Jeg trækker i løbetøjet og bruger min nyerhvervede Ipod for første gang. Den anden døde for mig. Jeg forsøgte febrilsk at genoplive den men uden held. Så jeg måtte investere i en ny. Godt nok har jeg trænet mig selv meget op i ikke at bruge hjælpemidler såsom musik, da man kun må benytte Ipod på løbedelen. Og nåeh ja, faktisk også svømmedelen. Jeg kender faktisk en, der vil benytte musik i vandet på dagen. Det ville stresse mig, men det er fint hvis det kan hjælpe andre. På cykeldelen har jeg vænnet mig til stilheden, men det er stadig langt at cykle og rigtig mange timer kun med sig selv. Det gælder om at finde på nogle ting, man kan hive op af posen, når man rammer en krise på dagen. For det gør man. Der vil være tidspunkter hvor man bander det hele langt væk. Jeg har mærket en smule til det. Tidspunkter hvor benene bare ikke vil det samme som psyken vil.
Tilbage til løbeturen. Efter godt en km mærker jeg pludselig en begyndende smerte lige omkring højre læg, men nede lige op over hælen. Jeg sætter farten ned og løber meget langsomt og mærker godt efter. Jeg fortsætter og ender med at løbe 8 km. Jeg gør svømmedragten klar og claus og Nicolas tager med. De vil bade mens jeg træner. Da jeg skal ned af trappen bliver jeg klar over at det her er mere alvorligt end først antaget. Jeg kan ikke flexe i læggen. Jeg tager til svømmetræning og svømmer 2 km. Det er dejligt og jeg nyder det. Jeg er stadig den sidste, men så længe jeg ved, at min samlede tid er godt 1.30, så er jeg ikke urolig. Jeg er nemlig ikke flad når jeg stiger op af vandet og det betyder meget mere end om jeg er 10 minutter hurtigere.Jeg henter Claus og Nicolas som bader omme på den anden side af badebroen ved Svanemølle Bugten. Jeg skal lige ind forbi arbejdet med skiftetøj, da planen er at jeg vil cykle imorgen. Vi kører hjem og spiser dejlig aftensmad og hygger. Nicolas nyder at storesøster er på koloni og at han derfor får lov til at have Chaplin for sig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar