Jeg kom rimeligt sent i seng igår. Jeg var fyldt op med en masse dejlige oplevelser, men jeg var også gennemkold og udmattet. Så jeg besluttede mig for at jeg ville tage til cykeleventen, hvis jeg følte mig klar til det om morgenen. Fitnessdk's Challenge Copenhagen hold havde arrangeret et benhårdt cykelseminar med intervaltræning på opkastniveauet. Jeg vågnede kl. 5.30,men kun fordi Nicolas syntes han ville op og spille fodbold på Playstationen. Jeg var åbenbart træt for det lykkedes mig at falde i søvn igen. Jeg vågnede kl. 9.00 og lå og tænkte at jeg egentlig gerne ville have været med ude at cykle med holdet, men på den anden side, så var det nok en udemærket beslutning ikke at have gjort det. Jeg pakkede istedet cykeltøj ned og besluttede mig for at jeg i stedet ville tage cyklen, når vi skulle hjem fra fødselsdagen i Espergærde og så kunne jeg jo komme nogle ekstra kilometer på. Vi tog til fødselsdag og som vanligt trak jeg i cykeltøjet og Claus blev så en halv time længere med børnene, så han kunne samle mig op, hvis jeg havde brug for det. Jeg opdagede at jeg havde glemt cykelhjelmen og var lidt betænkelig ved at hoppe på cyklen, men besluttede at jeg ville gøre et forsøg. Jeg var dog meget utryg ved situationen. Når jeg kom over de 30 km/t så blev jeg urolig. Der skal jo ikke meget til med den hastighed. En lille sten kan være årsag til styrt og uden hjelm så er det ikke en særlig fed ting. Da jeg kom til humlebæk mødte jeg vores dejlige venner, der bor ud til strandvejen. Vi hilste på hinanden og fik en lille snak. Andreas havde også deltaget i Broløbet dagen forinden, men var meget medtaget og kunne dårligt gå. Puha, godt at det ikke var sådan jeg havde det. Jeg cyklede videre men efter 10 km ringede jeg til Claus og sagde at jeg gerne ville samles op. Jeg var simpelthen al for nervøs. Flere gange røg jeg op på 35 km/t og jeg tog bare en førerbeslutning. Hellere stoppe end at gamble. Claus samlede mig op og så var det hjem og lave aftensmad. Vi spiste og jeg slappede af. Med helt god samvittighed. En hviledag er helt på sin plads efter en halvmarathon, men det har taget mig lang tid at komme dertil. Jeg har lyst til at træne hver dag og gerne længe. Men jeg er også nødt til at forstå at jeg altså ikke er en topatlet og at jeg ikke behøver at træne fuldstændigt uhæmmet hver eneste dag. Godt nok har jeg et stort projekt som er lige om hjørnet, men hvis man kigger på mine tider, så ligger jeg helt fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar