
Jeg har printet ruten på papir og cykler afsted. På et tidspunkt tænker jeg at jeg har fuldstændig styr på turen, så jeg kommer papiret i lommen og træder målrettet i pedalerne, men så kommer jeg i tvivl. Og jeg ender med at cykle lidt tilbage for så at erfare, at jeg faktisk havde helt styr på det. Jeg forstår ikke, hvordan man kan være så skilte-handicappet, at man kreerer en ledetråd, vi kan følge hele vejen - liiiiige indtil vi når et T-kryds. For søren da, når Frederikssund nu har været mål-byen hele vejen, hvordan kan så pludselig ændre det til Skibby? Er det mig? I behøver ikke svare, hæhæ. Nå men jeg cykler derudaf og turen er smuk. EN ting som Krak dog ikke tager højde for er om man er i bil eller på cykel og nu bliver det interessant. Jeg cykler på stier langs med Frederikssundsvej et godt stykke, men pludelig må man gerne cykle på Frederikssundsvej og det gør jeg så. Så bliver vejen pludselig motortrafikvej agtig, men der er ingen skiltning der indikerer, hvad man skal stille op som cyklist, så jeg tager chancen og cykler afsted på Frederikssundsvej. Noget utryg ved at bilerne kører meget hurtigt omkring mig, men jeg kender ikke nogen alternativ vej. Da jeg når Ølstykke, begynder der at være cykelsti og det sætter jeg stor pris på. Turen er på 60 km og det er en dejlig tur. Da jeg kommer hjem har jeg en time til at ordne mig, inden svigermekanikken kommer forbi.
Vi hygger og snakker og Claus laver de mest fantastiske pizza. Uhmm det er guf. Fodboldkampen kører i baggrunden mellem Spanien og Chile. Spanien vinder. Jeg får forberedt mig til mit foredrag i morgen. Jeg skal snakke om graviditet og træning og det glæder jeg mig til. Elsker at holde foredrag. Chaplin kommer en tur ned og brænder det sidste krudt af. Da klokken er 1.30 tænker jeg at det er på tide at finde sengen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar