onsdag den 16. juni 2010

Benene strejker

Jeg nød en stille morgenstund med familien. Det er ikke så tit at det er muligt. Jeg blev kørt af Claus til arbejde, så jeg kunne få det gule lyn med: Oversat min racer. Havde endnu en travl men rigtig dejlig dag på arbejdet. Jeg tog så turen ud til Ballerup og underviste mit madhold. En på en måde, lidt vemodig dag. For der er nu sommerferie i godt 2 måneder. Men der er opstrat igen i september, så det går nok. Jeg er igang med en gave til alle deltagerne, som jeg tror de vil blive rigtig glade for. Efter endt undervisning tog jeg en rask tur hjemad på raceren. Planen var egentlig at jeg ville have været ude at løbe, da jeg kom hjem. Turen hjem gjorde mig dog klar over at jeg nok lige skulle give mine stakkels ben lidt ro. Jeg kunne bare mærke at de var trætte og at der var meget lidt krudt tilbage i dem. Så jeg ombestemte mig og vurderede at det var klogere at få ordnet en masse praktiske ting og komme i seng i ordentlig tid. De sidste par dage har jeg haft så travlt at jeg er kommet i seng omkring kl. 1.00 og det er jo ikke holdbart i længden.

Jeg hyggede med familien og fik pakket og ordnet en masse ting og så var det ind og i seng. Kl. blev "kun" 23.30, men det er da fremskridt.

I morgen skal våddragten testes og det glæder jeg mig helt vildt til. Det bliver spændende om det ændrer på svømmeteknikken og hastigheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar