Challenge Copenhagen svømmerute testes og der fyldes op i kulhydrat depoterne med pizza

Jo den er god nok. Det er lørdag. Om jeg sover længe? Nope det gør jeg ikke. Jeg står da op kl. 6.30, for kl. 8.00 skal vi mødes og svømme Challenge Copenhagenturen. Jeg er rimelig spændt på hvor lang tid jeg vil være om det. Omkring 10 personer er mødt op. Vi trækker i våddragter og hyggesnakker inden vi går i vandet. Jeg oplever det samme som jeg oplevede første gang jeg er i Svanemølle bugten. Jeg har svært ved at trække vejret de første 20 min. Men til sidst får jeg styr på det og finder en god rytme. Steen og jeg er de sidste, men vi er kun et minuts penge væk fra de andre. Og hvad endnu vigtigere er. Vi holder samme tempo. Det vigtigste er nemlig at man ikke brænder al krudtet af, men at man bevarer overblikket og sørger for at have overskud, når man kommer op på land. Jeg har prøvet at overvurdere min kunnen og det var kun på 200 meter svømning, hvor jeg fik disponeret helt forkert: Jeg kæmpede som en gal den første halve time på cyklen på grund af det. Så vær klog omkring din disponering. Man vinder stort set intet ved at hamre igennem. Tværtimod. Min tid siger 1.33.08 effektiv svømmetid. Den tid er jeg glad for. Jeg havde frygtet at tiden ville blive næsten 2 timer, men det er altså ikke tilfældet. Efter endt svømning er det hurtigt hjem for at få noget mad indenbords. Jeg har glemt at tage noget med i bilen. Jeg forsøger at leve med det faktum at jeg ligner Özil. Jeg skal vist have reguleret dykkerbrillerne, så de ikke sidder så stramt.

Hjemme står den på lækker brunch med æg, bacon, grøntsager, ost og knækbrød. Jeg har en dejlig snak med Anders Rørbæk omkring cykeltøj. Jeg er nu indehaver af et sæt og det er jeg rigtig glad for. Puha det var lige op ovet. :-)

Klokken 15.30 drager vi afsted mod Ballerup. Det er tid til pizzaskole hos Lene og Peter. Der bliver lavet alverdens pizzaer og vi smager dem alle og nyder at maden indbyder til at man flytter sig lidt rundt omkring i lejligheden og på altanen.

Efter aftensmaden trækker jeg i løbeskoene og aftaler med Claus at han samler mig op et eller andet sted på Frederikssundsvejen, og at han kører ca. 30 minutter senere. Jeg løber afsted og når 8 km. Det er varmt og næsten ikke til at holde ud, men der er ingen kære mor. Vejret kan meget vel være så varmt på dagen og det skal bare være noget man er forberedt på. Jeg snupper et bad og så står den på bronzekamp og efterfølgende lidt film. Jeg crasher dog under filmen, men man kan jo heller ikke ligefrem sige at jeg har ligget på den lade side.