mandag den 21. juni 2010

Intervaltræningen var tæt på at kaste mig af løbebåndet


Ærligt jeg var dødtræt, men havde allerede besluttet søndag aften, at der ikke skulle trænes fra morgenstunden. Min krop skulle have tid til at restituere lidt ovenpå en rimelig heftig weekend. De hårde triathleter vil trække på smilebåndet og tænke hårdt? At danse i 2 dage. Hvor svært kan det være. Well det er ikke uden grund at Zumba er blevet så berømt. Det er total fedtforbrændende og en fantastisk måde at træne på. Du bruger hele kroppen og en masse muskler, som du ikke anede du havde. Men jeg havde besluttet at træningen skulle være om aftenen. Og til gengæld ville jeg tage et benhårdt træningspas.


Jeg kom igennem dagen uden problemer, for jeg var helt høj af weekendens oplevelser. Jeg havde et par PT kunder og løbeholdet skulle på første test inden vi på torsdag skal deltage i Kvindeløbet sammen. Vi gik over i en park og endte med fastleg i stedet for. Det var hyggeligt, men også hårdt. Bagefter var det min tur. Jeg varmede op en km på løbebåndet og så satte jeg farten op konstant pr. km. Jeg stoppede ved 11,5 km i timen og efter 5 km i høj fart, holdt jeg 30 sekunders pause og kodede løbebåndet ind til benhård interval træning. Jeg satte intervallet til 9,5 km/t som den langsomme hastighed og 14 km/t som den hurtige. Og så var det eller derudaf. Jeg løb 2 km, med 30 sekunder på hver hastighed. Og sidste pas var så hårdt at jeg var tæt på at flyve af løbebåndet. Jeg var total færdig. Men det var fantastisk. Jeg elsker når jeg er så presset, for bagefter er jeg flyvende.


Jeg cyklede hjem og tog mig et lang bad og hyggede lidt inden sengen kaldte.


Det er fantastisk at træne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar