op til. Dels for at der kommer en fordøjelsenrytme igang og så for at sikre mig at jeg får nok kulhydrater og proteiner samt fedtstof, men ikke i samme mængde som da jeg havde hårde træningspas, for så vil jeg tage på og det er ikke ønskeligt op til Challenge. Det er på den anden side heller ikke ønskeligt at tabe sig. Det er hårfine grænser. Men tilbage til kosten. Jeg spiser mindre mængder og i en anden rytme end tidligere, men kalorie indholdet er fortsat væsentligt højt og med fokus på kulhydraterne. Det er mit brændstof på dagen. Men da jeg desværre ikke kan have en anhænger med lækker mad med på dagen, så skal der indtages alternative ting. Det bliver til en del gel. Har forsøgt mig med energidrikke uden held. Har prøvet alle mulige blandinger og mærker men alle giver mig mavekramper og kvalme. Gel er også et skråplan, men dog brugbare. Snickers, energibarer og nutellamadder bliver det jeg kommer til at spise mest af på cykelturen og så har jeg fundet min egen energidrik. Fanta Excotic. Den fungerer så meget for mig og smager himmelsk. Jeg vil også sørge for at der er en ostemad som det første, når jeg kommer op af vandet. Ja grin bare. Er det tydeligt at jeg er et madøre? :-) Claus kommer til at have alverdens mad klar til mig, når han står og venter ved de forskellige depoter. For ærligt, jeg aner ikke hvad jeg måtte have lyst til på selve dagen.

Nå men jeg har sønikke med på arbejde, da farmand er på kursus og Nicolas først starter skole i morgen. Han klarer det rigtig flot. Han sidder lige så stille og spiller på computer og læser og tegner. Han er meget stille. I dagens anledning har han fået en af dirketørernes kontorer. Hen på eftermiddagen er det afsted til behandling hos fysioterapeuten. Læggen er stadig øm, men det er ikke kritisk. Jeg skal bare ikke løbe før på selve dagen.

Bagefter er det hjem og vende og snakke med Claus. Jeg tager ind forbi Byman for lige at få et par nye dykkerbriller, compressions sleeves, gels, bartaske med mere. Nu er jeg klar til dagen.

Jeg underviser mit løbehold fra cyklen. Jeg kan jo ikke løbe med, så det bliver en lidt anderledes undervisning. Men det er hyggeligt.

Da jeg kommer hjem er det direkte ud i køkkenet og finde noget mad. Kylling med ris. Det virker bare. Kl. 21.00 ligger jeg i sengen og der går 5 minutter så sover jeg. Jeg har allerede omstillet rytmen.