Facebook er genial

Jeg aftalte med Tobias, at jeg gerne måtte svømme og cykle. Cyklingen skal dog være i ikke kuperet terræn, for ikke at provokere lægmusklen. Jeg har pakket våddragt og skiftetøj og sat vækkeuret til at jeg kan komme afsted. Men det styrter ned da vækkeuret ringer kl. 5.00. Jeg ligger kort og overvejer og normalt ville det ikke holde mig tilbage, men i dag er det anderledes. Jeg er ikke på toppen og jeg er mærket af, at jeg er skadet. Jeg er forsigtig. Jeg lægger mig til at sove videre og vi står alle op lidt senere. Claus tager Chaplin på tur og jeg bliver så hjemme indtil at han er tilbage, så Nicolas ikke skal være alene. Jeg kører på arbejde. Våddragten lægges i bilen. Hvis det klarer op, så tager jeg muligvis svømmeturen efter arbejde.

Det vækker opsigt at jeg har tape på læggen for det ligner jo en tatovering. Jeg har fået tid igen til kl. 12.30, så jeg kører hen til behandling og får endnu engang ultralyd og massage. Vi bliver enige om at jeg skal finde en god sportsmassør, der kan løsne mine muskler op. De er stenhårde og specielt i haserne er jeg meget ufleksibel. Mine lægge er også hårde. Så jeg poster en efterlysning på Facebook i håb om, at der er en der kan hjælpe mig med en god massør. Jeg elsker Facebook. Utroligt hvad man kan finde der af hjælp og inspiration. Der går ikke længe inden jeg har en masse forslag til behandlere.

Jeg skal ned til reception hos Katrine, vores HR partner, der har fået nyt job hos Novo Nordisk. Hun er fantastisk. Det bliver tomt uden hende og hun vil blive savnet. Jeg kører hjem kort tid efter receptionen og nyder at det er weekend. Og jeg holder weekend. Det er svært for mig ikke at lave noget fysisk, men jeg vil ikke risikere noget, så jeg holder mig i ro og forsøger at nyde, at jeg rent faktisk ikke kan lave noget. Aftenen står i familiens tegn og det eneste der sker er hyggeligt samvær med familien og to gode veninder. Claus har kastet sig ud i pizzabagning igen og de smager bare sindsygt godt. Det er fantastisk.