Katastrofal udvikling

Jeg vågner kl. 1.30. Jeg har ondt i halsen og feber. Jeg bliver panisk og ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det kan bare ikke være rigtigt det her. Det må bare ikke ske. En af de største oplevelser i mit liv ligger lige for fødderne af mig og det kan en influenza ødelægge med et trylleslag. Jeg går i tænkeboks men følelsesregistret er fuldstændigt i kaos. Jeg tudbrøler for at sige det mildt. Jeg er helt opløst. Jeg formår at slumre lidt på sofaen, men det bliver ikke til så meget. Jeg tager et langt bad og vækker resten af familien. Jeg skriver status på Facebook, dels for at komme af med mine frustrationer, men også for at høre hvad mine venner vil foreslå. Jeg vælger at se det fra den positive side. Min forklaring på det her er at massøren, Jeanet, har fået sat gang i det her og at jeg derfor har mulighed for at slippe af med det før søndag. At jeg kan blive klar. Det er svært at overbevise sig selv, men jeg forsøger. Jeg kommer på arbejde og forsøger at samle mig og at få arbejdet igennem. Mine kolleger kan se at det er helt galt med mig og jeg bliver sendt hjem. Jeg tager forbi Urtehuset i Lyngby og medbringer listen fra alle de forslag, der er kommet på Facebook. Jeg får en kombination og tager bagefter en taxa hjem. Jeg putter mig under dynen og forsøger at arbejde lidt, men må ret hurtigt opgive.

Hen på eftermiddagen står jeg op og trækker mig afsted mod Rådhuspladsen. Jeg tager bussen. Jeg skal registrere mig. Jeg møder et par jeg kender derinde, men de holder sig i behørig afstand fra mig, hvilket er forståeligt. Jeg tager hjem og putter mig under dynen igen.

Claus tager afsted mod Rørvig. Han tager børnene med. Vi får Chaplin passet hos nogle venner. Der er for meget uro herhjemme og det er synd at han skal være længe alene, så hellere at han kan hygge sig med Ozzra, en Doberman som han elsker højt og Thomas og Betina, der har fulgt ham helt fra lille bitte hvalp. Han har været sammen med dem før. Han er tryg med dem og vi er trygge ved at han er hos dem. Jeg tager kontakt til Lena Bøsinge Jørgensen - http://www.kropsindaand.dk/ - Vi er venner og Lena har foreslået at hun lige får skræddersyet en behandling til mig. Jeg tager hjem til hende og hun tester mig og finder frem til hvad, jeg skal have. Jeg kommer hjem og så starter behandlingen. Jeg bliver bombarderet med vitaminer og mineraler. Jeg tror på et mirakel og benytter mig af positiv psykologi. Det skal nok gå. Der var en mening med dette og om lidt falder det hele på plads. Jeg falder omkuld af træthed og udmattelse. Det har været en lang og meget følelsesladet dag.