Et løb med en fantastisk udsigt

En gang imellem så vågner små størrelser for tidligt. I dag var en af dem. Nicolas stod op 5.30. Nu var han klar til en ny dag. Mit vækkeur var sat til kl. 6.45. Jeg kan ikke sove når der kommer liv i huset, med mindre at jeg er syg eller på anden måde er i total underskud på søvnkontoen. Så jeg stod op og gjorde mig klar. Jeg skulle lige træne 3 PT kunder og så var der et løbehold efterfølgende. Løbeholdet endte dog op som en private session i stedet for et testløb, da Nelli var den eneste fremmødte. Så vi kiggede på hendes kost i stedet og fik talt om træning.

Jeg spiste en kæmpe omgang tun på rugbrød, da jeg kom hjem fra Fitnessdk og så begyndte nervøsiteten. Jeg var på toilettet 10 gange i løbet af den næste time. Claus kørte mig til Kastrup og så stod jeg ellers i kø og ventede på at få lov til at tisse igen. 20 minutter før start begyndte folk at gå fremad, men vi var mange der stod i kø, så vi valgte lige at blive ved toilettet, da vi var 3 minutter fra et besøg. Vi gik og gik og gik frem mod tunnelen og så var det ellers i gang med løbet. De knap 5 km igennem tunnelen var ikke så rare. Det var utroligt lummert og luften stod stille. Men det var hyggeligt på en anderledes måde. Alle lavede bølgen men verbalt, hvor man fra forreste række sang og så gik det hele vejen ned igennem rækkerne. Det var kanon stemning. Der blev sunget og klappet. Da vi kom ud af tunnelen, var det en stor lettelse. Mine solbriller, der var helt dugget til,

vendte tilbage til deres udgangspunkt og så begyndte turen. Jeg valgte at skyde en masse billeder i bedste "Yes man" stil. Og det er jeg superglad for nu. Fedt at have billeder fra turen. Jeg havde ingen kriser undervejs og det gik supergodt. Havde der været mere struktur på løbet, havde jeg klaret det bedre. Men jeg endte på 2.07, så det er jeg helt tilfreds med.

Da vi kom til Sverige og kom over mål, var jeg den sidste der kunne komme ind og få min tid. Så var der trafikprop, hvor der ikke skete mere.Der var nogle logistiske problemer. Der var ingen vand før 30 minutter senere, hvilket er ret kritisk efter 21,1 km i stormvejr. (Man er bare tørstig). Jeg forsøgte at skrive til Claus, men min telefon var død og så var det om at krydse fingre for, at han på en eller anden måde kunne finde ud af, hvor jeg befandt mig. Jeg fik fat i en sesambar med chokolade, lidt vand, og en banan. Og så var det direkte hen til bussen. Der var megalang kø. Men pludselig kom den fantastiske stemme som jeg bare er helt skør med i mine ører. Bobo Moreno var i Sverige for at underholde. Det gjorde tiden udholdelig og jeg fik jammet mens jeg fik mig en hyggelig snak med et par af de andre i køen. Det blev gråvejr og småregn og jeg havde ikke skiftetøj med. Jeg havde en løbejakke og et regnslag, så på med det for at holde varmen. Endelig kom turen til os efter 1 1/2 times venten og det var skønt at sætte sig ind i busen og blive fragtet hjem. Jeg skyndte mig hen til Kastrup station og købte togbillet og så var det hurtigt på toget. En meget flink dame i toget så at jeg forsøgte at få min telefon til at virke. Hun tilbød mig at låne hendes. Jeg ringede til Claus og gav ham status og så hoppede jeg af på KBH H. Der var ingen busser der passede. Jeg skulle vente mindst 20 minutter. Og jeg var bare iskold, så det lod jeg være med at gøre. Jeg løb istedet fra hovedbanegården og op til H.C. Andersens boulevard og fik der fat i en taxa. Da jeg kom hjem var det hurtigt i bad og meget sen aftensmad. Klokken var nu 22.00. Men hvor var det bare skønt. Jeg overvejer ligenu om mine ben vil kunne klare hård intervaltræning på cykel imorgen. Ligenu er jeg total færdig.