
Det har vejrmæssigt været en helt igennem rædselsfuld dag. Men det kan jo ikke nytte, at vejret bliver det afgørende punkt for, om jeg får trænet. For risikoen er der jo for, at det bliver et lignende vejr som i dag den 15. august 2010, hvor jeg skal igennem min lille udfordring. Jeg stod op kl. 8.00. Spiste morgenmad og så var det ellers afsted til Fitnessdk for at undervise cirkeltræning og efterfølgende løbehold.
Et par riskiks med hjemmelavet ægge-salat røg indenbords, og så var det lige et smut forbi Conceptcycling for at hilse på "min" cykel. Jeg må lige se den en gang om ugen. Og jeg regner med, at handlen kan falde på plads lige om lidt. Glæder mig helt vildt.
Claus, min kære husbond, mente at vores oprindelige plan om at mødes i Hornbæk nok ikke lige var en god ide i dag. For hvor spændende er det for børnene at køre en lille time i bil for bagefter at køre hjem igen? Det væltede jo ned med regn. Og jeg måtte give ham ret.
Vi aftalte, at jeg ville ringe senere med besked om, hvor jeg var nået til. Og at vi så lige kunne vurdere, hvad der så skulle ske. Jeg har som regel en aftale med Claus om, at vi mødes et eller andet sted. På den måde er jeg ikke væk hele dagen, og børnene bliver involveret i mit projekt, så vi er fælles om det.
Jeg drog af sted, og efter fem minutter svømmede mine sko med vand. Jeg var gennemblødt, og 20 minutter senere var mine fødder følelsesløse. Men nu er jeg ikke typen, der lader mig stoppe af småting. Jeg fortsatte ufortrødent til Hornbæk, og efter 51 kilometer holdt jeg min første pause, hvor jeg lige ringede hjem.
Vi blev enige om, at Claus ville køre hjemmefra 30 minutter senere, og jeg ville vende om. Målet var at mødes et eller andet sted på strandvejen. Jeg gav den gas, for jeg vidste jo, at Claus ville være lige om hjørnet. To kilometer før Rungsted punkterede jeg og sendte Claus en smsom, hvor jeg var.
Han var fem minutter væk. Bedre timing kunne det ikke have været. Jeg var heldig. Havde slanger og CO2 patroner med. Faktisk hele fire slanger, da jeg havde regnet med mange punkteringer. Regnvejr er det værste i forhold til punkteringer. Stenenes skarpe side vender opad ved regn, og du er mere udsat.
Brændeovnen blev tændt i det sekund, jeg trådte ind af døren, for jeg var total gennemkold. Jeg gik i bad med min cykel. Det lyder måske mærkeligt. Men alle småsten og jord skal af cyklen, ellers ruster den og bliver ødelagt. Det er jo ikke en citybike til 3000,- men en racercykel til 20.000,- og den skal have special treatment.
Efter en gang polering var det tid til en ordentlig omgang kylling, kartofler, tomater og godt med olivenolie. Jeg havde undervurderet min sult. Bagefter fulgte et par flødeboller af den absolut dyre og gode slags. Patricia gav mig en dejlig fodmassage, og nu er det tid til at gøre klar til dagen i morgen. Jeg får travlt hele dagen, men det bliver sjovt og jeg glæder mig. :-)
Nej man er overhovedet ikke mærkelig når man går i bad med sin cykel. Man har vel osse shampoo til gearerne og salt-scrub til styret og peeling til dækkene. Man bruger jo for tiden uforholdsvis meget tid på den carbon-ged.
SvarSlet