Jeg ville ønske jeg kunne fortælle at jeg har trænet helt vildt, men det har jeg ikke. Som skrevet tidligere, så tager jeg min skade meget alvorligt og til trods for, at jeg godt må svømme og cykle forsigtigt, så har jeg besluttet ikke at lave noget som helst. Jeg vil ikke risikere at skaden bryder op. Jeg har derfor i går meldt fra til det sidste hårde træningspas som gruppe. Jeg skulle have kørt Tyren 9 gange rundt med fuld hammer og så løbe en omgang til sidst. Men det går bare ikke. Jeg sover derfor længe. Og det er meget underligt for mig. Jeg arbejder altid om lørdagen, men også det har jeg aflyst. Mest af alt fordi næsten hele løbeholdet fortsat holder ferie og så kan jeg ligeså godt skåne læggen og sørge for at min skade heles bedst muligt.Vi tuller rundt herhjemme og hygger. I dag kommer Patricia hjem fra koloni og det glæder vi os rigtig meget til. Vi henter hende klokken 14.15 på hovedbanegården. Chaplin er ved at æde hende og det er gensynsglæde på et højt plan. Vi kører forbi arbejdet og henter det kød jeg har bestilt til weekenden. Jeg handler de sidste småting ind og så er det ellers bare afslapning og råhygge med god mad og alverdens lækkerier. Det føles næsten som ferie.
Tag ikke fejl. Det kribler og krabler i mig og jeg har så meget lyst til at hoppe på jernhesten og suse afsted, men jeg genoptager træningen imorgen. Jeg er også så småt igang med nedtrapningen. Det er i virkeligheden nok det, der bliver aller sværest for mig. At spise og fylde mig med tonsvis af kulhydrater og så ikke at røre en finger. Puha der kommer en del kilo på den sidste uge, men det er heldigvis bare ophobning af væske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar