Jeg har en meget stor skræk her i livet og det er tandlæger. Jeg fik lavet 2 kroner inden vi rejste til USA i et år i 2006 og så har jeg faktisk formået at sno mig udenom tandlæger lige indtil i dag. Jeg ringede og fik en tid. Er det så fordi jeg pludselig følte et sug i maven og slet ikke kunne lade være. Nej desværre ikke. Da jeg løb Broløbet i lørdags indtog jeg en del sukker i form af flydende gel. Jeg holder mig normalt langt væk fra sukker, ikke på fanatisk vis. Jeg har bare fundet ud af, at jeg ikke behøver sukker. Nåh men tilbage til i lørdags. Regningen for at indtage store mængder sukker var, at jeg fik jag i min bageste hjørnetand. Så jeg er svært bange for at der er noget, der skal kigges på der. Jeg tog en dyb indånding og fik ringet til en tandlæge, som en af mine kolleger har anbefalet mig. Jeg skal nemlig ikke tilbage til min tidligere tandlæge. Jeg har problemer med den ene krone og han vil ikke lave den om. Jeg klagede over det lige jeg havde fået lavet kronen, men han slog det hen. Nu skal det være. På torsdag skal jeg til tandlægen. Glæder jeg mig? Nej. Men er jeg stolt over at jeg fik ringet. Yes. :-)Efter arbejde var jeg henne og undervise løbeholdet og vi løb 5 km og så havde jeg 2 kunder, der skulle have en omgang personlig træning. Så dagen i dag har været 5 km løb og 15 km cykeltræning. Ikke meget men fra imorgen af bliver det hårdt. Nu begynder mine dobbelte træningspas igen. Jeg skal til at peake.
Faktisk cykler jeg hver dag og det bliver et sted mellem 20-25 km, så det er da også værd at tage med. Jeg skriver det bare ikke ind som træning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar