Træningslejren er begyndt

Med tanke på at jeg kom i seng kl. 3.00 og nok først sov omkring kl. 3.30, så er det store sager at vågne kl. 7.15. Var jeg træt? Ja det var jeg, men jeg kunne bare ikke sove længere, så jeg stod op og lavede morgenmad. Jeg havde allerede besluttet at der skulle løbes i Bernstorffsparken fra morgenstunden sammen med Chaplin. Så jeg lavede en smoothie med frugt, soyamælk og proteinpulver for at det ikke skulle ligge for tungt i maven. Patricia stod op og ville gerne med på turen i parken, så vi aftalte at jeg ville løbe 3 omgange og at hun så ville gå rundt med Chaplin imens. Så ville han ogå kunne lege med de andre hunde. Nicolas stod også op, så jeg lavede morgenmad til ham, inden jeg tog afsted. Farmand fik lov til at slumre lidt længere.

Chaplin var lidt forvirret over at vi ikke alle skulle gå sammen i parken, men han fulgte med Patricia og jeg løb afsted. Efter 1,5 runde mødte jeg dem første gang og Chaplin var henrykt. Han er en jagthund og hans mission er at holde styr på flokken. Jeg stoppede og hilste kort og fortsatte så min tur. Jeg mødte dem igen efter 2 runder. På vej til 3 runde, løb han mig i møde. Jeg løb lige lidt ekstra så jeg endte på 9,5 km. Patricia og jeg legede lidt med Chaplin ved den gule villa og så gik vi tilbage til bilen. Chaplin var lykkelig.

Jeg skulle lige ind forbi arbejdet og aflevere sponsortøj til en af vores direktører og samtidig afhente oksekød. Jeg havde tjekket om mine kolleger ville hilse på Chaplin og det ville de gerne. De har kun set ham som lille bitte hvalp, så de var lidt overraskede over, hvor stor han er blevet. Våddragten blev også afhentet og det er virkelig et flot stykke arbejde Kenneth fra Byman har lavet. Man kan næsten ikke se, hvor hullet har været.

Da vi kom hjem blev det til endnu en dag med tun og rugbrød. Jeg kunne spise det til frokost hver dag, men varierer det selvfølgelig for ellers bliver det for trivielt. Jeg elsker at lave mad, så det er ikke et problem at finde på nye ting.

Vi hygger sammen og ser en film, mens vi laver lidt praktisk ved siden af. Claus laver hjemmelavede burgere til os sen eftermiddag og børnene og jeg går ned med Chaplin i parken og hygger lidt inden aftensmaden, der for mit vedkommende skal være indtaget inden kl. 17.00, da jeg skal ud på 90 km med Challenge holdet. Vi skal cykle Challenge Copenhagen ruten. Claus har lavet en variation af burgeren. Der er tzaziki i burgeren og det smager altså bare mums. Jeg spiser den med stort velbehag og så er det afsted på jernhesten.

Den er super dejlig at køre på. Let som en fjer og det spiller bare.Dog finder jeg hurtigt ud af at gearerne ikke er justeret. Dammit! Vi mødes kl. 17.30 ved Tuborgvej/Strandvejen og vi er vel godt og vel 25 stykker. Vi kører samlet ud til Klampenborg og så splitter vi os op i grupper. Jeg tager igen 28 km/t. Cyklen er ny og jeg har stadig kriser ved bakkerne. Det går fint indtil jeg sakker lidt bagud på en bakke, fordi kæden bare hopper rundt og ikke vil finde på plads i et gear. Jeg forsøger at indhente de andre, men de er væk. Jeg cykler i rask tempo, og ved et vejkryds holder alle og venter. Jeg er med igen. Så kommer vi til bakken ved Humlebæk, som er den sidste på Strandvejen inden der skal drejes fra. Her kokser det igen med gearerne. Jeg bliver sur og trist over at det skal være sådan, for det var faktisk en af de ting jeg påtalte ikke fungerede, da jeg prøvekørte den, men ok, det er jo til at rette op på. Men jeg føler mig bare så ussel over at være rosinen i pølseenden. Det må irritere de andre. Jeg møder Karsten der cykler lidt sammen med mig og vi indhenter de andre og ligger på hjul. Men så begynder det kuperede terræn og her skal de lave gear bruges og det virker jo for hulan ikke. Jeg forsøger at følge med men det er ikke muligt. Jeg bliver sat igen. Jeg beslutter mig for bare at cykle derudaf og så håbe på at jeg kan gætte mig til ruten, for jeg kender den jo ikke. På en bakketop holder alle en pause. Jeg overvejer kort at stoppe op, men ved bare at det vil ende i fiasko, så jeg cykler videre og cykler godt 8 km, førend jeg når til et sted, hvor jeg ikke aner hvilken vej jeg skal cykle. Gutterne der er de hurtigste kommer på ruten for 2. gang og jeg følger dem så langt jeg kan. Igen går det fint i godt og vel 10 km, men så er der 2 muligheder for at cykle videre. Jeg bliver og venter på at der kommer nogle andre jeg kan følge. Karsten og et par andre kommer og jeg følger dem og denne gang går det rigtig fint til trods for bakker. Jeg har lavet en taktik, nu hvor gearerne ikke vil makke ret. Og den virker. Vi drøner afsted og ender med at køre et langt stykke med 42 km/t. Det er fedt og der er knald på. På et tidspunkt omkring Farum går det galt med ruten. Vi kører den gale vej. Men det betyder ikke så meget. For mig er det ret perfekt for det er den lige vej hjem. Det er langs med Hillerødmotorvejen. Jeg har tilbagelagt 90 km på min nye cykel og den kører bare som en drøm. Jeg er dælme heldig.