The final

Jeg er stadig ved at konsumere den store dag. Jeg har så mange indtryk jeg gerne vil have med, så jeg har besluttet at publicere afslutningen snarest. Indtil da, kan du læse om dagen på nedenstående link.

http://www.oestrogen.dk/Sind%20og%20velvaere/Sund%20og%20Slank/Kira-uge-33.aspx

De sidste detaljer falder på plads

Claus var jo i byen med Peter og holdt mig vågen fra kl. 2-4.00 med en bas der ikke var til at tage fejl af. Temmelig frustrerende, når jeg bare har så meget brug for søvn. Men han havde hygget sig og det var jo det vigtigste. Jeg fik sovet til kl. 7.00 og så stod jeg op. Jeg fik lavet spilleliste til min maraton del og så gik jeg i gang med at pakke taskerne til cykeldelen og løbedelen. Jeg tjekkede listerne 2 gange og pakkede så alting omhyggeligt ned i plastikposer, for man må jo sige at regnen væltede ned. Klokken 11.00 kørte vi hjem til mine søde svigerforældre og afleverede børnene. Vi fik en kop kaffe/the og snakkede om min store dag. Min svigermor var nervøs for mig og mit helbred, men som jeg sagde så havde hun ikke noget at være nervøs for. Jeg passer på mig selv og hvis jeg på noget tidspunkt mærker at det ikke er godt for mig, så stopper jeg.

Claus og jeg kører hjem. Jeg tjekker taskerne en gang til og så kører vi ud til Amager Strandpark med cykel og tasker. Jeg sætter cyklen op og afleverer taskerne. Cykelposen skal hænges op og jeg priser mig lykkelig for, at jeg har pakket alt i plastikposer. Uvejret er kommet til Amager og det stormer og regner. Stakkels de der ikke har gjort det samme. Jeg kører med Claus ind over byen og viser ham hvor løberuten er henne. Vi kører så til Frederiksberg for at få ”sundt” slik hos Egefeld og romkugler eller rettere en romkugle. Der var desværre udsolgt. Vi kører til Virum og jeg viser ham hvor han kan parkere bilen henne og hvor pitstop vil være, hvor jeg gerne vil have at han står klar med forplejning.

Da vi kommer hjem laver Claus pasta Carbonara og vi ser en film mens vi spiser og hygger.

Klokken 21.00 går jeg i seng. Jeg skal være frisk til i morgen. Det er en stor dag for mig. Jeg sover som en sten fra kl. 21.30. Det sidste jeg når at tænke er om det regnvejr mon nogensinde har tænkt sig at stoppe.

Gensyn med gammel klassekammerat

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg havde sovet godt. Det er bestemt ikke sådan landet ligger. Men jeg føler mig en anelse lettere i kroppen og jeg har ikke feber og ondt i halsen. Jeg er forundret men lykkelig. Kan stadig mærke at der er et eller andet i kroppen. Jeg står op og får spist morgenmad og begynder at ligge tingene på gulvet, som jeg skal bruge på søndag. Det er et stor rod, men det er bare for at komme igang. Der er ikke det store overskud.

Klokken 11.45 bliver jeg hentet af Lena og vi tager ind til Radisson hotel for at deltage i pre-meetinget vedrørende Challenge Copenhagen. Det er fantastisk at være til et møde med så mange athleter til stede. Tanken om at vi om få dage vil fylde København og Nordsjælland giver kriller i maven, men på en meget rar måde. Jeg hilser her på en gammel skolekammerat. Han er rejst til Danmark fra Spanien. Vi udveksler minder og hvad vores forventninger er til denne store begivenhed.

Da jeg kommer hjem spiser jeg mad. Det var meningen at jeg skulle til pastaparty, men jeg er ikke på toppen og jeg beslutter at det nok er klogere at pleje mit helbred. Jeg ville dog gerne have været der og høre Sindballes foredrag og peptalk. Det må jeg have til gode. Helbredet kommer først. Jeg hygger med børnene. Claus er taget på hyggetur med Peter. De skal til ølsmagning. Jeg får styr på mine bunker og har nu besluttet, hvad jeg skal have med. Roen falder langsomt over mig. Imorgen pakker jeg alting ned.

Katastrofal udvikling

Jeg vågner kl. 1.30. Jeg har ondt i halsen og feber. Jeg bliver panisk og ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det kan bare ikke være rigtigt det her. Det må bare ikke ske. En af de største oplevelser i mit liv ligger lige for fødderne af mig og det kan en influenza ødelægge med et trylleslag. Jeg går i tænkeboks men følelsesregistret er fuldstændigt i kaos. Jeg tudbrøler for at sige det mildt. Jeg er helt opløst. Jeg formår at slumre lidt på sofaen, men det bliver ikke til så meget. Jeg tager et langt bad og vækker resten af familien. Jeg skriver status på Facebook, dels for at komme af med mine frustrationer, men også for at høre hvad mine venner vil foreslå. Jeg vælger at se det fra den positive side. Min forklaring på det her er at massøren, Jeanet, har fået sat gang i det her og at jeg derfor har mulighed for at slippe af med det før søndag. At jeg kan blive klar. Det er svært at overbevise sig selv, men jeg forsøger. Jeg kommer på arbejde og forsøger at samle mig og at få arbejdet igennem. Mine kolleger kan se at det er helt galt med mig og jeg bliver sendt hjem. Jeg tager forbi Urtehuset i Lyngby og medbringer listen fra alle de forslag, der er kommet på Facebook. Jeg får en kombination og tager bagefter en taxa hjem. Jeg putter mig under dynen og forsøger at arbejde lidt, men må ret hurtigt opgive.

Hen på eftermiddagen står jeg op og trækker mig afsted mod Rådhuspladsen. Jeg tager bussen. Jeg skal registrere mig. Jeg møder et par jeg kender derinde, men de holder sig i behørig afstand fra mig, hvilket er forståeligt. Jeg tager hjem og putter mig under dynen igen.

Claus tager afsted mod Rørvig. Han tager børnene med. Vi får Chaplin passet hos nogle venner. Der er for meget uro herhjemme og det er synd at han skal være længe alene, så hellere at han kan hygge sig med Ozzra, en Doberman som han elsker højt og Thomas og Betina, der har fulgt ham helt fra lille bitte hvalp. Han har været sammen med dem før. Han er tryg med dem og vi er trygge ved at han er hos dem. Jeg tager kontakt til Lena Bøsinge Jørgensen - http://www.kropsindaand.dk/ - Vi er venner og Lena har foreslået at hun lige får skræddersyet en behandling til mig. Jeg tager hjem til hende og hun tester mig og finder frem til hvad, jeg skal have. Jeg kommer hjem og så starter behandlingen. Jeg bliver bombarderet med vitaminer og mineraler. Jeg tror på et mirakel og benytter mig af positiv psykologi. Det skal nok gå. Der var en mening med dette og om lidt falder det hele på plads. Jeg falder omkuld af træthed og udmattelse. Det har været en lang og meget følelsesladet dag.

Garmin på afveje

Igen tidligt op. Desværre kunne jeg jo ikke falde i søvn tidligt nok, fordi jeg havde været for længe oppe, så jeg trak den lidt. Søvn er noget af det allervigtigste i alle henseender, så det skal man tage alvorligt. Jeg stod op lidt over 5.00 i stedet for og tog et bad og spiste morgenmad. Jeg tager Chaplin med i parken. Han trænger til en dejlig lang tur i Bernstoffsparken. Tanken om at jeg i dag skal ud på en lille træningstur gør mig superglad. Det er hårdt ikke at træne. Kroppen er vant til at være i gang og når den så pludselig skal ligge stille, så bliver kroppen forvirret. Jeg har fået en massagetid helt fra morgenstunden. Målet er at få mine muskler løsnet, så jeg er klar til Challenge. Jeanet er dygtig. Hun er ikke en helt almindelig massør og hun får løsnet min muskler godt og grundigt.

Jeg har tid hos fysioterapeuten om eftermiddagen og jeg bliver behandlet og får tape på. Han roser Jeanets arbejde meget. Mine lægge har været stenhårde. Jeg tager Nicolas med på tilbagevejen. Han er superglad for at være i skole. Det bliver til en hurtigt vending hjemme og så af sted på cyklen til Svanemølle bugten. Vi skal have svømmeundervisning. Det trækker op med sorte skyer og alt tyder på regn og måske endda også torden. Vi er nogle stykker der er mødt op og vi trækker i våddragterne. Vi står på badebroen. Pludselig kommer der et vindpust og min pose med alle mine ting, dykkerbriller etc flyver i vandet. Der er en sød gut der allerede svømmer og han er sød at hjælpe mig. Han samler posen op og spørger om jeg har alt og om der er noget vigtigt der ikke er kommet med. Det mener jeg ikke og jeg takker mange gange. Pludselig får jeg koldsved. Mit Garmin ur er der ikke. Det må være røget ud af posen. Jeg går i panik og bliver en anelse desperat. De andre i gruppen hjælper mig med at lede. Rebecca får øje på uret oppe fra badebroen. Rasmus er redningsmanden som dykker ned og får fat i det. Puha….det var tæt på at jeg begyndte at hyperventilere. Det er trods alt et ur til 2500 kr. Så det er ikke småpenge der er tale om. Vi svømmer ganske lidt. Vandet er fyldt med mange brandmænd og der er ingen grund til at blive brændt. Lotte og Thomas har bagt kage og vi får os et stykke kage i regn og blæsevejr. Det er koldt. Claus kommer og henter mig og jeg pakker mig ind i varme tæpper og håndklæder og hopper under bruseren med det samme jeg kommer hjem. Sofaen får besøg af mig og jeg ligger og slapper af inden jeg går i seng. Klokken er 21.00.

Nicolas' første skoledag

Igen op kl. 4.00. Puhhh det er tidligt, men jeg må sige at jeg har omstillet mig hurtigt. Jeg faldt i søvn med det samme igår og har sovet hele natten som en sten. Jeg trak den en lille smule med snooze funktionen. Det understreger for mig at jeg skal have alle mulige vækkeure sat til på søndag, lidt ala Four Weddings and a funeral. Jeg skal ikke risikere noget med at sove over sig på søndag. Det skal bare spille på søndag. Jeg står op og spiser morgenmad, får ordnet mails og i det hele taget ordnet en masse praktiske ting. Jeg går en lang tur med Chaplin for jeg er ved at gå i spåner over ikke at træne. Hjemmet vækkes. I dag har jeg fri fra arbejde. Nicolas skal starte i skole. Han skal i 2. klasse. Han har glædet sig rigtig meget og han har pakket skoletasken op til flere gange, til trods for at der ikke rigtigt er noget at pakke endnu.

Efter en kort skoledag tager vi hjem og hygger. Nicolas er allerede i gang med lektier. Dejligt at han har det sådan med skole. Lad os bede til at det fortsætter.

Klokken 18.00 er det tid til pastaparty. Challenge holdet skal mødes og der skal snakkes de sidste spekulationer igennem, mens der spises pastarretter og konsumeres kage og slik efterfølgende. Jeg spiser ikke slik og kage. Ikke for at være hellig, men jeg skal kunne sove kl. 21.00 så jeg beslutter mig for at det nok er en klog beslutning. Maden smager himmelsk og der er også kyllingbryst/lår med samt lækkert brød. Det smager skønt. Jeg bryder op kl. 20.00.

Da jeg kommer hjem pakke vi vores nye køleskab ud. Vores gamle fungerer ikke ordentlig og vi har købt et nyt. Det er en lidt mere kompliceret proces end først antaget. Lågerne skal vendes og der skal ordnes bag det gamle etc. Vi ender med at bruge 1 1/2 time og jeg ligger først i sengen kl. 22.00. Og så er min rytme brudt. Jeg kan ikke rigtig sove og ender med at ligge og vende og dreje mig til kl. 00.00.

Omstilling af døgnrytmen og tarmskylning eller?

Jeg er begyndt at stå tidligt op. Nærmere betegnet kl. 4.00. Hvorfor gør jeg nu det, når jeg ikke må træne? Der er mange forskellige strategier for, hvordan man kommer bedst igennem dagen. Og hvilken metode er den rigtige? Hvad er det klogeste at gøre?

Jeg har valgt at vende min rytme om, så jeg kan komme på toilettet inden det går løs på selve dagen. Jeg overvejer endda tarmskylning, men har ikke endnu besluttet om det er en god ide. Og jeg ved heller ikke om det vil gøre en forskel. Nogen vil måske syntes det er ekstremerne, men for mig handler det om at gøre rejsen nemmest muligt. Det er mange timer man skal være i gang og alt hvad der kan hjælpe skal benyttes. Så jeg overvejer den del. Men ihvertfald så er jeg nu oppe og spiser med det samme jeg står op. Jeg spiser så også meget skemalagt i tiden op til. Dels for at der kommer en fordøjelsenrytme igang og så for at sikre mig at jeg får nok kulhydrater og proteiner samt fedtstof, men ikke i samme mængde som da jeg havde hårde træningspas, for så vil jeg tage på og det er ikke ønskeligt op til Challenge. Det er på den anden side heller ikke ønskeligt at tabe sig. Det er hårfine grænser. Men tilbage til kosten. Jeg spiser mindre mængder og i en anden rytme end tidligere, men kalorie indholdet er fortsat væsentligt højt og med fokus på kulhydraterne. Det er mit brændstof på dagen. Men da jeg desværre ikke kan have en anhænger med lækker mad med på dagen, så skal der indtages alternative ting. Det bliver til en del gel. Har forsøgt mig med energidrikke uden held. Har prøvet alle mulige blandinger og mærker men alle giver mig mavekramper og kvalme. Gel er også et skråplan, men dog brugbare. Snickers, energibarer og nutellamadder bliver det jeg kommer til at spise mest af på cykelturen og så har jeg fundet min egen energidrik. Fanta Excotic. Den fungerer så meget for mig og smager himmelsk. Jeg vil også sørge for at der er en ostemad som det første, når jeg kommer op af vandet. Ja grin bare. Er det tydeligt at jeg er et madøre? :-) Claus kommer til at have alverdens mad klar til mig, når han står og venter ved de forskellige depoter. For ærligt, jeg aner ikke hvad jeg måtte have lyst til på selve dagen.

Nå men jeg har sønikke med på arbejde, da farmand er på kursus og Nicolas først starter skole i morgen. Han klarer det rigtig flot. Han sidder lige så stille og spiller på computer og læser og tegner. Han er meget stille. I dagens anledning har han fået en af dirketørernes kontorer. Hen på eftermiddagen er det afsted til behandling hos fysioterapeuten. Læggen er stadig øm, men det er ikke kritisk. Jeg skal bare ikke løbe før på selve dagen.

Bagefter er det hjem og vende og snakke med Claus. Jeg tager ind forbi Byman for lige at få et par nye dykkerbriller, compressions sleeves, gels, bartaske med mere. Nu er jeg klar til dagen.

Jeg underviser mit løbehold fra cyklen. Jeg kan jo ikke løbe med, så det bliver en lidt anderledes undervisning. Men det er hyggeligt.

Da jeg kommer hjem er det direkte ud i køkkenet og finde noget mad. Kylling med ris. Det virker bare. Kl. 21.00 ligger jeg i sengen og der går 5 minutter så sover jeg. Jeg har allerede omstillet rytmen.

Den store dag nærmer sig

Jeg skal svømme CC ruten for sidste gang inden den store dag næste søndag. Vi er nogle stykker der har aftalt at mødes kl. 8.00. Det småregner og tegner til at blive et ustadigt vejr hele dagen. Der er rigtig mange ude for at svømme turen. Vi trækker i vores dragter og hopper i vandet. Vandet er "temmelig" koldt. Omkring 19 grader. Men jeg syntes det er fantastisk. Dels er vi nu helt sikre på at der skal svømmes med dragt, hvilket jeg sætter stor pris på efter mit møde med brandmændene, og så ved jeg at alle slapper af på den del. Jeg har faktisk mødt mange der har været bange for at dragterne røg. Jeg selv har været afklaret med risikoen for, at vi ikke kunne svømme med dragt. Måske ville det have kostet lidt tid, men bortset fra det, så tror jeg ikke det ville have haft den store betydning. Jeg har en lidt træls tur. Mine dykkerbriller bliver ved med at tage vand ind lige meget hvad jeg gør. Jeg laver vel omkring 10 stop, hvor jeg forsøger at få dem til at sidde. Arghhh det skal ikke ske på dagen. Jeg vælger til sidst at lukke af fra det og prøver bare at svømme. På vej tilbage svømmer jeg så jeg kan se flyene lette fra Kastrup og jeg tager mig selv i at tænke alverdens underlige ting. Jeg elsker fly og har altid været fascineret over at så tunge ting formår at holde sig i luften. Jaja jeg ved godt at det ikke er så mærkeligt, men det er altså mange elefanter der hænger deroppe i bare en maskine.

Jeg beslutter mig for at jeg skal købe nye dykkerbriller. Jeg vil ikke have problemer med brillerne på dagen. Men tror godt jeg ved hvad der er skyld i det. Jeg har hægtet mine briller fast til våddragten. Det betyder at når skyller dragten, skyller jeg også brillerne, så jeg tror at de er blevet kalket til på gummiet og at det er derfor at jeg har problemer. Vi får os en snak da vi kommer op af vandet. Vi er alle spændte og glæder os til på søndag. Desværre har et par stykker nogle skader de kæmper lidt med. Det er ærgeligt. Jeg håber for dem at de bliver klar til på søndag. Om nogen så har jeg den dybeste respekt for skader.

Da jeg kommer hjem laver jeg en proteinsmoothie, som restitutionsdrik. Jeg tager i Superbest for at handle, så en lækker brunch med hele svineriet kan laves. Vi spiser og hygger og jeg hiver dynen ind på sofaen og putter mig mens vi ser film og hygger. Jeg overmandes af træthed og tager en lille lur på 30 min. Jeg laver absolut intet som helst andet end at sove og slappe af, jo jeg er lige nede med Chaplin i regnen, men det er også det eneste. Det er dejligt. Om en uge går det løs. Jeg glæder mig.

90 km og efterfølgende bryllup

Jeg står op klokken 5.45. Jeg skal cykle for første gang med mine nye indstillinger. Jeg cykler til Tuborgvej/Strandvejen og mødes med et par fra Challengeholdet. De har aftalt at køre sammen. Jeg hilser men kører alene, da jeg skal finde min egen rytme og lige lære min cykel at kende. På strækningen efter Rungsted overhaler de andre mig. De kører i et dejligt jævnt tempo, og jeg fristes et øjeblik til at følge med, men lader mig falde tilbage. Det er vigtigt at jeg mærker godt efter og lytter til hvad kroppen siger og at jeg lærer de nye indstillinger at kende.

Jeg oplever kramper under fødderne, men det forsvinder halvvejs henne på cykelturen. Men bortset fra det, så cykler jeg både mere jævnt og hurtigere end tidligere. I det hele taget så føles det hele meget bedre. Jeg tilbageligger 90 km og er hjemme igen samtidig som min skønne veninde Laila ankommer. Hun har tilbudt at passe børn for os i dag, da vi skal til bryllup med Lea og Thomas. Nicolas er helt pjattet med Laila. Hun elsker at lege med ham og han syntes det er super hyggeligt. Jeg når lige i bad, presser et par ostemader ned og så må jeg pakke børste, creme med mere i en taske og klare resten i bilen. Nu er jeg ikke så begejstret for al for megen makeup, så det gør tingene lidt lettere for mig. Det tager et par minutter at klare i bilen. Claus skal være best man for Thomas, så derfor skal vi være der før de andre gæster ankommer.

Thomas stråler og vi glæder os over at det er hans og Lea's dag i dag. De er et godt par og det hele føles bare så rigtigt med dem. Det er et fint bryllup i kirken. Gode salmer og ikke for lang en ceremoni. Vi tager til Lindenborg Kro efterfølgende.

http://www.lindenborgkro.dk/

Der er 2 timers reception, hvor bryllupskagen skal skæres og spises og kl. 16.00 sætter vi os til bords og får en dejlig 3 retters menu. Da vi kommer til hovedretten fjerner tjenerne kartoflerne og saucen. Jeg bliver lidt stresset over det faktum. Jeg er rigtig sulten, fordi jeg har været igang på cyklen så mange timer og jeg ved ikke rigtigt om det er fordi de mener at en gang er nok. Efter 45 minutter kommer der nye varme kartofler og sauce ind og der serveres kød igen. Jeg kan ånde lettet op. Hvis nogle skulle være i tvivl så er mad MEGET vigtig for mig. Jeg kan ikke gå på kompromis med mad. Det bliver også en af mine mange udfordringer på dagen. Jeg kommer ikke til at nøjes med flydende kost. Det er et No Go. Det er et skønt bryllup og jeg kommer faktisk til at sidde med bordherre, der er tilmeldt Challenge Copenhagen, men som ikke kommer til at stille op. Han har ikke fået trænet nok, og har derfor valgt ikke at gøre det. Men jo mere vi snakker sammen, jo mere ærgrer han sig. Det er så tæt på at selv han kan smage på det. Festen slutter kl. 23.00 og vi kører hjem til Laila, der har råhygget med børnene. Det er dejligt at hun har kunnet hjælpe os.

Bikefitting var en fantastisk oplevelse

Jeg har valgt at stå tidligt op, selvom jeg ikke skal træne. Jeg er så småt igang med at omstille kroppen til en anden rytme og det lader til at det virker. Jeg får pakket svømmetøj, cykeltøj og min cykel som fik en ordentlig rengøring i går. Jeg skal nemlig til bikefitting i dag. Faktisk noget sent at gøre, men jeg fik min nye cykel meget sent og har først fået den prøver ordentlig af nu. Jeg er blevet anbefalet Nicolai Norrid. Han skulle være eliten indenfor dette. Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg starter dagen hos fysioterapeuten. Jeg har fået en tid kl. 7.30. Han tjekker mig igennem og jeg får ultralyd og massage. Jeg er godt stiv i læggen og jeg får strenge ordrer til at jeg ikke må løbe før på Challenge dagen. SLUT! Hører du Kira? Jeg hører hvad du siger og jeg skal nok gøre som du siger. Men det bliver svært. jeg elsker at løbe. Anyway. I'll behave.


Efter arbejde kører jeg til Helsingør, hvor Nicolai skal igang med mig og min cykel. Det lød forkert gjorde det ikke. :-) Det er helt uskyldigt men kræver stor koncentration og en omhu omkring detaljer, som jeg på ingen måde er i besiddelse af. Hvis jeg skulle lave det som Nicolai laver, så ville jeg få et raseri anfald inden jeg fik set mig om.

Nicolai sætter cyklen op. Cykles måles, så jeg kan se, hvordan den er før den bliver justeret og så bliver jeg undersøgt grundigt. Min smidighed i hofte, knæ, fødder med mere undersøges nøje. Vi snakker skader og om jeg har nogle ting jeg døjer med. Om jeg har ondt nogle steder. Jeg får sat et kabel fast, der går fra min skuldre og helvejen ned langs kroppen ned til tæerne. Det er for at systemet kan se min bevægelse når jeg cykler og så det kan blive analyseret. Det er interessant. Cyklen bliver justeret og jeg ender med at få afkortet længden på cyklen med næsten 10 cm og sadlen hæves 3 cm. Alene indstillingerne på bøjlerne bruger Nicolai mere end 30 minutter på. Det måles konstant efter med vaterpass, så det bliver helt perfekt. Der kommer også et fald på sadlen. Det føles meget anderledes men på den gode måde. Det er helt vildt en forskel jeg kan mærke. Jeg glæder mig til jeg skal ud på en tur i morgen med de nye indstillinger. Jeg når ikke svømning, da vi har været igang 3 timer, men jeg skal svømme søndag, så det er i orden.

Tjek Nicolai ud her: http://www.nicolainorrid.com/



Da jeg kommer tilbage til Frederiksberg, møder jeg Umahro Cadogan, der er ude at løbe med sine fivefingers sko og 10 kg's oppakning. Inden løbeturen har han bokset en time. Så er man rå. Det er det man kalder hård træning. Vi får en snak om fivefingeres. Jeg er vild for at prøve det, men jeg venter lige til efter Challenge. Umahro løber hjem til prinsessen og jeg går op til familien.

Jeg nyder at det er weekend og hygger med familien.

Løbeturen minder mig om at min læg ikke er på toppen

Jeg sover længe og nyder det. Min morgenmad består af en proteinsmoothie og jeg kan så konstatere at den ikke mættede nok. Jeg bliver sulten allerede kl. 10.30 og efter en time giver jeg efter og kaster mig over en af mine absolutte ynglingsspiser. Tun med mayonaise, kapers, tomat og peberfrugt på hjemmebagt rugbrød. Det er et kongemåltid. Dagen på arbejdet byder på diverse udfordringer, men de løses forholdsvis let.

Jeg har taget løbeskoene med og skal løbe hjem. Claus kørte mig på arbejde. Jeg trækker i løbetøjet og begiver mig ud på en 8 km's tur, som er den samme, som da der opstod en skade sidste gang. Puha. Bare det ikek sker igen. Jeg løber afsted og det går fint. Jeg kan mærke at det trækker lidt i læggen, men det er stivhed og føles ikke som en skade.

Jeg har tid hos fysioterapeuten i morgen tidlig og her skal der gøres status for hvordan det går. Jeg kommer helskindet hjem uden problemer. Det er dejligt. Jeg tager et varmt bad og så er det tid til at få lavet en masse praktiske ting. Jeg er bagud med en del projekter og det hader jeg at være. Der er en fra Challenge gruppen der har fundet et link til vejrudsigten i København. DMI er også begyndt at komme med meldinger for dagen og de ser bedre ud end på dette link. Jeg følger udviklingen med spænding, for det har jo ret stor betydning for os på dagen.

http://myforecast.com/bin/expanded_forecast_15day.m?city=60104&metric=true

Næsten 70 km's cykling og 1,5 km svømning

Morgenstunden starter for mit vedkommende klokken 5.00. Jeg skal afsted på min morgencykeltur. Jeg giver mig god tid og spiser min morgenmad i ro og mag mens jeg iagtager vores hund, der ikke helt forstår at jeg er så tidligt oppe. Hmm han bliver klogere. I næste uge bliver det endnu tidligere.

Jeg kan se at det er tvivlsomt om jeg kan nå hele CC ruten, så jeg tager en anden tur. Jeg drejer fra ved Nivå og kører en dejlig tur på 60 km. Efter arbejde mødes jeg med min coach Marianne Lehn. Hun sparrer med mig og hjælper mig til at holde fokus på mine mål og hjælper mig til at sætte delmål. Hun er fantastisk og jeg nyder hendes selskab rigtig meget, men jeg lærer også rigtig meget om mig selv. Jeg har flyttet mig rigtig meget sammen med hende.

Jeg tager en sprinttur på cyklen hjem. Der er 8,5 km og den får hele armen hjem, Jeg cykler så hurtigt jeg overhovedet kan. Da jeg kommer hjem pakker jeg våddragten og så er det afsted til svømmetræning i havet. Vi får svømmeundervisning hver onsdag ved Svanemølle bugten. Det er helt fantastisk og vi lærer en masse ting, som er vældigt brugbart til dagen. Det bliver til 1,5 km. Det er dejligt. Da undervisningen er slut har jeg overhovedet ikke lyst til at stå op. Vandet er så dejligt og jeg er helt pjattet med at bade i havet. Specielt nu hvor brandmændene har fundet sig et nyt opholdsted.

Jeg hopper i mine badesandaler og tager bilen hjem. Nu skal der slappes af og hygges med familien.

Cykeltyveri, Running26 og 1,7 km i havet

Planen var at jeg ville svømme fra morgenstunden, men jeg ombestemte mig, da vækkeuret kimede kl. 5.00. Jeg var træt og syntes at det var en bedre plan at tage løbeeventen og så svømme efterfølgende. Det er også et hårdere træningspas. Som sagt så gjort. Jeg lagde mig til at sove videre og satte vækkeuret til et par timer senere. Det var skønt at få lov til at være lidt længere i drømmeland. Til gengæld så var det ikke en rolig drøm, men en ganske forfærdelig drøm. Jeg drømte at jeg skulle aflevere noget på 2. sal i en kontorbygning. Jeg kørte på min racer og parkerede den i opgangen, for at den ikke skulle stjæles. Jeg var oppe i sammenlagt 45 sekunder og da jeg kommer ned, ser jeg en mand, der har taget min cykel. Han er på vej hen til en varevogn og kommer den bagi. Han lukker dørene og går i mod mig igen. Der er endnu en fed cykel i opgangen og han er på vej for at hente den. Jeg får min cykel ud af varevognen og smider den bagi min bil. (Ja alt er muligt i drømme, hvorfor var min bil der?). Jeg ringer efter politiet og venter på at tyven kommer tilbage. Jeg siger til ham at jeg har taget min cykel tilbage og håber det er i orden med ham og så får han ellers en lige i hovedet. Og så vågner jeg. Det er det man kalder et mareridt.

Efter arbejde er det tid til at få streget nogle ting af på huskelisten. Jeg får indkøbt salttabletter, creme i tilfælde at møde med brandmænd, vaseline til indsmøring, hvis der skulle være brandmænd, så bliver man nemlig ikke brændt, ny cykelhjelm i den rigtige størrelse, flaskeholdere til bagpå og minitoolsæt, hvis uheldet skulle være ude og jeg får brug for at kunne servicere cyklen selv, Gud forbyde det. Og så er det hen i Bernstorffsparken til løbeevent med Running26. Vi laver træning hvor vi løber en omgang der er ca. 5-600 meter. Vi skal løbe turen 4 gange, men for hver omgang skal vi tage 10 sekunder af omgangen. Det er god træning. Målet er nemlig dels at finde sit tempo, men også at sætte tempoet op fremfor at tonse afsted og brænde al energien af. Efter træning og cooldown, (der var selvfølgelig også opvarmning), så får vi de sidste råd til, hvordan vi skal forholde os indtil Challenge Copenhagen løber af stablen og hvordan vi bedst ligger en strategi for dagen.

Da vi er færdig med løbesminariet så er det afsted til Svanemøllen. Nu skal der svømmes. Jeg napper 1,7 km og møder kun 5 små brandmænd. Det er dejligt at de endelig er væk.

Tandlæge, solsikker og eksotiske frikadeller

Jeg var absolut ikke glad, da jeg vågnede op i dag. Jeg skulle til tandlægen og have sat min nye krone på. Jeg har det jo ikke så godt med tandlæger. Måske hænger det sammen med mine barndomsminder. Første gang jeg var hos tandlægen var jeg 6 år og havde 6 huller. Lidt senere fik jeg en modbydelig tandbyld og denne blev behandlet ved at tanden blev trukket ud uden bedøvelse. Ikke engang min mormor måtte blive sammen med mig, da tanden skulle hives ud. Jeg havde et mellemrum mellem fortænderne der til tider gav mig øgenavnet Kirasten Sigaard. Og nej det er ikke en slåfejl. Det er det der er vittigheden. KIRASTEN. :-). Nå men tilbage til mellemrummet. Jeg skulle have fjernet det tandkød, der var mellem fortænderne i håb om at mellemrummet ville mindskes. Så jeg skulle gennemgå en operation der foregik i tandlægestolen med bedøvelse, men ved fuld bevidsthed. Behøver jeg at sige mere? Det er bare ikke en god start på tandlæge karrieren. I øvrigt har jeg stort set ikke noget mellemrum mellem fortænderne i dag, så det hjalp jo faktisk.

Men jeg gør det og kl. 8.00 ligger jeg i tandlægestolen og får sat den nye krone på. Og det er ikke så ligetil som det bør være. På aftrykket sider kronen tæt, men når den kommes i munden, så er der for stor afstand mellem to af tænderne og det betyder at det samme problem vil opstår. At der ryger en masse madrester ned under kronen og så kan festen fortsætte. Jeg får plastik på nabotanden, så afstanden mindskes. Jeg ved ikke om det er en god løsning eller om kronen burde laves om, men det er det min tandlæge vælger at gøre. Jeg er for at sige det helt ærligt ikke glad og tryg ved det, men jeg kan intet stille op. Jeg kan bare tage imod og så håbe på at det er den rette løsning.

Smertehelvedet er tilbage og min dag på arbejdet, går med at dulme smerterne med piller og cola. Jeg skal hen til behandling om eftermiddagen og have tjekket læggen. Det er en god prognose. Den er blevet rask igen. Jeg skal dog stadig passe på, men fra i morgen af må jeg påbegynde at løbe igen. Det er bare super dejligt og jeg kan næsten ikke vente.

Claus venter med børnene i bilen og vi drager hen for at købe en blomst til Mille, der er flyttet i ny lejlighed. Vi finder nogle smukke solsikker til hende.



Vi hjælper med at få hængt billeder med mere op, så det kan begynde at ligne et hjem. Imens laver Mille dejlige eksotiske frikadeller med kartofler. Jeg laver en gulerods tzaziki til os. Vi spiser og sidder og nyder alt det, der nu hænger på væggene. Der er skybrud udenfor og jeg priser mig lykkelig for at jeg ikke sidder på cyklen et eller andet sted på Challenge ruten.

Da vi kommer hjem bliver der ordnet lidt praktiske ting og vi hygger.

Imorgen skal jeg genoptage min træning igen. Det har jeg savnet.

Brandmænd er ikke lige min kop te

Jeg har glædet mig som et lille barn og der skal overhovedet ingen overtalelse til at få mig ud af fjernene, da vækkeruret ringer kl. 6.45. I dag skal der trænes. Jeg skal ud på CC svømmeruten. Inde i vores forum er der omkring 10 der har tilmeldt sig, men vi er kun 5 der er mødt op. Vi trækker i dragterne og det forlyder at der er rigtig mange brandmænd. Ufff. Det er ikke lige min kop te. Jeg er rædselslagen for brandmænd. Men vi går i vandet og der går da heller ikke mere en 3-4 minutter, førend at alvoren går op for mig. Det vrimler med brandmænd. De er overalt. Jeg svømmer ind til land igen og står og overvejer, hvad jeg skal gøre. Jeg har mest lyst til at stoppe, men på den anden side, så kan vi meget vel risikere, at det vil være det samme den 15. august, og så er det lidt træls, hvis man går i panik og hvis det ødelægger dagen, så jeg beslutter mig for at kaste mig ud i udfordringen. De er jo ikke livsfarlige, bare ubehagelige. Jeg starter mit stopur på ny og påbegynder svømningen igen. Ind imellem når jeg at få en god svømmerytme, men omvendt så er der pludselig en væg af brandmænd foran mig, som jeg næsten ikke kan undgå. Jeg ender da også med at blive brændt på både hænder og fødder. På vej tilbage, da jeg har passeret 2. bro ser jeg en kæmpe brandmand ca. en meter under mig. Jeg priser mig lykkelig for at jeg kan undgå den, men så mærker jeg pludselig geletråde i ansigtet og en brændende fornemmelse. Jeg er blevet brændt i ansigtet. Jeg går lidt i panik. Det er specielt min venstre side der brænder og lige ved munden føles det som om jeg er bedøvet. Ligesom at have været hos tandlægen. Jeg tager en dyb indånding og fortsætter. Jeg vil bare ikke lade brandmændene styre min dag, så jeg svømmer ruten færdig og kommer igennem dog med slalom som en ny svømmestil. Jeg har brugt godt og vel 2 minutter længere på min slalom, men det er heldigvis ikke så meget. Og igen. Det er ikke svømmedelen der skal hentes tid på.

Vi får en snak med nogle af de andre svømmere, der anbefaler os at smøre os i ansigtet og på hænder og fødder med vaseline. Så kan de ikke brænde. Rådet er noteret. For det er dælme ubehageligt.

Da jeg kommer hjem har min fantastiske mand lavet mig en vaskeægte Emmerys sandwich. De er holdt op med at lave chorizo sandwichen, som ellers var min foretrukne, men vi har kopieret den og laver nu selv en fuldstændig magen til. Det er bare lækkert. Jeg går i bad og får skrabet brandmandstrådene af, dog ikke i ansigtet. Inde i vores forum er der allerede en masse, der er igang med rådudveksling og vi får et råd om at købe en creme ved navn: Mepyramin creme. Det hjælper, hvis man er blevet brændt. Noteret og tilføjet indkøbslisten. Check.

Vi har et par ting der skal ordnes. Patricias computer, der netop lige er kommet retur fra reparation, har de samme problemer, som da vi indleverede den, så nu er det slut. Den skal byttes til en ny og velfungerende model. Der er heller ingen problemer, da vi kommer op med den. Vi får pengene retur og går ind og køber en ny computer. Faktisk er den billigere, så vi ender med at få 1500,- igen. Det er meget længe siden jeg har prøvet at få penge tilbage efter en tur hos Elgiganten. Det bliver også til en lynbesøg hos H&M, hvor der også er noget, der skal byttes og så er det hjem.

Vi spiser tidlig aftensmad. Hjemmelavede burger står den på. Det er bare guf. Specielt når de toppes med bagte auberginer og stegte løg. Så er jeg i himlen. Der slappes af og hygges. Det er søndag og den skal inhaleres helt til vejs ende.