Costa Smeralda har fået kamp til stregen

Jeg er godt tung bagi og i dag er det ikke lysten der driver værket. Men jeg beslutter mig alligevel for at trække i løbetøjet og komme afsted på en hurtig tur, sammen med Chaplin. Kl. er 5.45 da vækkeuret ringer og jeg bander stille over at jeg ikke gik lidt tidligere i seng. På den anden side så var det så hyggeligt, så jeg fortryder det egentlig ikke.

Jeg løber i roligt tempo og nyder turen. 7 km bliver det til. Normalt vil jeg fortsætte med at løbe, hvis Chaplin finder en legekammerat på vejen, men i dag stopper jeg og nyder at se ham lege med de andre hunde. Vi møder en hønsehund og så er Chaplin på mærkerne. Endelig en der kan følge med i hans tempo. Han er jo ekstrem hurtig, så det gælder for de andre om at følge med.

Jeg kører på arbejdet. Har bilen, da jeg forhåbentlig skal have min våddragt i dag. Annoncering på Challenge Copenhagens side på Facebook har hjulpet mig til at finde en våddragt. Jeg kommer ned til Byman som har en model tilbage af den jeg skal bruge, en Ocra og jeg tøver ikke så længe, for jeg har ikke tid til det. Det er nu det gælder. Jeg prøver den og jeg kan kun sige at den på ingen måde er køn, men til gengæld er den perfekt i størrelse og sidder tæt. Jeg når da også lige at købe en cykelregnjakke. Den er gennemsigtig og helt papirstynd. En meget lækker, men også dyr sag. Uhh man skal lukke øjnene for de beløb som Visakortet udsættes for, når man investerer i udstyr. Det hjælper dog en del, at jeg ikke køber ny cykel i denne omgang. Jeg ville gerne, men nu er vi for tæt på selve dagen. Jeg vil dog stadig gerne kaste mig over Italieneren.

Jeg tager hen og træner et par kunder og så er det ellers hjemad. Familien har ventet med at spise aftensmad og vi vælger at spise hjemmelavede pizza, manden er nemlig ekspert og har knækket koden til Costa Smeralda's pizzahemmelighed. Vi ser filmen "Superbror" sammen og det er total råhygge.

Jeg ligger cykeludstyret klart og sætter vækkeuret til kl. 4.45

Endurance Sport er topprofessionelle

Der er dømt hviledag. Planen for i dag er at restituere 100% og give kroppen lidt ro. Jeg sover "længe". Står op kl. 7.00 og nyder at være hjemme mens familien langsomt står op. Jeg ville egentlig gerne have været ude at svømme, men dragten skal byttes i dag. Den er for stor.

Jeg tager i Endurance sport efter jeg har været på arbejde. Det er et topprofessionelt sted og deres mål er helt klart at sikre sig, at du har det bedste udstyr og at du får en kompetent vejledning. De har ikke en våddragt i min størrelse og Christina, Dennis og jeg bliver enige om, at jeg får et tilgode bevis og at jeg så snakker med Jonas, forretningens ejer imorgen. Han mener at kunne skaffe en dragt hjem indenfor et par dage. Prisen er dog noget højere, da det er de dyre modeller de kan skaffe hjem. Jeg får købt en sports BH og får prøvet en masse tridragter af. Jeg kan bare mærke sommerfuglene, der nu er begyndt at flyve rundt i mavsen. Uhhh det bliver så godt.

Dog er det lidt skræmmende når man så står og hører om en toptrænet gut, der lige havde fået ny cykel og hvor forgaflen så knækker med 40 km/t. Heldigvis skete der ingenting med ham, men dels er det surt med en helt ny cykel at det sker og så er det også nu at mange rammes af skader, fordi de presser sig for hårdt. Jeg lytter derfor også rigtig godt efter, hvad min krop meddeler mig. Jeg vil ikke risikere at noget går galt. Det vigtigste for mig er at komme igennem hele Ironmanden. Jeg kan så risikere at der sker et eller andet på selve dagen, men bare jeg gør alt hvad jeg kan lige nu og optil for at der ikke sker noget, jeg med min sunde fornuft kunne have undgået.

En morgentur med en masse lækkerier

Morgenen starter med 10 km sammen med Chaplin. Chaplin syntes det er super spændende at løbe omkring Damhussøen, men omvendt syntes han også det er hårdt. For der er jo alverdens lækkerier på turen. Og så må han ikke engang røre dem. Svanerne er gode til at markere og hvæsse Chaplin væk, men han er meget nysgerrig og han er meget blid, så han forstår slet ikke, at de ikke vil lege med ham. Han har jo ikke tænkt sig at gøre dem noget. Der er et par steder, hvor jeg tager ham i halsbåndet og løber med ham, for det er trods alt deres bolig og de skal ikke gå i panik fordi der kommer en hund. Men han er super dygtig og reagerer prompte på mine komandoer.

Patricia skal til lægen og have vaccine, samt undersøges om alt er vel. Jeg tager med hende og hun tager vaccinen bravt, selvom det gør ondt. Og hold fast for en kanyle. Jeg blev selv helt dårlig over størrelsen på nålen. Vi får besked på at hun skal møde fastende næste morgen, da vi skal have lavet nogle flere prøver. Hun har nogle symptomer, der skal undesøges lidt nærmere. Det er selvfølgelig noget der gør mig urolig, men jeg vælger at lade resultaterne tale deres egen sag i stedet for at piske en stemning op.

Efter en varm dag på jobbet, skal løbeholdet og jeg ud på vores 5 km og det går fint. Det er dog umådeligt varmt, men det er dejligt. Jeg når også lige at træne et par kunder og så er det hjem og arbejde lidt videre.





I morgen skal jeg ned med min våddragt i Endurance sport. Jeg beder til at vi finder en jeg kan passe. Jeg føler mig rimeligt presset og bliver utrolig trist over at se, hvordan alle mine Challenge venner kører derudaf med deres træning. Jeg vil bare gerne være med. På fredag er sidste dag på jobbet. Så har jeg ferie og det glæder jeg mig rigtig meget til. Så kan jeg fokusere på familien og træningen 100%. Jeg tror min familie vil sætte pris på at vi kan få lidt tid sammen. Det har der ikke været så meget af på det seneste. Om 7 uger så er det alvor. Og jeg kan næsten ikke vente. Det bliver hårdt men det bliver også supergodt.

En kanon dag med Cycling Concept

Jeg er bare klar til turen i dag. Der skal tilbagelægges rigtig mange km på cykel. Det er min første tur med Cycling Concept. Jeg har ikke haft mulighed for at cykle med dem tidligere, men i dag skal det være og jeg glæder mig. Der er også sommerfugle i maven, for en del af pakken er at lægge på hjul og at lukke hullerne. Der må ikke være mere end 40 cm mellem mig eller rytteren foran og helst slet ikke så meget. Man skal lukke af for vinden. Vi mødes kl. 9.00 ved Cafe Jorden Rundt og så er det ellers af sted. Jeg tager kaffeholdet, da jeg er usikker på farten og hvor hurtigt jeg kan cykle og mit fokus er også på, at vænne mig til at cykle så tæt. Jeg må jo ikke ligge på hjul d. 15. august og har derfor brugt rigtig meget tid på at cykle alene, så jeg er ikke vant til at cykle med andre.

Det går fint og vi cykler 2 og 2. Det er rart at have andre at snakke med og at få råd og vejledning undervejs. Vi cykler over Fredensborg og man må sige at vejret er med os. Solen skinner og det er bare smukke omgivelser, der er omkring os. Vi cykler i alt knap 81 km og sidder bagefter i en lille halv time og hyggesnakker inden vi bryder op. Jeg cykler hjem og ender dermed på 90 km for dagen.

Jeg bliver overvældet af en masse tanker og følelser. Der sker så meget jeg skal forholde mig til og jeg savner at have ro og at kunne tillade mig at holde fri og bare være, når jeg har lyst. Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke skal have ny cykel. Det er lidt vemodigt men det hænger bare ikke sammen og det er jeg nødt til at forholde mig til. Der er ting der er vigtigere.

Claus har været med Nicolas til fodboldturnering i Slangerup og Patricia er med farmor og farfar til Derby. Jeg får noget mad indenbords og tager så Chaplin ned for at han kan få løbet lidt mere. Planen var oprindeligt at jeg skulle løbe en tur med ham, men jeg kan bare mærke at jeg IKKE skal løbe. Til gengæld ville jeg ønske at jeg havde været i stand til at spole filmen tilbage fra jeg spiste frokost og frem til jeg stod med Chaplin nede i Parken. Jeg var nemlig så sulten, læs emotionelt sulten, at jeg spiste popcorn og chokolade efter frokosten. Og med tanke på at jeg lige havde knaldet 1500 kcal af på cykelturen, så er det jo ligegyldigt, men for mig er det absolut ikke ligegyldigt, når der spises med følelser. Kunne jeg så bare sige at det var hygge, men det var det heller ikke. Det var ukontrolleret indtagelse. Ikke voldsomme mængder, men nok til at jeg sad med en ØV følelse bagefter. Og det påvirkede mig resten af dagen. Jeg var skuffet over mig selv. DAMMIT!

Solen skinner og sommer er kommet

For første gang i lang tid kan jeg stå op kl. 8.30 på en lørdag. Det sker dog ikke. Jeg er faktisk klar fra kl. 7.00, for kl. 6.00 ville Nicolas gerne op og så blev det ikke til så meget søvn. Men det er nu ok. Jeg stod op og gjorde klar til det foredrag, jeg skal holde for gravide i Fitnessdk om træning. Jeg har også 3 timers personlig træning. Inden foredraget når jeg lige at smutte hen forbi Emmerys og hente frokost. Jeg elsker Chorizo rugbrødssandwichen med persillepesto og godt med rucola og hvidløgsost. MUMS.

Foredraget går rigtig godt. Og kl. 15.00 har jeg "fri". Jeg trækker i løbetøjet og så er det ellers afsted med Chaplin på en 10 km. Chaplin er blevet super dygtig til at holde sig på behørig afstand overfor fuglene ved Damhussøen, men det smutter selvfølgelig, så jeg søger for at holde ham i halsbåndet, når vi nærmer os mange fugle. De skal også have lov til at være i fred. Det er en dejlig tur og jeg nyder at sommeren endelig er kommet. Det er fantastisk.

Aftenen går med fodbold og så sluttes den af med filmen "Edge of Darkness". Men jeg falder om efter en time. Der er simpelthen lukket for det varme vand.

At cykle på motortrafikveje kan bestemt ikke anbefales

Jeg skal på workshop ved Kundbyværket. Det ligger i Frederikssund, så findes der noget mere naturligt end at tage cyklen med og så tage den på hjemvejen. Nej vel? Som sagt så gjort. Jeg tager toget til Frederikssund, tager 2 af mine kolleger med i en taxa fra toget og så står dagen på at forstå et af vores kæmpe store projekt i DONG Energy. Det er spændende og fantastisk at møde alle de søde kolleger, som jeg kun kender som et navn i en mail, men som jeg ikke har set i virkeligheden. Det er dejligt at få ansigt på og personlighed. Dagen flyver afsted og da workshoppen er slut, trækker jeg i cykeltøjet og så går turen hjemad.

Jeg har printet ruten på papir og cykler afsted. På et tidspunkt tænker jeg at jeg har fuldstændig styr på turen, så jeg kommer papiret i lommen og træder målrettet i pedalerne, men så kommer jeg i tvivl. Og jeg ender med at cykle lidt tilbage for så at erfare, at jeg faktisk havde helt styr på det. Jeg forstår ikke, hvordan man kan være så skilte-handicappet, at man kreerer en ledetråd, vi kan følge hele vejen - liiiiige indtil vi når et T-kryds. For søren da, når Frederikssund nu har været mål-byen hele vejen, hvordan kan så pludselig ændre det til Skibby? Er det mig? I behøver ikke svare, hæhæ. Nå men jeg cykler derudaf og turen er smuk. EN ting som Krak dog ikke tager højde for er om man er i bil eller på cykel og nu bliver det interessant. Jeg cykler på stier langs med Frederikssundsvej et godt stykke, men pludelig må man gerne cykle på Frederikssundsvej og det gør jeg så. Så bliver vejen pludselig motortrafikvej agtig, men der er ingen skiltning der indikerer, hvad man skal stille op som cyklist, så jeg tager chancen og cykler afsted på Frederikssundsvej. Noget utryg ved at bilerne kører meget hurtigt omkring mig, men jeg kender ikke nogen alternativ vej. Da jeg når Ølstykke, begynder der at være cykelsti og det sætter jeg stor pris på. Turen er på 60 km og det er en dejlig tur. Da jeg kommer hjem har jeg en time til at ordne mig, inden svigermekanikken kommer forbi.

Vi hygger og snakker og Claus laver de mest fantastiske pizza. Uhmm det er guf. Fodboldkampen kører i baggrunden mellem Spanien og Chile. Spanien vinder. Jeg får forberedt mig til mit foredrag i morgen. Jeg skal snakke om graviditet og træning og det glæder jeg mig til. Elsker at holde foredrag. Chaplin kommer en tur ned og brænder det sidste krudt af. Da klokken er 1.30 tænker jeg at det er på tide at finde sengen.

Mit løbehold er nogle seje piger

Morgenen begyndte med svømning. Det skulle have været et langt træningspas, men min dragt tager vand ind, så jeg var nødt til at stoppe efter 1 km. Møghammerende irriterende, men Endurance sport er supergode og jeg skal ned og finde en model, som passer mig bedre. Den passer ikke ved ærmene og fødderne. Jeg er simpelthen for slank her.

Om aftenen var det kvindeløbet i Fælledparken der stod på programmet. Mit vidunderlige løbehold skulle til deres første eksamen i løb. 5 km skulle de tilbagelægge. Jeg selv skulle løbe 10 km. Desværre kunne vi ikke starte sammen, da 10 km blev sat i gang 20 min før 5 km holdene. Og eftersom man er rimelig afhængig af de officials, der er på ruten, så var jeg nødt til at løbe først. Jeg kom i mål på 55.56. Jeg ventede på pigerne og en efter en kom de i mål, total høje af at have gennemført løbet. Det er så flot. Det er jo noget af en bedrift at gennemføre et løb, hvor 5000 andre kvinder også løber afsted. Det er en stor udfordring. Men de gennemførte alle og det er jo bare fantastisk. Jeg er pavestolt og syntes det er vidunderligt at vores næste mål sammen er Eremitageløbet.

Bagefter tog vi hjem til Aase for at hygge. Vi havde alle lavet noget mad og efter et bad og en masse grin og snak, mens bordet blev dækket og grillen blev tændt, satte vi os ned og indtog en overflod af lækkerier. Det var super hyggeligt og vi endte med at sidde til kl. 23.15 og pludre.

Jeg sluttede min aften af med at få tilmeldt mig Eremitageløbet, for hvis man venter for længe, så er der bare udsolgt.

Total overskud på kontoen og 1,5 kg lettere

Yes kroppen giver mig overskud på kontoen, når jeg giver den ro når den beder mig om det. En lektie jeg har lært i det her forløb er at lytte til min krop. Ind imellem presser jeg den alt for meget, men så giver jeg den ro og søvn og så vender den tilbage i balance. Jeg sprang simpelthen ud af sengen kl. 5.00, da vækkeuret ringede. Jeg følte mig helt let og hoppede lige en tur på vægten og ganske rigtigt, den har sluppet 1,5 kg. Nu har jeg jo ikke tabt mig så meget overnight, men kroppen binder væske når den er træt og stresset og det har min i den grad været. Så der er forklaringen på vægttabet. Jeg har givet den, hvad den har bedt om.

Jeg hoppede i løbeskoene og løb afsted med Chaplin på en 10 km tur. Vi løb ned omkring Damhussøen og her fik jeg da lige hilst godmorgen på Anders Eldrup. Chaplin syntes det var svært at lade ænderne og svanerne være i fred, men han var god til at lytte efter. En and blev stående og kiggede bare på ham og Chaplin snuste forsigtigt for så at galopere videre. Jeg tror faktisk at den and har været syg, for det var underligt at han bare lod den være.

Efter badet lavede jeg en stor portion smoothies med proteinpulver, økologisk og rent proteinpulver, ikke et affaldsprodukt. Det smagte skønt og var dejligt læskende.

En travl dag på arbejdet og et møde med min coach Marianne Lehn. Vi fik vendt verdenssituationen og talte om, hvad jeg skal fokusere på. Det er dejligt at blive hevet på plads igen, så jeg er målrettet.

Så skulle der handles ind. Jeg mangler nye løbesko, så det blev til 2 par, et konkurrencepar og et par langdistance. Der er stor forskel på, hvordan affjedringen er på de 2 typer. Og så skal man huske at have 2 par, så man kan skifte og variere udfordringen for fødderne. Jeg troede ikke det betød så meget før jeg begyndte at træne mig op til marathon distancer, men det har jeg erfaret at det faktisk gør. Det gør en kæmpe forskel. Og man får en "renere" løbestil og mindsker risikoen for skader.

Vi spiste aftensmad og så skulle der afhentes hundefoder. 27 kg i alt. Min søde veninde Dorthe havde hentet det for mig. Dorthe har Nellie som er Chaplins søster. Hun løb ud til bilen og søgte efter Chaplin, men jeg havde ikke taget ham med. Vi fik en snak og hyggede med en kold sodavand og så var det hjem igen.

Min plan om at tage et cykeltræningspas gik i vasken. Jeg syntes det blev for sent og jeg havde mere brug for at få ordnet et par praktiske ting. Men jeg har den reneste samvittighed.

Nu er jeg rullende i bogstaveligste forstand

Trætheden har lagt sit jerngreb omkring mig. Jeg er udmattet. Grrrr. Det strider imod mine mål og det er noget så frustrende. Omvendt så ved jeg også at jeg er nødt til at lytte til min krop, for hvis jeg ignorer den, så betaler jeg en høj pris i form af skader og nedbrydning af muskelvæv og det har jeg ikke lyst til. Så svømningen bliver lagt på hold.

I dag er min første dag i et par spritnye MTB sko. Jeg har besluttet at finde ud af, hvad skoene kan gøre for mig. Jeg har hørt så meget godt om dem, og nu er det altså tid til at prøve af, om der er noget om snakken. Fastere baller, (Nu er mine jo nærmest af stål men alligevel), skulle være en af de store gevinster og så er det jo perfekt til mig, som stadig døjer lidt med mit knæ. Det føles lidt skægt i starten og man skal lige vænne sig til at rulle afsted, men det føles meget behageligt. Det tegner godt.

Efter arbejde var der grillarrangement med Nicolas klasse. Et forældrepar havde lagt have til og vi grillede og hyggede os i små 3 timer. Intentionen var at jeg ville cykle en tur, mens der var fodboldkamp mellem Grækenland og Argentina. Jeg endte dog med at se kampen og dyrkede derved lidt sofasport. Det kommer man jo ikke til at svede af, men det betød at jeg kom i seng i ordentlig tid og det var rart.

Intervaltræningen var tæt på at kaste mig af løbebåndet

Ærligt jeg var dødtræt, men havde allerede besluttet søndag aften, at der ikke skulle trænes fra morgenstunden. Min krop skulle have tid til at restituere lidt ovenpå en rimelig heftig weekend. De hårde triathleter vil trække på smilebåndet og tænke hårdt? At danse i 2 dage. Hvor svært kan det være. Well det er ikke uden grund at Zumba er blevet så berømt. Det er total fedtforbrændende og en fantastisk måde at træne på. Du bruger hele kroppen og en masse muskler, som du ikke anede du havde. Men jeg havde besluttet at træningen skulle være om aftenen. Og til gengæld ville jeg tage et benhårdt træningspas.

Jeg kom igennem dagen uden problemer, for jeg var helt høj af weekendens oplevelser. Jeg havde et par PT kunder og løbeholdet skulle på første test inden vi på torsdag skal deltage i Kvindeløbet sammen. Vi gik over i en park og endte med fastleg i stedet for. Det var hyggeligt, men også hårdt. Bagefter var det min tur. Jeg varmede op en km på løbebåndet og så satte jeg farten op konstant pr. km. Jeg stoppede ved 11,5 km i timen og efter 5 km i høj fart, holdt jeg 30 sekunders pause og kodede løbebåndet ind til benhård interval træning. Jeg satte intervallet til 9,5 km/t som den langsomme hastighed og 14 km/t som den hurtige. Og så var det eller derudaf. Jeg løb 2 km, med 30 sekunder på hver hastighed. Og sidste pas var så hårdt at jeg var tæt på at flyve af løbebåndet. Jeg var total færdig. Men det var fantastisk. Jeg elsker når jeg er så presset, for bagefter er jeg flyvende.

Jeg cyklede hjem og tog mig et lang bad og hyggede lidt inden sengen kaldte.

Det er fantastisk at træne.

Laura Caria er fantastisk

Det har været en pragtfuld dag. Jeg startede med at stå op kl. 7.00, pakke min kuffert og tasker og så stod Michala op. Mia var oppe med Charlie. Jeg spiste min powergrød, tjek billedet. Det er guf og balsam for krop og sjæl. Og så var det ellers af sted til den sidste dag med Zumba træning. Det var lige på og hårdt. Der blev danset og undervist i forskellige stilarter og hvad der er kendetegnende for dem. Grundtrin og hvordan man kan opbygge variationer. Alle svedte, grinte og smilte. Det er glædens dans.

Kl.11.00 havde vi Master Class. Det er hvor instruktøren viser os et udpluk af de muligheder der er. Og det er rigtig mange. Det gælder bare om at følge med så godt som muligt. Man kan selvfølgelig ikke halvdelen af det, men det er jo også det sjoveste, for så bliver man udfordret. Jeg nød min kæmpe madpakke til frokost, som igen var blevet kreeret med stor kærlighed af Michala. Jeg er bundforkælet. Hele tiden er der blevet kreeret lækker mad og selskabet har været eminent. Mit svedige tøj fra igår fik sågar en gang i vaskemaskinen og tørretumbleren. Slå lige den.

Kl. 13.30 fortsatte undervisningen igen. Vi lærte at splitte en sang op og lave serier. Vi arbejdede i grupper og det var virkeligt sjovt. Bagefter skulle vi opvise for vores ”kolleger”. Det gik supergodt og vi performede flot. Kl. 18.00 var det slut. Jeg er nu certificeret zumba instruktør og jeg elsker det. Kan ikke vente med at komme i gang med at undervise i Zumba. YES. Jeg takker Laura Caria for en fantastisk undervisning. Tjek hendes video af som er her i slutningen. Hun er super cool. :-)

Jeg havde en time i Århus inden jeg kunne sætte mig på toget. Jeg fik en bagel indenbords og undede mig den sommermenu der var på tilbud, hvor man fik en kildevand og en kæmpe chokolademuffin med. Uhmmm det smagte bare fantastisk.

Turen i toget hjem gik fint. Men begge toiletterne var stoppede, så det med toiletbesøg skulle foregå over i et andet togsæt. Det var irriterende. Jeg havde jo drukket godt 3 liter vand, og det skal man jo af med igen. Jeg klarede mig med et besøg.

Da jeg kom til København blev jeg hentet af min dejlige mand. Det var super at være hjemme igen. Patricia havde også holdt sig vågen, så hun lige kunne få et kram og sige hej. Det var superdejligt. Vi snakkede og dagen blev afsluttet med et afsnit Studio 60.

Elsker livet. :-)

http://www.youtube.com/watch?v=WE4RE436AHo&feature=player_embedded

I dag har jeg mødt Budha

Det var en svær beslutning, at lade løbeskoene blive hjemme, men jeg vurderede at 2 dage med 2 x 9 timers Zumba, måtte være rigelig motion for denne weekend. Jeg havde forberedt en lækker powergrød med alverdens lækre sager og startede med et lunt bad inden den blev konsumeret. Michala kørte mig til Århus by, hvor jeg skulle på skolebænken. Og så gik det løs. Der blev lært grundtrin, kombinationer og serier. Zumba er fantastisk. Og alle var i super humør. Vi dansede og svedte total igennem. Kl. 12.00 havde vi frokost og jeg nød min lækre madpakke. Det blev til hyggelige samtaler med de andre deltagere og udveksling af mails og adresser på nogle stykker. Kl. 13.00 gik det løs igen. Det var superhårdt men også kanon sjovt. Og vores lærer er fantastisk. Hun er Italiener, men opvokset i Venzuela. Hun har så meget rytme. Kl. 18.00 var det slut og det tror jeg var godt for alle parter. Der var ikke mere energi tilbage i kroppen.



Min limousinekørsel afhentede mig. En Audi, 3.2. Jeps, det er en halvdyr sag. Hjemme i Tilst ventede endnu en kæmpe anretning af aftensmad. Tortillas med alverdens lækkerier. Vi spiste og snakkede og så skulle vi lige på et lille ærinde. Jeg skulle møde Budha. Budha er en bulldog hvalp på 7 måneder. Han er alene hjemme, så vi skulle lige lufte ham. Han angreb vores tæer og vi løb rundt og legede med ham. Jeg fik så ved samme lejlighed set deres Japanske have. Den var gennemført. Virkelig et syn for guderne. Tek selv hjemmesiden og se den flotte have:

http://www.japanesegarden.dk/

Da vi kom hjem var landskampen lige gået i gang. Og selvfølgelig var vi bagud med et mål. Michala og jeg satte os med hver vores computer og fik skrevet lidt på Facebook og i det hele taget blev vi opdateret på, hvad der skete ude i verdenen. Efter landskampen så vi DVD med Zumba. Kl. 00.30 kaldte sengen og omkring kl. 1.00 faldt jeg i søvn med et brag. Dagen har været fantastisk og jeg er helt ærgerlig over at jeg skal hjem allerede imorgen, men jeg savner min dejlige familie, så det bliver dejligt at komme hjem. Ville dog ønske at vores venner kunne bo lidt tættere på.

Mit indlæg på Oestrogen denne uge:

http://www.oestrogen.dk/Sind%20og%20velvaere/Sund%20og%20Slank/24Kira.aspx

VIP treatment i Tilst

Jeg fik trukket mig op kl. 5.30 så jeg kunne få løbet mig en morgentur. For i dag skal jeg direkte fra arbejde og til Århus. Jeg skal på Zumbaworkshop hele weekenden. Og jeg GLÆDER mig! For jeg skal nemlig også være sammen med en dejlig kvinde og hendes dejlige familie. Vi har ikke set hinanden i godt 10 år. Så jeg har sommerfugle i maven af forventning. Det blev til 4 km med fartleg, langsomt tempo og spurt. Det gik godt.

Jeg fik pakket det sidste og kørte med hele familien mod arbejdet. Børnene blev sat af ved skolerne. Claus og jeg gik en tur i Bernstorffsparken inden jeg blev kørt på arbejdet, for vi har faktisk ikke rigtig set hinanden hele denne uge. Der har været travlt og der har været fodbold. Det var en dejlig start på dagen.

Efter endt arbejdsdag, hentede Claus mig og kørte mig til Københavns Hovedbanegård. Turen i toget var dejlig. Det tager 3 1/2 time med toget og det er jo ingenting. Da vi boede i Skanderborg i 1997 tog det 4 1/2 time at komme til Århus. Jeg fik skrevet lidt på diverse opgaver og fik også læst lidt. Strømforsyningen til computeren virkede ikke. Og selvfølgelig var det en helt ny en. H.... PC'er. Grrrrrrrrrrr.

Jeg blev hentet på banegården af Michala og Line. Resten af familien var til grillfest, men stødte til senere. En overdådig aftensmad med pestopasta, kylling, lækker salat, oliven, feta, brød, ærter.....ja der var alt var klar til indtagelse. Vi spiste og hyggede. Charlie er en tibetaner. Han er 14 uger gammel og utrolig charmerende. Han syntes vældig godt om mig, måske fordi han kunne lugte Chaplin. Michala lavede dejlig madpakke til mig og jeg må indrømme at jeg vist bliver lidt forkælet. En kæmpe slikkurv blev sat på bordet og jeg har aldrig set noget lignende. Der var alt fra min barndom og mere til. Det var bare fantastisk. Kl. 00.30 meldte vi alle pas og gik i seng. Jeg gik lykkelig i seng. Hold fast hvor er jeg heldig.

Min våddragt endte med at blive en våd oplevelse

I dag var det dagen for testning af våddragten. Og hvilken test det blev. Først er der den deltalje at den er rimelig svær at komme i. Så er der også lige det faktum at jeg har pænt lange negle. Neopren og lange negle? Hmm nej vel? Så det er lidt besværligt at få den på. Men det lykkedes og jeg gjorde som anvist eller rettere som jeg troede man skulle gøre. Jeg blev klogere. Jeg gik i vandet, "troede" den tog vand ind, (som den skal i starten), og steg så op af bassinet for at den så skulle suge sig på plads. Og så var jeg klar til at svømme. Men jeg kunne mærke at den tog vand ind hele tiden og jeg kom bare ingen vegne. Det var frustrende. Suk. Hvad gør man. Jeg endte med at svømme så godt jeg kunne og ringede så til forretningen senere og fandt ud af, at jeg havde gjort det hele lidt forkert. Så på tirsdag skal dragten testes igen og jeg krydser fingre for at det bare fungerer. En af mine CC mates meddelte at han havde taget rigtig meget tid af pga dragten. Så jeg håber at det samme vil ske for mig. Og så kan jeg konstatere at man ganske rigtig syrer til i skuldrene.

Da jeg kom på arbejdet lavede jeg mig den lækreste combi af protein og kulhydrat i form af mager ost og en masse friske frugter. MUMS.

Jeg nåede lige at besøge min mor med Nicolas og Claus inden jeg skulle videre til kvindearrangement med KV. Kvindelige Virksomhedsledere. Her handlede det om sociale medier og hvordan du kan optimere din synlighed. Skønt arrangement med en bunke interessante kvinder. Elsker at netværke.

Benene strejker

Jeg nød en stille morgenstund med familien. Det er ikke så tit at det er muligt. Jeg blev kørt af Claus til arbejde, så jeg kunne få det gule lyn med: Oversat min racer. Havde endnu en travl men rigtig dejlig dag på arbejdet. Jeg tog så turen ud til Ballerup og underviste mit madhold. En på en måde, lidt vemodig dag. For der er nu sommerferie i godt 2 måneder. Men der er opstrat igen i september, så det går nok. Jeg er igang med en gave til alle deltagerne, som jeg tror de vil blive rigtig glade for. Efter endt undervisning tog jeg en rask tur hjemad på raceren. Planen var egentlig at jeg ville have været ude at løbe, da jeg kom hjem. Turen hjem gjorde mig dog klar over at jeg nok lige skulle give mine stakkels ben lidt ro. Jeg kunne bare mærke at de var trætte og at der var meget lidt krudt tilbage i dem. Så jeg ombestemte mig og vurderede at det var klogere at få ordnet en masse praktiske ting og komme i seng i ordentlig tid. De sidste par dage har jeg haft så travlt at jeg er kommet i seng omkring kl. 1.00 og det er jo ikke holdbart i længden.

Jeg hyggede med familien og fik pakket og ordnet en masse ting og så var det ind og i seng. Kl. blev "kun" 23.30, men det er da fremskridt.

I morgen skal våddragten testes og det glæder jeg mig helt vildt til. Det bliver spændende om det ændrer på svømmeteknikken og hastigheden.

Havde det bare været latex

Det har bare været en helt igennem fantastisk dag. Jeg var temmelig balret, da vækkeuret ringede kl. 5.30 og slet ikke klar til at stå op og træne, men jeg gjorde det. Efter at have indtaget en noget tvivlsom morgenmad, Quinaflager, skal koges og kan ikke iblødsættes, som den kære helsekost sælger ellers bildte mig ind. Så grøden var ikke blød og lækker men total grynet og ikke velsmagende overhovedet. Men ned kom den. Bagefter var det op på jernhesten og i fuld galop til svømmehallen. Her blev det til 1900 m på 47 minutter. Jeg er bare pavestolt. Det rykker bare nu og jeg har fundet teknikken og er ved at indkorperere speederen. :-) Et dejligt varmt bad og så afsted til arbejdet. Dagen var temmelig stressende. Mest fordi jeg har fået nye arbejdsopgaver som er udfordrene på en lidt atypisk måde, men det gør jo også at dagen bliver anderledes. Jeg er ihvertfald superglad og stortrives med opgaverne. Mangler dog nogle timer i døgnet. Men hvem gør ikke det.

Min søde mand hentede mig, så jeg kunne nå at komme ned og prøve alternative våddragter, nu da den jeg oprindeligt skulle have haft fingre i, ikke ser ud til at komme foreløbig. Jeg fornemmede hurtigt at min mand fiskede efter om jeg mon ikke selv kunne tage hen og prøve våddragt og så kunne han jo lige se kampen mellem Portugal og Elfenbenskysten færdig. Og selvfølgelig kunne han det, for hvor interessant er det at se fruen presset ned i en kropsnær neoprenrustning. Nej vel? En ting kan jeg røbe, hvis ikke I ved det, man ser lidet flatterende ud i disse kæmpe "kondomer". Og det er desværre ikke alle modeller, der er flaterende for kvindekroppen, uanset hvor veltrimmet man er. Jeg har meget kvindelige former og ynder at have det. Men på en eller anden måde så gør dragten det bare ikke for mig. Den dragt som faktisk var den dyreste og som sad hamrende godt på mig, og med lidt god vilje, fremhævede kvinden der var presset ned i den, var for stor i halsområdet. Den ville simpelthen tage vand ind. Så jeg endte med middelmodellen til 3000,-. Jeps det er en rimelig dyr sport. Havde dragten nu været af latex, er der temmelig stor sandsynlighed for, at min mand ville have haft sværere ved at bevare opmærksomheden på Cristiano Ronaldo og Didier Drogba.

Sønikke var i madgruppe så jeg hentede ham i Lyngby og da jeg kom hjem var der lavet lækker aftensmad til mig. Vi hyggede og så et afsnit Monk imens vi spiste. Ja jeg ved godt at man ikke bør spise og se TV samtidig, men det er hyggeligt engang imellem og når der er tale om Monk så vil latteren ingen ende tage. Efter aftensmaden nåede jeg lige at slå mave i en 1/2 time.

Da det var tid til kampen mellem NordKorea og Brasilien, så trak jeg i løbetøjet og tog i Bernstorffsparken med vores skøre hund Chaplin. Han syntes det var skønt at komme over i parken igen, men da han fandt ud af, hvad turen gik ud på, så kiggede han bebrejdende på mig på den sidste runde. Jeg tog 3 runder og endte med 9,5 km sammenlagt. Chaplin var fuldstændig færdig, men det var jeg ikke. Det er jo en af sidegevinsterne ved at træne meget. Man får overskud. Jeg fik ordnet en masse praktiske ting, da jeg kom hjem og kunne gå i seng med total god samvittighed og en bunke overskud.

Jeg tog mig sammen

Jeg har en meget stor skræk her i livet og det er tandlæger. Jeg fik lavet 2 kroner inden vi rejste til USA i et år i 2006 og så har jeg faktisk formået at sno mig udenom tandlæger lige indtil i dag. Jeg ringede og fik en tid. Er det så fordi jeg pludselig følte et sug i maven og slet ikke kunne lade være. Nej desværre ikke. Da jeg løb Broløbet i lørdags indtog jeg en del sukker i form af flydende gel. Jeg holder mig normalt langt væk fra sukker, ikke på fanatisk vis. Jeg har bare fundet ud af, at jeg ikke behøver sukker. Nåh men tilbage til i lørdags. Regningen for at indtage store mængder sukker var, at jeg fik jag i min bageste hjørnetand. Så jeg er svært bange for at der er noget, der skal kigges på der. Jeg tog en dyb indånding og fik ringet til en tandlæge, som en af mine kolleger har anbefalet mig. Jeg skal nemlig ikke tilbage til min tidligere tandlæge. Jeg har problemer med den ene krone og han vil ikke lave den om. Jeg klagede over det lige jeg havde fået lavet kronen, men han slog det hen. Nu skal det være. På torsdag skal jeg til tandlægen. Glæder jeg mig? Nej. Men er jeg stolt over at jeg fik ringet. Yes. :-)

Efter arbejde var jeg henne og undervise løbeholdet og vi løb 5 km og så havde jeg 2 kunder, der skulle have en omgang personlig træning. Så dagen i dag har været 5 km løb og 15 km cykeltræning. Ikke meget men fra imorgen af bliver det hårdt. Nu begynder mine dobbelte træningspas igen. Jeg skal til at peake.

Faktisk cykler jeg hver dag og det bliver et sted mellem 20-25 km, så det er da også værd at tage med. Jeg skriver det bare ikke ind som træning.

Hellere stoppe end at få en på hovedet

Jeg kom rimeligt sent i seng igår. Jeg var fyldt op med en masse dejlige oplevelser, men jeg var også gennemkold og udmattet. Så jeg besluttede mig for at jeg ville tage til cykeleventen, hvis jeg følte mig klar til det om morgenen. Fitnessdk's Challenge Copenhagen hold havde arrangeret et benhårdt cykelseminar med intervaltræning på opkastniveauet. Jeg vågnede kl. 5.30,men kun fordi Nicolas syntes han ville op og spille fodbold på Playstationen. Jeg var åbenbart træt for det lykkedes mig at falde i søvn igen. Jeg vågnede kl. 9.00 og lå og tænkte at jeg egentlig gerne ville have været med ude at cykle med holdet, men på den anden side, så var det nok en udemærket beslutning ikke at have gjort det. Jeg pakkede istedet cykeltøj ned og besluttede mig for at jeg i stedet ville tage cyklen, når vi skulle hjem fra fødselsdagen i Espergærde og så kunne jeg jo komme nogle ekstra kilometer på. Vi tog til fødselsdag og som vanligt trak jeg i cykeltøjet og Claus blev så en halv time længere med børnene, så han kunne samle mig op, hvis jeg havde brug for det. Jeg opdagede at jeg havde glemt cykelhjelmen og var lidt betænkelig ved at hoppe på cyklen, men besluttede at jeg ville gøre et forsøg. Jeg var dog meget utryg ved situationen. Når jeg kom over de 30 km/t så blev jeg urolig. Der skal jo ikke meget til med den hastighed. En lille sten kan være årsag til styrt og uden hjelm så er det ikke en særlig fed ting.

Da jeg kom til humlebæk mødte jeg vores dejlige venner, der bor ud til strandvejen. Vi hilste på hinanden og fik en lille snak. Andreas havde også deltaget i Broløbet dagen forinden, men var meget medtaget og kunne dårligt gå. Puha, godt at det ikke var sådan jeg havde det. Jeg cyklede videre men efter 10 km ringede jeg til Claus og sagde at jeg gerne ville samles op. Jeg var simpelthen al for nervøs. Flere gange røg jeg op på 35 km/t og jeg tog bare en førerbeslutning. Hellere stoppe end at gamble. Claus samlede mig op og så var det hjem og lave aftensmad. Vi spiste og jeg slappede af. Med helt god samvittighed. En hviledag er helt på sin plads efter en halvmarathon, men det har taget mig lang tid at komme dertil. Jeg har lyst til at træne hver dag og gerne længe. Men jeg er også nødt til at forstå at jeg altså ikke er en topatlet og at jeg ikke behøver at træne fuldstændigt uhæmmet hver eneste dag. Godt nok har jeg et stort projekt som er lige om hjørnet, men hvis man kigger på mine tider, så ligger jeg helt fint.

Et løb med en fantastisk udsigt

En gang imellem så vågner små størrelser for tidligt. I dag var en af dem. Nicolas stod op 5.30. Nu var han klar til en ny dag. Mit vækkeur var sat til kl. 6.45. Jeg kan ikke sove når der kommer liv i huset, med mindre at jeg er syg eller på anden måde er i total underskud på søvnkontoen. Så jeg stod op og gjorde mig klar. Jeg skulle lige træne 3 PT kunder og så var der et løbehold efterfølgende. Løbeholdet endte dog op som en private session i stedet for et testløb, da Nelli var den eneste fremmødte. Så vi kiggede på hendes kost i stedet og fik talt om træning.

Jeg spiste en kæmpe omgang tun på rugbrød, da jeg kom hjem fra Fitnessdk og så begyndte nervøsiteten. Jeg var på toilettet 10 gange i løbet af den næste time. Claus kørte mig til Kastrup og så stod jeg ellers i kø og ventede på at få lov til at tisse igen. 20 minutter før start begyndte folk at gå fremad, men vi var mange der stod i kø, så vi valgte lige at blive ved toilettet, da vi var 3 minutter fra et besøg. Vi gik og gik og gik frem mod tunnelen og så var det ellers i gang med løbet. De knap 5 km igennem tunnelen var ikke så rare. Det var utroligt lummert og luften stod stille. Men det var hyggeligt på en anderledes måde. Alle lavede bølgen men verbalt, hvor man fra forreste række sang og så gik det hele vejen ned igennem rækkerne. Det var kanon stemning. Der blev sunget og klappet. Da vi kom ud af tunnelen, var det en stor lettelse. Mine solbriller, der var helt dugget til,

vendte tilbage til deres udgangspunkt og så begyndte turen. Jeg valgte at skyde en masse billeder i bedste "Yes man" stil. Og det er jeg superglad for nu. Fedt at have billeder fra turen. Jeg havde ingen kriser undervejs og det gik supergodt. Havde der været mere struktur på løbet, havde jeg klaret det bedre. Men jeg endte på 2.07, så det er jeg helt tilfreds med.

Da vi kom til Sverige og kom over mål, var jeg den sidste der kunne komme ind og få min tid. Så var der trafikprop, hvor der ikke skete mere.Der var nogle logistiske problemer. Der var ingen vand før 30 minutter senere, hvilket er ret kritisk efter 21,1 km i stormvejr. (Man er bare tørstig). Jeg forsøgte at skrive til Claus, men min telefon var død og så var det om at krydse fingre for, at han på en eller anden måde kunne finde ud af, hvor jeg befandt mig. Jeg fik fat i en sesambar med chokolade, lidt vand, og en banan. Og så var det direkte hen til bussen. Der var megalang kø. Men pludselig kom den fantastiske stemme som jeg bare er helt skør med i mine ører. Bobo Moreno var i Sverige for at underholde. Det gjorde tiden udholdelig og jeg fik jammet mens jeg fik mig en hyggelig snak med et par af de andre i køen. Det blev gråvejr og småregn og jeg havde ikke skiftetøj med. Jeg havde en løbejakke og et regnslag, så på med det for at holde varmen. Endelig kom turen til os efter 1 1/2 times venten og det var skønt at sætte sig ind i busen og blive fragtet hjem. Jeg skyndte mig hen til Kastrup station og købte togbillet og så var det hurtigt på toget. En meget flink dame i toget så at jeg forsøgte at få min telefon til at virke. Hun tilbød mig at låne hendes. Jeg ringede til Claus og gav ham status og så hoppede jeg af på KBH H. Der var ingen busser der passede. Jeg skulle vente mindst 20 minutter. Og jeg var bare iskold, så det lod jeg være med at gøre. Jeg løb istedet fra hovedbanegården og op til H.C. Andersens boulevard og fik der fat i en taxa. Da jeg kom hjem var det hurtigt i bad og meget sen aftensmad. Klokken var nu 22.00. Men hvor var det bare skønt. Jeg overvejer ligenu om mine ben vil kunne klare hård intervaltræning på cykel imorgen. Ligenu er jeg total færdig.

Sex i byen var godt

Fra morgenstunden fik jeg tilbagelagt 1900m svømning. Jeg valgte idag athave 100% fokus på tempoet og ikke ligeså mget teknikken. Valgte at stole på, at der var styr på teknikken. Jeg svømmede distancen på 50 minutter, hvilket ville give en samlet tid på 1.40. Mit ultimative mål er 1.30 på svømmedelen, så måske det kan lade sig gøre. Det er i bund og grund et spørgsmål om teknik. Jeg havde taget træningstøj med til spinning om eftermiddagen, men jeg besluttede at jeg nok skulle spare benene til broløbet imorgen. Det er trods alt en halvmarathon. Efter aftensmaden kørte jeg hen og hentede min dejlige veninde Dorte. Vi skulle ind og se: Sex and the City 2. Den har fået utrolig dårlig kritik, men vi lå flade af grin i det meste af filmen og syntes den var vidunderlig. Så lyt ikke til anmeldelserne, men tag din veninde med i byen og få Jer et grin.

I morgen genopstår hulemanden

Det er fantastisk at være genopstået fra de døde. Det kan slet ikke beskrives, hvordan det føles igen at kunne træne igennem og bruge kroppen optimalt. Igår vovede jeg mig afsted på 13,5 km og i dag blev det til 10 km. Men nu skal jeg også holde igen på løbedelen, for på lørdag går det løs og så skal benene være klar. Jeg napper en smuttur til Sverige. Jeg håber på godt vejr, så jeg kan nyde turen over broen. Men DMI støtter ikke op om det ønske. Her lover man op til 14 m/sek. i vindstyrke og godt med regn dog nogen sol. Men jeg tager det som en udfordring, jeg bare skal igennem. Jo dårligere vejr jeg kan træne i, jo bedre bliver jeg rustet til min udfordring i august.

Imorgen går det løs. Det store brag starter op kl. 16.00 og varer en måned. Derfor kære kvinde, accepter at du i de næste 4 uger vil være tilsidesat lidt af din mand. Det er nu han kan få lov til at sidde og råde og skrige af fladskærmen og komme med alverdens gode råd. Og lad ham endelig gøre det. Det er et urinstinkt, der bliver vækket og giver du ham fred og ro til at se kampene, så får du tilgengæld en mand, der er klar til at gøre, hvad som helst for dig...If you get my point! Så benyt dig af denne enestående mulighed og brug timerne på at gå i biffen med veninderne, tag ud at shoppe eller hvad der nu passer dig. Plej dig selv og gør dig lækker. For husk på, at en hulemand er nok mest kendt for det faktum, at han har en kølle!

Kære mænd et fantastisk link så I ikke misser en eneste kamp. :-)

http://www.marca.com/deporte/futbol/mundial/sudafrica-2010/calendario-english.html

Søvn kan være den bedste medicin

De sidste par dage har jeg ikke været til stede. Jeg har ganske enkelt været syg. Knaldende hovedpine og kvalme er bare ikke en fed kombination og jeg føler med de stakler, der hver eneste måned går igennem det, jeg har været igennem de sidste par dage. At have migræne som en fast inventar i sit liv må ganske enkelt være rædselsfuldt. Min kranio sakral terapeut siger at det kan helbredes og hvis jeg nogensinde skulle komme til at kæmpe med det, så ville jeg give hvad som helst for at slippe af med det. Måske er det et led i min behandling og jeg er måske nået til den udrensende del. Jeg ved det ikke. Jeg kan jo kun gisne om, hvad det er der foregår i min krop. Men det er forhåbentlig snart ovre. Jeg får ihvertfald sovet, for det er når jeg sover, at jeg har det bedst. Så mærker jeg ikke kvalmen og skal ikke forholde mig til hovedpinen.

Jeg har fået en tilbagemelding på min våddragt. Den er endnu ikke ankommet til Danmark, så jeg tripper lidt og krydser fingre for at det snart sker, da det altså er ved at være tid til at få svømmet i havet.

Jeg har fået min egen personlige stalker

Jeg har fået en personlig stalker. En person der er så krysteragtig at vedkommende ikke tør stå ved med navn og som altid er anonym. Uanset hvad jeg skriver, får jeg en kommentar med på vejen med en undertone af negativitet. Jeg tager det med sindsro. Det er en del af pakken, når man som mig er fremme i skoene, men jeg forstår det nu alligevel ikke. Hvad får vedkommende ud af at være så indebrændt og negativ? Nogen forslag? Jeg får faktisk ondt af vedkommende, for det må da være sindsygt svært hele tiden at være negativ? Har dog en ide om hvem vedkommende er, hvilket gør det endnu mere underholdende. Kom frit frem. Jeg er ikke konfliktsky men det lader til at du er det.

Der er ikke så meget nyt at fortælle. Jeg har fået mig en ufrivillig hviledag. Har ligget brak hele dagen med kvalme og knaldende hovedpine. Tror faktisk at jeg har et migræneanfald, hvilket jeg aldrig har prøvet før, men symptomerne er som jeg har fået sådanne beskrevet, så det er mit bedste bud. Jeg har sovet hele dagen og der har ikke været overskud til noget som helst. Jeg krydser bare fingre for, at det snart er overstået.

En baldret lilletå satte min nattesøvn på prøve

Jeg har sovet rigtig dårligt i nat. En ting fra lørdagen jeg ikke nævnte, var, at jeg smadrede min venstre lilletå ind i en jernklods. Det gjorde selvfølgelig hamrende ondt, men nu er jeg ikke typen der piver, så jeg slog det hen og bed smerten i mig. Og man kan snyde hjernen, når man er vågen, men når man sover så går det ikke. Så jeg har haft glæde af en dunkende og øm lilletå hele natten. Da vækkeuret ringede kl. 7.00, så havde jeg stort set ikke sovet mere end et par timer. REM søvnen nåede jeg aldrig ned i. Og billedet illustrerer ikke en tå der ikke er blevet vasket, men en blodsamling der ligger under hele neglen.

Jeg humpede ud i køkkenet og spiste en ordentlig portion havregryn, mandler, rosiner, banan og soyamælk. Lagt i blød aftenen før. MUMS. Min favorit spise, når jeg skal fylde depoterne op. Afsted mod svømmehallen. Jeg fik svømmet 2 km udendørs i 50 meter bassin. En anden triathlet svømmede på banen ved siden af og jeg kiggede misundeligt med på det tempo han lagde for dagen. Han svømmede vel dobbelt så hurtigt som jeg. Puha. Føler alligevel at der er lang vej.

Da jeg var hjemme igen, sov huset stadig. Langsomt kom der liv og vi endte med at komme afsted til Legoland kl. 11.00. En time senere var vi i Legoland. Telia har halv pris på billetterne, så benyt denne mulighed, hvis du er Telia abonnent. Vi havde en dejlig dag. Der var stort set ingen mennesker, læs kø på under 10 min, og vejret var perfekt. Ikke for varmt og ikke for koldt. Solen skinnede men der var en let brise, som gjorde det udholdeligt at vandre rundt. Kl. 17.00 valgte vi at køre hjemad. Da vi havde kørt i 10 min passerede vi et skilt, hvor der stod røgede ål og røget ørreder. Jeg kørte videre, men Claus og jeg kiggede på hinanden og 50 meter senere lavede vi en U-vending og kørte ind på gårdspladsen for at købe ål og ørred. En lille gårdbutik i baghaven var fyldt med alskens lækkerier. Og vi købte 3 ål og 1 ørred. Vi stødte på kødannelse ved Odense og ved Storebæltsbroen. Trafikken var lammet. Vi fandt aldrig ud af hvorfor. Men efter 20 min startede trafikken op igen. Kl. 21.00 var vi hjemme. Jeg crashede stort set med det samme.

På vildspor i Herning

Endelig en dag hvor jeg ikke var bundet af vækkeurets kimen. Og dog. Jeg havde nemlig ikke fået slået vækkeuret fra. Så klokken 5 bimlede det løs og ville rigtig gerne have mig ud af fjererne. Havde det ikke været for det faktum, at jeg var kommet hjem fra aftenløbeturen kl. 22.00 dagen i forvejen, så var jeg såmænd nok stået op. Planen og strategien havde egentlig været at jeg skulle have svømmet. Det var inden jeg blev klar over at hele Danmark er lukket ned pga. Grundlovsdag. Så den plan røg i vasken og en ny er lagt. Jeg slukkede for vækkeuret, men fordi jeg ikke er i vante omgivelser, kan jeg ikke bare falde i søvn igen. Desværre. Så jeg lagde mig til at læse i stedet. Huset vågnede så småt omkring kl. 9.00 og kl. 10.00 sad vi samlet og spiste morgenmad. Utroligt hyggeligt og dejligt. Der går bare for lang tid imellem at vi ses. Men vi har alle travlt og når så bare stemningen er i top når vi ses og vi alle føler, at vi bare hver især gør, hvad vi har lyst til, så gør det ikke så meget. Vi snakkede om at tage en tur til Blåvand, men besluttede os for at nyde vejret og blive i haven og sole, snakke og hygge. Og det var bare helt super at gøre det.

Carsten tændte op i weberen til frokost og så smed vi skinke på grillen og fik lækker grillet skinke med salat til. Jeg fandt en Fakta, der var åben og handlede ind til smoothies. Jeg trak i løbetøjet og begav mig ud på mine 15 km. Jeg endte dog med at fare vild, da Herning er lavet meget om de seneste par år og pludselig var motorvejen på tværs for mig i forhold til, at jeg skulle tilbage til Lind. Jeg ringede hjem og fik vejledning og vupti så var jeg afsted på rette spor. Turen blev på præcis 14,5 km. Lidt ømme lår er resultatet men det er ingenting imod, hvordan det bliver på dagen, så mon ikke jeg bare skal være taknemmelig.

Vi grillede igen. En tyndstegsfilet denne gang og så var der dømt lækker mad. Bålet blev tændt op om aftenen og lige nu sidder vi og hygger udenfor. Jo sommeren er kommet og nu begynder en tid som jeg elsker rigtig højt. Udendørstræning og hygge.

Proteintilskud i det jydske

I dag skulle ikke være træningsdag fra morgenstunden. Der var udsolgt på alle hylder, da jeg vågnede kl. 5.00 og jeg valgte at sætte vækkeuret til 6.30. Jeg var nødt til at få lidt mere søvn. Men okay, klokken var også blevet 1.00 inden jeg lå i sengen og hvem sover i samme sekund de ligger der? Det sker sjældent for mig.

Jeg fik pakket taske og kamera og en masse teknologiske dimser.Man er vel moderne. GPS ur med mere. Vi skal over til vores fantastiske venner i Herning og når vi er der, så er der dømt total livsnydelse på første klasse. Deres hus er et kapitel for sig. Første gang jeg var der, rendte jeg rundt og fotograferede huset i 10 timer non stop. 267 m2, 35 m2 hems, 37 m2 hjemmebiograf. Udvendig spa, LED lys over alt. Huset har de selv bygget og det er fantastisk. Jeg har aldrig set noget lignende. Der er tænkt på alle deltajer.

Familien hentede mig på jobbet og vi forsøgte at komme af sted, så vi kunne slippe for myldretidstrafikken. Yeah right. Fra Gentofte til Køge på 1 time. Turen over Fyn var ligeså træls, men vi kørte skiftevis og med en Ipod kan man klare meget. Jeg nyder at jamme til al den musik, som min mand så absolut ikke kan holde ud at høre på. Vi har overhovedet ikke samme smag i musik. Jeg kan lide alt hans, men også en masse andet, som han så ikke lige kan holde ud. Så den del hører jeg, når jeg løber, cykler, eller også med høretelefoner på derhjemme mens jeg dansende laver mad eller lignende. Og indimellem glemmer jeg, at jeg har høretelefoner på og begynder at synge. Gæt selv om det lyder godt. Lad mig sige det pænt, en af mine veninder er operasangerinde og hun har brugt mange timer på at forsøge at lære mig at synge rigtigt. Ikke helt med så meget held som hun kunne ønske sig. Men jeg elsker at synge og danse for den sags skyld.

Kl. 20.00 ankom vi til Lind i Herning. Weberen var klar med 2 flæskestege ala Jamie Oliver.Vi spiste og grinte og nød selskabet. Børnene forsvandt afsted sammen. Nicolas har her adgang til alverdens PS2 og 3 spil og så er Jesper på snart 20 år hans store idol. Patricia og Maria hygger med pigeting og ja Chaplin syntes vældig godt om Parko. Efter maden så trak jeg i løbetøjet, iførte mig min GPS og så fløj jeg af sted, bogstaveligt over markerne. Harerne sprang om benene på mig og rådyrene galoperede afsted. Jeg løb rundt i den skønneste natur, forbi Herning messecenteret og hjem igen. På vejen tog jeg mig lige et proteintilskud, i form af en kæmpe flue og de der passerede mig, må have ligget flade af grin, (Jeg havde IPOD på så jeg oplevede det ikke), da jeg desperat forsøgte at komme af med den igen. Dog uden held. Det blev til sammenlagt 10 km. Havde det ikke været så sent og med maven fyldt med mad, så havde jeg nappet 5 km mere, men det må vente.

Vi hyggede og grinte og igen blev klokken alt for ,men det gør ikke så meget, når man er i godt selskab. Klokken 2 overgav jeg mig til drømmeland.

En dag fyldt med inspiration og glæde

Jeg sprang ud af sengen, da vækkeuret ringede kl. 5.00. Jeg var nemlig vågnet to minutter, før det ringede, og det tager jeg som et bevis på, at kroppen er klar til at yde. Jeg fik svømmet to km, hvoraf den ene var teknik. Jeg valgte at fortsætte med fokus på teknikken, og derfor fik jeg ikke svømmet så langt, men til gengæld var det godt.

Efter arbejde var det hjem og spise aftensmad, og så var storesøster barnepige for Nicolas, da vi skulle til Malene Hasselblads reception med hendes nye bog "Når kærlighed gør nas". Det var et super smukt arrangement, og der kom rigtig mange pressefolk, hvilket min mand kan tage en lille smule af æren for, da han har lavet pressemeddelelsen. Og man må sige at medierne har været interesseret. Det glæder mig virkelig for Malene, for det er en fantastisk bog, hun har lavet. Og total smuk var hun at se på. Faktisk lignede hun en gudinde.

Jeg havde et vigtig infomøde omkring min kommende 'lille udfordring', så jeg hoppede på cyklen og trådte godt til i pedalerne for ikke at komme for sent.

Brian Overkær var i gang med sin fortælling om at sætte verdensrekorden på stationær cykel, (82 timer) og om at gennemføre en Ironman sammen med en blind. Fantastiske fortællinger. Bagefter fik vi råd af både Kim Greisen, Brian Overkær og Anders Rørbæk til, hvordan vi skal komme igennem dagen med forplejning. Hvornår vi skal spise. Hvordan vi kommer på toilettet.
Hvad vi skal huske, og hvad der ikke er så vigtigt.

Der blev grinet meget, men jeg tror også, at vi alle kunne smage dagen.
For hver dag der går, så mærker jeg mere og mere sommerfuglene i maven og forventningens glæde. For jeg glæder mig helt vildt. Jeg vil dog også sige, at der trænger sig nogle spørgsmål på. For hvad sker der, når man kommer derud, hvor man aldrig har været før? Hvordan håndterer man det mentalt? Og så faldt jeg lige over denne korte film, der nok kan få det til at kilde lidt i maven af spænding. Men jeg er klar.

Ironman - Till I Collapse

Lytter du efter?

Hvis jeg kunne, så ville jeg få folk til at snakke sammen. Sådan rigtigt uden at det bliver en kamp om, hvem der har ret. Jeg bliver så trist, når jeg ser folk svine hinanden til i medierne. Helt ærligt. Er der slet ingen, der har forstået, at vi rent faktisk kan lære rigtig meget af hinanden? For hvem siger, at en lang uddannelse er lig med, at du er superdygtig til det, du laver? Hvem siger, at et menneske, som har prøvet hele turen selv på egen krop, ikke er en større ekspert end den, der har læst om det i 5 år, men som aldrig selv har været turen igennem?

Jeg lytter rigtig godt efter, hvad andre har på hjerte, og så tilpasser jeg det med mit liv og min givne situation. For der er ikke to mennesker, der er ens. Og jeg tror kun, der findes en ekspert på dit liv, og det er DIG. DU er den eneste ekspert, der findes, når det kommer til dig selv. Og jeg har lært den vigtigste lektie, nemlig at mærke mig selv og at forstå, når min krop siger fra. Og jeg tager det alvorligt - meget alvorligt. For min krop er min fremtid.

Hvorfor skriver jeg det? Jeg har været vidne til mudderkastning i så lang tid, at jeg snart ikke kan rumme det mere. Kernesund familie bliver udskældt og beskyldt for alverdens usandheder. Og jeg bliver så ked af det, for her er der et forældrepar, der har fundet en vej ud af et liv, der var ved at gå i opløsning på grund af en total usund levestil men også på grund af autisme. Deres vej var at fjerne gluten, sukker og mælk, og så skete der det fantastiske for dem, at livet pludselig blev til at holde ud at leve.

De vælger så at lave en bog, der fortæller om deres oplevelser og erfaringer i håbet om, at andre kan få mulighed for at lære af deres erfaringer. Og nu er det, der går dansk jantelov i den. Og det er hovedsageligt fordi, der sidder en række eksperter og piller navle og er lidt triste over, at deres egne bøger ikke blev en ligeså bragende succes som bogen om den kernesunde familie.

Kernesund familie fortæller om, hvad DE har gjort for at ændre DERES liv.
De diktere absolut ingen ting, og de er slet ikke belærende. Om du vil følge det eller ej er op til dig selv. Faktum er, at de har fået det liv, de altid har ønsket. Og er det ikke fantastisk? Er det ikke noget, de skal have lov til at være glade over og lidt stolte af?

Er det så er den rette model for alle? Nej, det er det naturligvis ikke.
Men jeg syntes, det er modigt at ændre sit liv så radikalt, som kernesund familie har gjort, og det respekterer jeg til fulde. Og vigtigst af alt:
De har fået deres autistiske søn tilbage. Er det så ikke ligegyldigt, om det ikke står i en lægebog, at det er måden at gøre det på? Nå, men tilbage til mig selv, for det var faktisk, fordi det hang sammen med mine oplevelser i dag, at jeg valgte at komme ind på denne historie.



Jeg havde intentioner om at træne kl.5.30, så vækkeuret ringede kl. 5.15.
Men jeg kunne bare mærke, at det ikke var værd at kaste mig ud i. Kroppen var færdig og ville have mere søvn, så jeg satte uret til 6.30 og faldt tilbage i søvnen. Ikke ligeså dyb, men alligevel dejlig. Og da uret ringede næste gang, så var jeg klar til at indtage dagen.

Heftig dag på jobbet, madundervisning og så hjem og trække i løbetøjet og af sted. Og her var det, at min prioritering fra morgenstunden kom mig til gode. Benene var klar efter 25 km cykeltur, og der var krudt i stængerne.
Jeg løb og løb, og havde det ikke været fordi, at klokken var blevet så mange, så havde jeg nappet tre kilometer mere.

Men jeg stoppede ved 12 kilometer. Elsker mit Garmin GPS ur. Jeg kan lige tjekke hvor langt, jeg har løbet og så overveje, om jeg har lyst til mere.
Og jeg kan oplyse at Damhussøen er utrolig smuk en sen sommeraften. Det havde jeg ikke oplevet, hvis jeg tung i benene og med søvnen hængene i øjnene havde kæmpet mig ud til trods for, at min krop skreg neeeeej! Lyt efter! Mærk efter! Og så bare gør det!

En sej datter

Jeg er total glad i låget. Jeg har haft en fantastisk dag. Startede kl.5.15, hvor vækkeuret gjorde mig opmærksom på, at det var tid til at komme op at træne. Jeg bliver hver morgen overfaldet af vores hund, når jeg kommer listende. Han er så kærlig at jeg kan have svært ved at rumme det. Specielt når hans hale knalder hen over skinnebenene.

Jeg løb 8 km men havde jeg haft tid, havde jeg taget yderligere 3-4 km, men desværre var der ikke tid. En dejlig travl arbejdsdag efterfulgt at en PT kunde.



Inden jeg cyklede hjem fra Fitnessdk, så jeg at min datter havde ringet. Hun ville bare lige fortælle, hvor meget hun havde løbet. Da jeg træder ind af døren fortæller hun at hun har løbet 3 km selv og at hun har holdt 3 pauser. Vi har løbet turen sammen mange gange, så jeg kender ruten og ved at hun nu løber længere end vi plejer at gøre. Er moderen måske en anelse stolt? Det kan man vist roligt sige. Jeg tror vi er ved at nå til et punkt, hvor lysten driver værket. Og det er jo hele nøglen.



Aftenen gik med at studere løberute og cykelrute til Challenge Copenhagen dagen. Strandvejens nordlige del vil være afspærret indtil 14.30, så der var min deadline så lige for, hvornår jeg skal være færdig med den del af turen. Og endnu bedre. Tidsfristen er hele 16 timer. Satser på at jeg ikke får brug for så lang tid, men det er godt at have en time ekstra. Just in case.