Forstrakt lægmuskel er billigt sluppet

Jeg har lært ikke at stresse over ting, jeg alligevel ikke er herre over. Planen var at jeg ville tage på min 80-90 km's cykeltur fra morgenstunden. Men da vækkeuret ringer kl. 5.00 kan jeg godt mærke, at det ville være dumt. Min læg smerter og jeg ved at jeg skal tage det alvorligt. Jeg sover videre og det første jeg gør, da jeg ankommer på arbejdet er at besvare opkaldet fra Mette Bloch. Mette har set på Facebook at jeg er skadet. Mette giver mig råd og vejledning omkring hvem, jeg skal kontakte og hvad jeg skal sørge for at de kan behandle med. Mette har jo ligesom haft sin del af skader, så det er dejligt med input fra en, der har prøvet det på egen krop. Jeg går straks igang med at finde et sted, der har en ledig tid og det lykkedes ret hurtigt. Hurra for sommerferie. Jeg får en tid til kl. 15.00 samme dag. Claus henter mig fra arbejde og kører mig til behandling. Det er supergodt at være kommet til så hurtigt. Min behandler hedder Tobias. Han beder mig om at tage bukserne af og jeg priser mig lykkelig for at jeg fik Claus til at tage andre trusser med. En G-streng er ikke lige sagen, når man skal posere foran en vildt fremmed. Jeg skal lave en masse øvelser, så han kan se om skaden stammer fra et andet problem i eksempelvis hoften. Han bliver lidt irriteret på mig, fordi jeg begynder at spørge ind til, om han vil give min ultralyd. Det er nemlig et must for at jeg heler hurtigt. Han vil gerne at jeg bliver undersøgt ordentligt først, og det er jo klart, jeg er bare en anelse utålmodig. Jeg vil bare gerne fixes. Jeg bliver undersøgt grundigt og det viser sig at jeg har forstrakt min lange lægmuskel. Det lader ikke til, at der er tale om en fibersprængning, men det regnede jeg heller ikke med, for det ville jeg have mærket. Jeg får ultralyd og massage. Der afsluttes med kinesio tape. Det ligner en avanceret tatovering, men det er en tape, der hjælper på gennemstrømningen af blodet, så man heler hurtigere.

Jeg slapper af da jeg kommer hjem. For mig er det aller vigtigste lige nu at hele og blive klar til min Ironman. Jeg vil ikke risikere noget så tæt på. Det ville være dumt.