mandag den 16. august 2010
The final
http://www.oestrogen.dk/Sind%20og%20velvaere/Sund%20og%20Slank/Kira-uge-33.aspx
lørdag den 14. august 2010
De sidste detaljer falder på plads

Claus og jeg kører hjem. Jeg tjekker taskerne en gang til og så kører vi ud til Amager Strandpark med cykel og tasker. Jeg sætter cyklen op og afleverer taskerne. Cykelposen skal hænges op og jeg priser mig lykkelig for, at jeg har pakket alt i plastikposer. Uvejret er kommet til Amager og det stormer og regner. Stakkels de der ikke har gjort det samme. Jeg kører med Claus ind over byen og viser ham hvor løberuten er henne. Vi kører så til Frederiksberg for at få ”sundt” slik hos Egefeld og romkugler eller rettere en romkugle. Der var desværre udsolgt. Vi kører til Virum og jeg viser ham hvor han kan parkere bilen henne og hvor pitstop vil være, hvor jeg gerne vil have at han står klar med forplejning.
Da vi kommer hjem laver Claus pasta Carbonara og vi ser en film mens vi spiser og hygger.
Klokken 21.00 går jeg i seng. Jeg skal være frisk til i morgen. Det er en stor dag for mig. Jeg sover som en sten fra kl. 21.30. Det sidste jeg når at tænke er om det regnvejr mon nogensinde har tænkt sig at stoppe.
fredag den 13. august 2010
Gensyn med gammel klassekammerat

torsdag den 12. august 2010
Katastrofal udvikling

onsdag den 11. august 2010
Garmin på afveje

Jeg har tid hos fysioterapeuten om eftermiddagen og jeg bliver behandlet og får tape på. Han roser Jeanets arbejde meget. Mine lægge har været stenhårde. Jeg tager Nicolas med på tilbagevejen. Han er superglad for at være i skole. Det bliver til en hurtigt vending hjemme og så af sted på cyklen til Svanemølle bugten. Vi skal have svømmeundervisning. Det trækker op med sorte skyer og alt tyder på regn og måske endda også torden. Vi er nogle stykker der er mødt op og vi trækker i våddragterne. Vi står på badebroen. Pludselig kommer der et vindpust og min pose med alle mine ting, dykkerbriller etc flyver i vandet. Der er en sød gut der allerede svømmer og han er sød at hjælpe mig. Han samler posen op og spørger om jeg har alt og om der er noget vigtigt der ikke er kommet med. Det mener jeg ikke og jeg takker mange gange. Pludselig får jeg koldsved. Mit Garmin ur er der ikke. Det må være røget ud af posen. Jeg går i panik og bliver en anelse desperat. De andre i gruppen hjælper mig med at lede. Rebecca får øje på uret oppe fra badebroen. Rasmus er redningsmanden som dykker ned og får fat i det. Puha….det var tæt på at jeg begyndte at hyperventilere. Det er trods alt et ur til 2500 kr. Så det er ikke småpenge der er tale om. Vi svømmer ganske lidt. Vandet er fyldt med mange brandmænd og der er ingen grund til at blive brændt. Lotte og Thomas har bagt kage og vi får os et stykke kage i regn og blæsevejr. Det er koldt. Claus kommer og henter mig og jeg pakker mig ind i varme tæpper og håndklæder og hopper under bruseren med det samme jeg kommer hjem. Sofaen får besøg af mig og jeg ligger og slapper af inden jeg går i seng. Klokken er 21.00.
tirsdag den 10. august 2010
Nicolas' første skoledag

Efter en kort skoledag tager vi hjem og hygger. Nicolas er allerede i gang med lektier. Dejligt at han har det sådan med skole. Lad os bede til at det fortsætter.
Klokken 18.00 er det tid til pastaparty. Challenge holdet skal mødes og der skal snakkes de sidste spekulationer igennem, mens der spises pastarretter og konsumeres kage og slik efterfølgende. Jeg spiser ikke slik og kage. Ikke for at være hellig, men jeg skal kunne sove kl. 21.00 så jeg beslutter mig for at det nok er en klog beslutning. Maden smager himmelsk og der er også kyllingbryst/lår med samt lækkert brød. Det smager skønt. Jeg bryder op kl. 20.00.
Da jeg kommer hjem pakke vi vores nye køleskab ud. Vores gamle fungerer ikke ordentlig og vi har købt et nyt. Det er en lidt mere kompliceret proces end først antaget. Lågerne skal vendes og der skal ordnes bag det gamle etc. Vi ender med at bruge 1 1/2 time og jeg ligger først i sengen kl. 22.00. Og så er min rytme brudt. Jeg kan ikke rigtig sove og ender med at ligge og vende og dreje mig til kl. 00.00.
mandag den 9. august 2010
Omstilling af døgnrytmen og tarmskylning eller?

søndag den 8. august 2010
Den store dag nærmer sig

lørdag den 7. august 2010
90 km og efterfølgende bryllup


fredag den 6. august 2010
Bikefitting var en fantastisk oplevelse

Efter arbejde kører jeg til Helsingør, hvor Nicolai skal igang med mig og min cykel. Det lød forkert gjorde det ikke. :-) Det er helt uskyldigt men kræver stor koncentration og en omhu omkring detaljer, som jeg på ingen måde er i besiddelse af. Hvis jeg skulle lave det som Nicolai laver, så ville jeg få et raseri anfald inden jeg fik set mig om.
Nicolai sætter cyklen op. Cykles måles, så jeg kan se, hvordan den er før den bliver justeret og så bliver jeg undersøgt grundigt. Min smidighed i hofte, knæ, fødder med mere undersøges nøje. Vi snakker skader og om jeg har nogle ting jeg døjer med. Om jeg har ondt nogle steder. Jeg får sat et kabel fast, der går fra min skuldre og helvejen ned langs kroppen ned til tæerne. Det er for at systemet kan se min bevægelse når jeg cykler og så det kan blive analyseret. Det er interessant. Cyklen bliver justeret og jeg ender med at få afkortet længden på cyklen med næsten 10 cm og sadlen hæves 3 cm. Alene indstillingerne på bøjlerne bruger Nicolai mere end 30 minutter på. Det måles konstant efter med vaterpass, så det bliver helt perfekt. Der kommer også et fald på sadlen. Det føles meget anderledes men på den gode måde. Det er helt vildt en forskel jeg kan mærke. Jeg glæder mig til jeg skal ud på en tur i morgen med de nye indstillinger. Jeg når ikke svømning, da vi har været igang 3 timer, men jeg skal svømme søndag, så det er i orden.
Tjek Nicolai ud her: http://www.nicolainorrid.com/
Da jeg kommer tilbage til Frederiksberg, møder jeg Umahro Cadogan, der er ude at løbe med sine fivefingers sko og 10 kg's oppakning. Inden løbeturen har han bokset en time. Så er man rå. Det er det man kalder hård træning. Vi får en snak om fivefingeres. Jeg er vild for at prøve det, men jeg venter lige til efter Challenge. Umahro løber hjem til prinsessen og jeg går op til familien.
Jeg nyder at det er weekend og hygger med familien.
torsdag den 5. august 2010
Løbeturen minder mig om at min læg ikke er på toppen

Jeg har taget løbeskoene med og skal løbe hjem. Claus kørte mig på arbejde. Jeg trækker i løbetøjet og begiver mig ud på en 8 km's tur, som er den samme, som da der opstod en skade sidste gang. Puha. Bare det ikek sker igen. Jeg løber afsted og det går fint. Jeg kan mærke at det trækker lidt i læggen, men det er stivhed og føles ikke som en skade.
Jeg har tid hos fysioterapeuten i morgen tidlig og her skal der gøres status for hvordan det går. Jeg kommer helskindet hjem uden problemer. Det er dejligt. Jeg tager et varmt bad og så er det tid til at få lavet en masse praktiske ting. Jeg er bagud med en del projekter og det hader jeg at være. Der er en fra Challenge gruppen der har fundet et link til vejrudsigten i København. DMI er også begyndt at komme med meldinger for dagen og de ser bedre ud end på dette link. Jeg følger udviklingen med spænding, for det har jo ret stor betydning for os på dagen.
onsdag den 4. august 2010
Næsten 70 km's cykling og 1,5 km svømning

tirsdag den 3. august 2010
Cykeltyveri, Running26 og 1,7 km i havet
mandag den 2. august 2010
Tandlæge, solsikker og eksotiske frikadeller

Men jeg gør det og kl. 8.00 ligger jeg i tandlægestolen og får sat den nye krone på. Og det er ikke så ligetil som det bør være. På aftrykket sider kronen tæt, men når den kommes i munden, så er der for stor afstand mellem to af tænderne og det betyder at det samme problem vil opstår. At der ryger en masse madrester ned under kronen og så kan festen fortsætte. Jeg får plastik på nabotanden, så afstanden mindskes. Jeg ved ikke om det er en god løsning eller om kronen burde laves om, men det er det min tandlæge vælger at gøre. Jeg er for at sige det helt ærligt ikke glad og tryg ved det, men jeg kan intet stille op. Jeg kan bare tage imod og så håbe på at det er den rette løsning.
Smertehelvedet er tilbage og min dag på arbejdet, går med at dulme smerterne med piller og cola. Jeg skal hen til behandling om eftermiddagen og have tjekket læggen. Det er en god prognose. Den er blevet rask igen. Jeg skal dog stadig passe på, men fra i morgen af må jeg påbegynde at løbe igen. Det er bare super dejligt og jeg kan næsten ikke vente.
Claus venter med børnene i bilen og vi drager hen for at købe en blomst til Mille, der er flyttet i ny lejlighed. Vi finder nogle smukke solsikker til hende.
Vi hjælper med at få hængt billeder med mere op, så det kan begynde at ligne et hjem. Imens laver Mille dejlige eksotiske frikadeller med kartofler. Jeg laver en gulerods tzaziki til os. Vi spiser og sidder og nyder alt det, der nu hænger på væggene. Der er skybrud udenfor og jeg priser mig lykkelig for at jeg ikke sidder på cyklen et eller andet sted på Challenge ruten.
Da vi kommer hjem bliver der ordnet lidt praktiske ting og vi hygger.
Imorgen skal jeg genoptage min træning igen. Det har jeg savnet.
søndag den 1. august 2010
Brandmænd er ikke lige min kop te

lørdag den 31. juli 2010
Jeg tager tyren ved hornene og aflyser

Vi tuller rundt herhjemme og hygger. I dag kommer Patricia hjem fra koloni og det glæder vi os rigtig meget til. Vi henter hende klokken 14.15 på hovedbanegården. Chaplin er ved at æde hende og det er gensynsglæde på et højt plan. Vi kører forbi arbejdet og henter det kød jeg har bestilt til weekenden. Jeg handler de sidste småting ind og så er det ellers bare afslapning og råhygge med god mad og alverdens lækkerier. Det føles næsten som ferie.
Tag ikke fejl. Det kribler og krabler i mig og jeg har så meget lyst til at hoppe på jernhesten og suse afsted, men jeg genoptager træningen imorgen. Jeg er også så småt igang med nedtrapningen. Det er i virkeligheden nok det, der bliver aller sværest for mig. At spise og fylde mig med tonsvis af kulhydrater og så ikke at røre en finger. Puha der kommer en del kilo på den sidste uge, men det er heldigvis bare ophobning af væske.
fredag den 30. juli 2010
Facebook er genial

Det vækker opsigt at jeg har tape på læggen for det ligner jo en tatovering. Jeg har fået tid igen til kl. 12.30, så jeg kører hen til behandling og får endnu engang ultralyd og massage. Vi bliver enige om at jeg skal finde en god sportsmassør, der kan løsne mine muskler op. De er stenhårde og specielt i haserne er jeg meget ufleksibel. Mine lægge er også hårde. Så jeg poster en efterlysning på Facebook i håb om, at der er en der kan hjælpe mig med en god massør. Jeg elsker Facebook. Utroligt hvad man kan finde der af hjælp og inspiration. Der går ikke længe inden jeg har en masse forslag til behandlere.
Jeg skal ned til reception hos Katrine, vores HR partner, der har fået nyt job hos Novo Nordisk. Hun er fantastisk. Det bliver tomt uden hende og hun vil blive savnet. Jeg kører hjem kort tid efter receptionen og nyder at det er weekend. Og jeg holder weekend. Det er svært for mig ikke at lave noget fysisk, men jeg vil ikke risikere noget, så jeg holder mig i ro og forsøger at nyde, at jeg rent faktisk ikke kan lave noget. Aftenen står i familiens tegn og det eneste der sker er hyggeligt samvær med familien og to gode veninder. Claus har kastet sig ud i pizzabagning igen og de smager bare sindsygt godt. Det er fantastisk.
torsdag den 29. juli 2010
Forstrakt lægmuskel er billigt sluppet

onsdag den 28. juli 2010
8 km's løb, 2 km's svømning og en skade
tirsdag den 27. juli 2010
80 km fra morgenstunden

Da jeg kommer ind på arbejdet hopper jeg i bad og så er jeg klar til endnu en stille dag. Omkring kl. 14.30 er der skybrud og det vælter ned med regn. Jeg er glad for at jeg tog turen fra morgenstunden og ikke skal til og afsted kl. 17.30 som en stor del af de andre fra Challenge holdet skal. Det er god træning at cykle i regnvejr, men det har jeg allerede gjort en hel del og jeg tvivler på at det bliver så voldsomt på selve dagen. Men man ved selvfølgelig aldrig.
Claus henter mig og vi får ordnet praktiske ting inden det ringer på døren lidt i seks. Helle, Kristian og børnene er kommet til Sjælland og har spurgt om de måtte kigge forbi til en kop kaffe. De meldte i deres ankomst modsat mig, der dukkede op fra morgenstunden og vækkede hele huset. Og selvfølgelig må de det. Det er hyggeligt og vi når at snakke en times tid, inden de skal afsted med færgen.
Claus laver lækre sandwich til os. Dog er de temmelig stærke. Han har kommet tabasco i og normalt elsker jeg spicy, men desværre har vi ikke samme styrke smagsløg. Mine er ikke bevidstløse og derfor er det MEGET hot. Jeg lavede nemlig en opvågning af mine smagsløg, da vi boede i USA. Jeg fjernede al salt fra min mad og købte kun krydderier, der ikke var tilsat salt. Og tag ikke fejl. Rigtig mange krydderier er tilsat salt, så vær opmærksom på dette. (Jeg købte mine i en helsekost, da de havde større udvalg). Jeg lærte mig selv at spise mad uden salt. F.eks kylling krydret med salvie. Det har så meget smag, at salt ikke behøves. Efter de 6 uger uger, hvor jeg ikke brugte salt overhovedet, og her mener jeg overhovedet, ikke noget pålæg, for det er altsammen spækket med salt, også rigtig meget kød er fyldt med salt, så kig godt efter, men efter de 6 uger, var mine smagsløg nulstillet og jeg kunne pludselig smage ting meget bedre. Problemet nu er at jeg ofte oplever at folk salter deres mad alt for meget. Det er en hårfin balance. Jeg bruger generelt meget lidt salt i min mad, men stiller altid salt på bordet, så folk kan tilpasse madens smag deres smagsløg.
Jeg laver nogle boganmeldelser og så er det tid til afslapning med nogen Prison Break. Det er en fantastisk serie og selvom jeg har set de fleste afsnit, så kan jeg kun svagt erindre den, så det er glædeligt gensyn og så har vi jo altså ikke set sidste sæson samt filmen der runder det hele af, så der bliver spænding til det sidste.
mandag den 26. juli 2010
Mentalt er jeg ikke tilbage fra ferien endnu

søndag den 25. juli 2010
Træningslejren er slut - imorgen begynder hverdagen

Lotte har hold i nakken og har det generelt ikke særligt rart, men alligevel trodser hun alt og står og kokkerer en masse lækkerier. Kim tager sig af børnene imens. Izabella og Fillipa er der krudt i og vi bliver enige om at kanotur ikke vil fungere med hold i nakken og ej heller med det blæsevejr, vi har fået i dag. Så vi tager ned på en legeplads, der er anderledes og udfordrene for børnene. Det er dejligt afslappende og vi tuller bare rundt og snakker og hygger.
Bagefter tager vi hjem og spiser en fantastisk frokost med alverdens veganske retter, der er også lidt kyllingefrikadeller. Rigtig lækker mad og super selskab. Vi runder af med lidt dessert og Tour de France kørende i baggrunden. Et total antiklimaks, da man ikke kan lade være med at tænke om Andy Schleck mon ville kunne vinde, hvis de bare gav den gas på den sidste etape. Hvorfor er det lige at de skal rulle afsted. Trist afslutning, når det hele har været så tæt på.
Vi er hjemme til at se præmieoverrækkelsen og så trækker jeg i løbetøjet og tager på en godt 11 km's løbetur sammen med Chaplin. Jeg runder Damhussøen og løber så retur igen. En rigtig dejlig tur. Vi spiser sandwiches med kyling og bacon og en bunke salat og grøntsager. Det er varmt og vi orker bare ikke noget som helst.
Jeg gør klar til morgentræningen i morgen og pakker taske for første gang i lang tid. Det bliver hårdt at komme igang igen. Nu nød jeg ellers lige ferien og træningslejren.
lørdag den 24. juli 2010
Challengeruten på en anderledes måde

fredag den 23. juli 2010
Hadsten, Himmelbjerget og hjem

torsdag den 22. juli 2010
Galoperende køer på Kalø

onsdag den 21. juli 2010
Et par dage i venners lag
Vi har besluttet at tage færgen over Odden-Århus. For at spare noget køretid og for at kunne slappe af. Det går fint med trafikken. Ikke nogen forsinkelser og vi ankommer faktisk til færgen 45 minutter for tidligt. Chaplin får lov til at løbe lidt rundt inden, vi skal ombord på færgen. Det er dejligt. Vi har sodavand med og sidder og quizer og løser kryds og tværs ombord på færgen. Faktisk er den lidt forsinket i sejltiden, da den ene motor ikke virker og derfor sejler færgen på 3 motorer i stedet for. Det betyder 20 minutters forsinkelse, men det er jo ligegyldigt. Vi kører fra færgen og efter 15 minutter hjem til senere er vi hos vores dejlige venner. Her skal vi være de næste par dage. Vi starter med at spise en dejlig frokost og få snakket igennem. For mig er det jo kun en måned siden at jeg var her sidst, men Claus har meget han skal indhente. Efter frokosten kører vi en lille tur og får ordnet nogle praktiske ting hos Harald Nyborg og Elgiganten og så er det hjem igen.
Grillen tændes op og der lægges kyllingebryst på grillen. Vi skal have clubsandwich. Det smager fantastisk og vi nyder maden i haven under høj sol.
Vi snakker og hygger og først klokken 00.00 trækker vi mod sengen. Det er svært at stoppe når man er i så godt selskab.
tirsdag den 20. juli 2010
Cyklernes konge og Prison Break

mandag den 19. juli 2010
Er Alberto Contador en værdig vinder?

søndag den 18. juli 2010
4 km svømning og carbonrengøring

Efter træning er det hjem og spise mad. Jeg laver en omgang brunch mit alles. Det er bare det bedste. Det skaber ro i min krop, når jeg får et måltid sprængfyldt med proteiner. Jeg er nemlig en proteintype. Hvad er du for en type?
Test dig selv her: http://www.gallproductions.com/MetabolicTypeSelfTest.pdf
Og du kan grine af det, men jeg garanterer dig, at hvis du spiser efter din type, så vil du opleve en krop i balance. Nå det var et sidespor.
Claus og jeg kørte afsted for at hente diverse ting vi manglede. Brun sæbe til Nicolas formodede splint, vandmelon og jordbær (findes der noget bedre i sommervarmen) og en masse andre ting. Nicolas fik fodbad med brun sæbe og efterfølgende inspektion af fødderne. Der var ingen splinter, hvilket jo var positivt. Men Nicolas fandt ud af, at det der med at få fodbad og efterfølgende at blive nusset var ganske rart.
Så var det cyklens tur. Som tidligere skrevet, så skal man huske at vaske sin cykel godt af, hvis man har været ude i regnvejr. I det hele taget er det klogt at rengøre den hver gang, men når det har regnet er det et must. Der er småsten og en masse skidt der sætter sig fast. Specielt i kranken og tandhjulene, (Undskyld proff. cyklister. Er sikker på der er et bedre ord for det). Så ja jeg går i bad med min cykel. Det er helt almindeligt her på matriklen, men virker sikkert en anelse underligt for andre.
Sidste etape af Stig Larsson triologien blev set og det var med stor nydelse. Hold fast hvor er der meget ekstra materiale og en bunke scener som ikke er set før. Filmene er delt i to DVD'er og varer godt og vel 1 1/2 time hver, så der er dømt topunderholdning i hele 9 timer.
lørdag den 17. juli 2010
Domo arigato for 170 km på cykel i godt selskab og middag på japansk

Da jeg kommer hjem efter turen er det hurtigt i bad og så afsted til Helsingør. Vi skal op til Kristian og Maki og deres skønne tvillinger samt lille Moses (En ruhåret gravhund). Det er så hyggeligt at være der. Maki er fra Japan og Kristian har læst Japansk i Wales i Cardiff og flyttede så til Japan lidt over et år. Her mødte han Maki. Han kan nu flydende japansk både på skrift og i tale. Det er fantastisk og sidde til middag, hvor der flyver japansk hen over bordet, engelsk og ikke mindst dansk.
Jeg er flad, så klokken 23.00 siger vi tak for en dejlig aften og kører hjemad.
fredag den 16. juli 2010
Strandtur, aftentræning og mænd der hader kvinder

Vi tager på stranden og har chaplin med. Han er begyndt at kunne lide at bade i vandet. Der skal svømmes klokken 18.00. Vi har aftalt at mødes ved Amager Strandpark og der er rigtig mange, der er mødt op. Det er vel lidt over 20 der deltager. Det er fantastisk at vi alle står der i vores neoprendragter og ligger an til at hoppe i baljen. Jeg får hjælp til at lukke min våddragt. Det er altid en god ide, så man er sikker på at den sidder korrekt i nakken. En anden ting som også er vigtigt at huske er at smøre godt med vaseline i kraveområdet, ellers ender man med ubehagelige sår. Det morsomme er at man kan få nogle stifter, der til forveksling ligner deodoranter og det vækker stor undren fra tilskuere, når vi står og smører os ind i nakkeområdet med denne tingest.
Vi kaster os i vandet og det går fint de første 300 meter, men så sker der pludselig noget. Jeg kan mærke at dragten tager vand ind og at det går hurtigt. Lynlåsen er gledet hele vejen ned. Det er en ubehagelig oplevelse, for våddragten holder dig flydende, hvis du ikke har mere end en mm vand inde i dragten langs hele kroppen, men når den pludselig tager flere liter ind, så synker man. Jeg kæmper en kamp for ikke at synke og jeg når hen til første bro, hvor vi har en opsamling. Jeg beder om hjælp til at få dragten lukket igen. Det lykkedes men der er vand i dragten og det fungerer ellers normalt ikke særlig godt. Jeg svømmer dog ruten og formår at holde min tid på de 1.33, hvilket jeg er forundret over. Enten har jeg svømmet mere igennem eller også er jeg blevet meget hurtigere, men kan ikke se det pga mit uheld. Vi får en lille snak, da vi kommer op af vandet. Det er hyggeligt.
Da jeg kommer hjem spiser vi aftensmad. Vi spiser generelt lidt senere pga sommervarmen. Menuen er lækker kylling med en bunke grøntsager, ovnbagt selvfølgelig. Det har været en hyggelig dag.
Jeg får sat vinterdæk på min cykel. Nu må jeg prøve noget nyt. Jeg orker bare ikke punkteringer. Når jeg cykler skal det bare spille. Så der går lige en lille time med at få det klart til morgendagens cykeltur.
Vi starter op på triologien, "Mænd der hader kvinder", "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet der blev sprængt", De er alle set i biografen, men vi har lige fået dem ind af døren til anmeldelse og på hver DVD er der en times ekstra film. Det er fedt med alle de scener der er kommet med. Det gør filmene mere hele. Det er fantastisk.
torsdag den 15. juli 2010
Grønne personligheder og stegte grønne tomater
