
Efter arbejde var det hjem og spise aftensmad, og så var storesøster barnepige for Nicolas, da vi skulle til Malene Hasselblads reception med hendes nye bog "Når kærlighed gør nas". Det var et super smukt arrangement, og der kom rigtig mange pressefolk, hvilket min mand kan tage en lille smule af æren for, da han har lavet pressemeddelelsen. Og man må sige at medierne har været interesseret. Det glæder mig virkelig for Malene, for det er en fantastisk bog, hun har lavet. Og total smuk var hun at se på. Faktisk lignede hun en gudinde.
Jeg havde et vigtig infomøde omkring min kommende 'lille udfordring', så jeg hoppede på cyklen og trådte godt til i pedalerne for ikke at komme for sent.
Brian Overkær var i gang med sin fortælling om at sætte verdensrekorden på stationær cykel, (82 timer) og om at gennemføre en Ironman sammen med en blind. Fantastiske fortællinger. Bagefter fik vi råd af både Kim Greisen, Brian Overkær og Anders Rørbæk til, hvordan vi skal komme igennem dagen med forplejning. Hvornår vi skal spise. Hvordan vi kommer på toilettet.
Hvad vi skal huske, og hvad der ikke er så vigtigt.
Der blev grinet meget, men jeg tror også, at vi alle kunne smage dagen.
For hver dag der går, så mærker jeg mere og mere sommerfuglene i maven og forventningens glæde. For jeg glæder mig helt vildt. Jeg vil dog også sige, at der trænger sig nogle spørgsmål på. For hvad sker der, når man kommer derud, hvor man aldrig har været før? Hvordan håndterer man det mentalt? Og så faldt jeg lige over denne korte film, der nok kan få det til at kilde lidt i maven af spænding. Men jeg er klar.
Ironman - Till I Collapse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar