Tandlæge, solsikker og eksotiske frikadeller

Jeg var absolut ikke glad, da jeg vågnede op i dag. Jeg skulle til tandlægen og have sat min nye krone på. Jeg har det jo ikke så godt med tandlæger. Måske hænger det sammen med mine barndomsminder. Første gang jeg var hos tandlægen var jeg 6 år og havde 6 huller. Lidt senere fik jeg en modbydelig tandbyld og denne blev behandlet ved at tanden blev trukket ud uden bedøvelse. Ikke engang min mormor måtte blive sammen med mig, da tanden skulle hives ud. Jeg havde et mellemrum mellem fortænderne der til tider gav mig øgenavnet Kirasten Sigaard. Og nej det er ikke en slåfejl. Det er det der er vittigheden. KIRASTEN. :-). Nå men tilbage til mellemrummet. Jeg skulle have fjernet det tandkød, der var mellem fortænderne i håb om at mellemrummet ville mindskes. Så jeg skulle gennemgå en operation der foregik i tandlægestolen med bedøvelse, men ved fuld bevidsthed. Behøver jeg at sige mere? Det er bare ikke en god start på tandlæge karrieren. I øvrigt har jeg stort set ikke noget mellemrum mellem fortænderne i dag, så det hjalp jo faktisk.

Men jeg gør det og kl. 8.00 ligger jeg i tandlægestolen og får sat den nye krone på. Og det er ikke så ligetil som det bør være. På aftrykket sider kronen tæt, men når den kommes i munden, så er der for stor afstand mellem to af tænderne og det betyder at det samme problem vil opstår. At der ryger en masse madrester ned under kronen og så kan festen fortsætte. Jeg får plastik på nabotanden, så afstanden mindskes. Jeg ved ikke om det er en god løsning eller om kronen burde laves om, men det er det min tandlæge vælger at gøre. Jeg er for at sige det helt ærligt ikke glad og tryg ved det, men jeg kan intet stille op. Jeg kan bare tage imod og så håbe på at det er den rette løsning.

Smertehelvedet er tilbage og min dag på arbejdet, går med at dulme smerterne med piller og cola. Jeg skal hen til behandling om eftermiddagen og have tjekket læggen. Det er en god prognose. Den er blevet rask igen. Jeg skal dog stadig passe på, men fra i morgen af må jeg påbegynde at løbe igen. Det er bare super dejligt og jeg kan næsten ikke vente.

Claus venter med børnene i bilen og vi drager hen for at købe en blomst til Mille, der er flyttet i ny lejlighed. Vi finder nogle smukke solsikker til hende.



Vi hjælper med at få hængt billeder med mere op, så det kan begynde at ligne et hjem. Imens laver Mille dejlige eksotiske frikadeller med kartofler. Jeg laver en gulerods tzaziki til os. Vi spiser og sidder og nyder alt det, der nu hænger på væggene. Der er skybrud udenfor og jeg priser mig lykkelig for at jeg ikke sidder på cyklen et eller andet sted på Challenge ruten.

Da vi kommer hjem bliver der ordnet lidt praktiske ting og vi hygger.

Imorgen skal jeg genoptage min træning igen. Det har jeg savnet.