135 km er da også et stykke vej

Det er lørdag morgen og jeg skal afsted på 100 km sammen med Challenge Copenhagen holdet. Vi skal mødes kl. 8.00 ved Tuborgvej/Strandvejen. Vi blev godt 30 og vi cykler afsted efter, hvor vi ligger med tempo. Jeg tager afsted med holdet der ligger på godt 28 km/t. Man kan jo altid justere. Det går fint og vi tramper afsted i pedalerne. Der er hygge og snak og vi snakker om hvor vi er nu og hvad vores målsætning er. Det er super fedt at være sammen og inspirere hinanden. Da vi kommer til Hornbæk holder vi en lille pause og nogle køber lidt mad og drikke. Jeg har taget gele med og energibarer og føler mig godt kørende. Jeg sørger også for at få noget indenbords, inden vi kører afsted. Vi kører ind i landet og krydser over Havreholm Slot. Utrolig smuk tur. Krisen indfinder sig her. Jeg er ved at gå sukkerkold og har fejlbedømt mit behov for sukkerindtag. Benene er tunge og jeg kan ikke rigtigt komme op i omdrejninger. Rasmus melder sig på banen. Han har en ekstra sukkerblanding med som han spørger om jeg vil have. Jeg tager taknemmeligt imod tilbudet, for jeg har megakrise. Han er endda så storsindet at han bliver på min side og giver mig support og vejledning.

Jeg har indtil nu cyklet uden flydende energi. Jeg havde en klar ide om, at det var klogt at lære mig selv at kende og mærke på min krop hvornår og hvordan den ikke virker eller hvordan den virker perfekt.Og der findes ikke noget endegyldigt svar. For man kan komme rigtig galt afsted, hvis man får en forkert sukker/salt blanding. Det skete for Henrik Jørgensen under et marathon. Man kan ikke bare drikke sukkervæske. Jeg fik da også besked på at den blanding jeg var igang med at indtage ikke var noget min mave ikke var klar til endnu. En time efter jeg var startet med indtaget, fik jeg kvalme og ondt i maven. Men mine ben virkede og det var det vigtige lige her og nu. Og jeg har hermed noteret til mig selv, at det nu er tid til at cykle med energidrikke og at de skal være MEGET fortyndede i starten. Jeg skal ikke risikere at sidde på cyklen med diarre. Jeg kørte fra de andre ved Klampenborg. Jeg skulle lige en smut forbi en veninde. Vi spiste lidt frokost sammen, inden jeg kastede mig op på jernhesten igen og cyklede videre i det danske. Jeg var nede i Cycling Concept. Jeg skulle have mine tribøjler på. Men så kom problemet. Min cykel er jo en gammel sag. Den er fantastisk men gammel og så er den ikke 100% min størrelse. Det er en herremodel jeg har overtaget. Vi kunne ikke få bøjlerne på, da styret var for smalt og endnu værre så ville jeg ikke kunne ligge ude i dem, da min cykel er for lang i stangen i forhold til min overkrop. Så jeg fik et tilbud som jeg ikke kunne sige nej til. Mere om det på mandag. Jeg cyklede hjem og dagen endte på 135 km.

Peter Buch var her for at se fodboldkampen. Tyskerne gav Argentina en røvfuld der ikke var til at misforstå. Jeg havde håbet på Brasilien og Argentina i finalen, men nu er det Tyskland, der skal heppes på.

Kl. 18.30 kom vores skønne venner til hygge. Claus havde foreslået at de hjemmelavede pizzaer kom på menuen igen, og det var ikke den store modstand der kom fra mig. De bare smager fantastisk. Vi hyggede og havde en helt uformel dag. Det blev ikke så sent, da vi alle havde planer om søndagen. Men super hyggeligt var det.