Der er 3 måneder til jeg skal gennemføre Challenge Copenhagen. Denne blog beskriver min sidste del af rejsen. :-)
mandag den 7. juni 2010
Jeg har fået min egen personlige stalker
Jeg har fået en personlig stalker. En person der er så krysteragtig at vedkommende ikke tør stå ved med navn og som altid er anonym. Uanset hvad jeg skriver, får jeg en kommentar med på vejen med en undertone af negativitet. Jeg tager det med sindsro. Det er en del af pakken, når man som mig er fremme i skoene, men jeg forstår det nu alligevel ikke. Hvad får vedkommende ud af at være så indebrændt og negativ? Nogen forslag? Jeg får faktisk ondt af vedkommende, for det må da være sindsygt svært hele tiden at være negativ? Har dog en ide om hvem vedkommende er, hvilket gør det endnu mere underholdende. Kom frit frem. Jeg er ikke konfliktsky men det lader til at du er det.
Der er ikke så meget nyt at fortælle. Jeg har fået mig en ufrivillig hviledag. Har ligget brak hele dagen med kvalme og knaldende hovedpine. Tror faktisk at jeg har et migræneanfald, hvilket jeg aldrig har prøvet før, men symptomerne er som jeg har fået sådanne beskrevet, så det er mit bedste bud. Jeg har sovet hele dagen og der har ikke været overskud til noget som helst. Jeg krydser bare fingre for, at det snart er overstået.
Kira Gall Henriksen er en vaskeægte jernkvinde. Hun gennemførte sin første Ironman distance 15. august 2010 og er tilmeldt til Challenge Copenhagen 2011. Udover at være triathlet er Kira personlig træner, kostvejleder, løbetræner, Zumbainstruktør og underviser slankehold. Kira underviser også i madlavning og er freelance madskribent.
Kira afholder foredrag om kost og træning og er ligeledes bog- og produkt anmelder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar