Lytter du efter?

Hvis jeg kunne, så ville jeg få folk til at snakke sammen. Sådan rigtigt uden at det bliver en kamp om, hvem der har ret. Jeg bliver så trist, når jeg ser folk svine hinanden til i medierne. Helt ærligt. Er der slet ingen, der har forstået, at vi rent faktisk kan lære rigtig meget af hinanden? For hvem siger, at en lang uddannelse er lig med, at du er superdygtig til det, du laver? Hvem siger, at et menneske, som har prøvet hele turen selv på egen krop, ikke er en større ekspert end den, der har læst om det i 5 år, men som aldrig selv har været turen igennem?

Jeg lytter rigtig godt efter, hvad andre har på hjerte, og så tilpasser jeg det med mit liv og min givne situation. For der er ikke to mennesker, der er ens. Og jeg tror kun, der findes en ekspert på dit liv, og det er DIG. DU er den eneste ekspert, der findes, når det kommer til dig selv. Og jeg har lært den vigtigste lektie, nemlig at mærke mig selv og at forstå, når min krop siger fra. Og jeg tager det alvorligt - meget alvorligt. For min krop er min fremtid.

Hvorfor skriver jeg det? Jeg har været vidne til mudderkastning i så lang tid, at jeg snart ikke kan rumme det mere. Kernesund familie bliver udskældt og beskyldt for alverdens usandheder. Og jeg bliver så ked af det, for her er der et forældrepar, der har fundet en vej ud af et liv, der var ved at gå i opløsning på grund af en total usund levestil men også på grund af autisme. Deres vej var at fjerne gluten, sukker og mælk, og så skete der det fantastiske for dem, at livet pludselig blev til at holde ud at leve.

De vælger så at lave en bog, der fortæller om deres oplevelser og erfaringer i håbet om, at andre kan få mulighed for at lære af deres erfaringer. Og nu er det, der går dansk jantelov i den. Og det er hovedsageligt fordi, der sidder en række eksperter og piller navle og er lidt triste over, at deres egne bøger ikke blev en ligeså bragende succes som bogen om den kernesunde familie.

Kernesund familie fortæller om, hvad DE har gjort for at ændre DERES liv.
De diktere absolut ingen ting, og de er slet ikke belærende. Om du vil følge det eller ej er op til dig selv. Faktum er, at de har fået det liv, de altid har ønsket. Og er det ikke fantastisk? Er det ikke noget, de skal have lov til at være glade over og lidt stolte af?

Er det så er den rette model for alle? Nej, det er det naturligvis ikke.
Men jeg syntes, det er modigt at ændre sit liv så radikalt, som kernesund familie har gjort, og det respekterer jeg til fulde. Og vigtigst af alt:
De har fået deres autistiske søn tilbage. Er det så ikke ligegyldigt, om det ikke står i en lægebog, at det er måden at gøre det på? Nå, men tilbage til mig selv, for det var faktisk, fordi det hang sammen med mine oplevelser i dag, at jeg valgte at komme ind på denne historie.



Jeg havde intentioner om at træne kl.5.30, så vækkeuret ringede kl. 5.15.
Men jeg kunne bare mærke, at det ikke var værd at kaste mig ud i. Kroppen var færdig og ville have mere søvn, så jeg satte uret til 6.30 og faldt tilbage i søvnen. Ikke ligeså dyb, men alligevel dejlig. Og da uret ringede næste gang, så var jeg klar til at indtage dagen.

Heftig dag på jobbet, madundervisning og så hjem og trække i løbetøjet og af sted. Og her var det, at min prioritering fra morgenstunden kom mig til gode. Benene var klar efter 25 km cykeltur, og der var krudt i stængerne.
Jeg løb og løb, og havde det ikke været fordi, at klokken var blevet så mange, så havde jeg nappet tre kilometer mere.

Men jeg stoppede ved 12 kilometer. Elsker mit Garmin GPS ur. Jeg kan lige tjekke hvor langt, jeg har løbet og så overveje, om jeg har lyst til mere.
Og jeg kan oplyse at Damhussøen er utrolig smuk en sen sommeraften. Det havde jeg ikke oplevet, hvis jeg tung i benene og med søvnen hængene i øjnene havde kæmpet mig ud til trods for, at min krop skreg neeeeej! Lyt efter! Mærk efter! Og så bare gør det!