90 km og efterfølgende bryllup

Jeg står op klokken 5.45. Jeg skal cykle for første gang med mine nye indstillinger. Jeg cykler til Tuborgvej/Strandvejen og mødes med et par fra Challengeholdet. De har aftalt at køre sammen. Jeg hilser men kører alene, da jeg skal finde min egen rytme og lige lære min cykel at kende. På strækningen efter Rungsted overhaler de andre mig. De kører i et dejligt jævnt tempo, og jeg fristes et øjeblik til at følge med, men lader mig falde tilbage. Det er vigtigt at jeg mærker godt efter og lytter til hvad kroppen siger og at jeg lærer de nye indstillinger at kende.

Jeg oplever kramper under fødderne, men det forsvinder halvvejs henne på cykelturen. Men bortset fra det, så cykler jeg både mere jævnt og hurtigere end tidligere. I det hele taget så føles det hele meget bedre. Jeg tilbageligger 90 km og er hjemme igen samtidig som min skønne veninde Laila ankommer. Hun har tilbudt at passe børn for os i dag, da vi skal til bryllup med Lea og Thomas. Nicolas er helt pjattet med Laila. Hun elsker at lege med ham og han syntes det er super hyggeligt. Jeg når lige i bad, presser et par ostemader ned og så må jeg pakke børste, creme med mere i en taske og klare resten i bilen. Nu er jeg ikke så begejstret for al for megen makeup, så det gør tingene lidt lettere for mig. Det tager et par minutter at klare i bilen. Claus skal være best man for Thomas, så derfor skal vi være der før de andre gæster ankommer.

Thomas stråler og vi glæder os over at det er hans og Lea's dag i dag. De er et godt par og det hele føles bare så rigtigt med dem. Det er et fint bryllup i kirken. Gode salmer og ikke for lang en ceremoni. Vi tager til Lindenborg Kro efterfølgende.

http://www.lindenborgkro.dk/

Der er 2 timers reception, hvor bryllupskagen skal skæres og spises og kl. 16.00 sætter vi os til bords og får en dejlig 3 retters menu. Da vi kommer til hovedretten fjerner tjenerne kartoflerne og saucen. Jeg bliver lidt stresset over det faktum. Jeg er rigtig sulten, fordi jeg har været igang på cyklen så mange timer og jeg ved ikke rigtigt om det er fordi de mener at en gang er nok. Efter 45 minutter kommer der nye varme kartofler og sauce ind og der serveres kød igen. Jeg kan ånde lettet op. Hvis nogle skulle være i tvivl så er mad MEGET vigtig for mig. Jeg kan ikke gå på kompromis med mad. Det bliver også en af mine mange udfordringer på dagen. Jeg kommer ikke til at nøjes med flydende kost. Det er et No Go. Det er et skønt bryllup og jeg kommer faktisk til at sidde med bordherre, der er tilmeldt Challenge Copenhagen, men som ikke kommer til at stille op. Han har ikke fået trænet nok, og har derfor valgt ikke at gøre det. Men jo mere vi snakker sammen, jo mere ærgrer han sig. Det er så tæt på at selv han kan smage på det. Festen slutter kl. 23.00 og vi kører hjem til Laila, der har råhygget med børnene. Det er dejligt at hun har kunnet hjælpe os.