The final

Jeg er stadig ved at konsumere den store dag. Jeg har så mange indtryk jeg gerne vil have med, så jeg har besluttet at publicere afslutningen snarest. Indtil da, kan du læse om dagen på nedenstående link.

http://www.oestrogen.dk/Sind%20og%20velvaere/Sund%20og%20Slank/Kira-uge-33.aspx

De sidste detaljer falder på plads

Claus var jo i byen med Peter og holdt mig vågen fra kl. 2-4.00 med en bas der ikke var til at tage fejl af. Temmelig frustrerende, når jeg bare har så meget brug for søvn. Men han havde hygget sig og det var jo det vigtigste. Jeg fik sovet til kl. 7.00 og så stod jeg op. Jeg fik lavet spilleliste til min maraton del og så gik jeg i gang med at pakke taskerne til cykeldelen og løbedelen. Jeg tjekkede listerne 2 gange og pakkede så alting omhyggeligt ned i plastikposer, for man må jo sige at regnen væltede ned. Klokken 11.00 kørte vi hjem til mine søde svigerforældre og afleverede børnene. Vi fik en kop kaffe/the og snakkede om min store dag. Min svigermor var nervøs for mig og mit helbred, men som jeg sagde så havde hun ikke noget at være nervøs for. Jeg passer på mig selv og hvis jeg på noget tidspunkt mærker at det ikke er godt for mig, så stopper jeg.

Claus og jeg kører hjem. Jeg tjekker taskerne en gang til og så kører vi ud til Amager Strandpark med cykel og tasker. Jeg sætter cyklen op og afleverer taskerne. Cykelposen skal hænges op og jeg priser mig lykkelig for, at jeg har pakket alt i plastikposer. Uvejret er kommet til Amager og det stormer og regner. Stakkels de der ikke har gjort det samme. Jeg kører med Claus ind over byen og viser ham hvor løberuten er henne. Vi kører så til Frederiksberg for at få ”sundt” slik hos Egefeld og romkugler eller rettere en romkugle. Der var desværre udsolgt. Vi kører til Virum og jeg viser ham hvor han kan parkere bilen henne og hvor pitstop vil være, hvor jeg gerne vil have at han står klar med forplejning.

Da vi kommer hjem laver Claus pasta Carbonara og vi ser en film mens vi spiser og hygger.

Klokken 21.00 går jeg i seng. Jeg skal være frisk til i morgen. Det er en stor dag for mig. Jeg sover som en sten fra kl. 21.30. Det sidste jeg når at tænke er om det regnvejr mon nogensinde har tænkt sig at stoppe.

Gensyn med gammel klassekammerat

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg havde sovet godt. Det er bestemt ikke sådan landet ligger. Men jeg føler mig en anelse lettere i kroppen og jeg har ikke feber og ondt i halsen. Jeg er forundret men lykkelig. Kan stadig mærke at der er et eller andet i kroppen. Jeg står op og får spist morgenmad og begynder at ligge tingene på gulvet, som jeg skal bruge på søndag. Det er et stor rod, men det er bare for at komme igang. Der er ikke det store overskud.

Klokken 11.45 bliver jeg hentet af Lena og vi tager ind til Radisson hotel for at deltage i pre-meetinget vedrørende Challenge Copenhagen. Det er fantastisk at være til et møde med så mange athleter til stede. Tanken om at vi om få dage vil fylde København og Nordsjælland giver kriller i maven, men på en meget rar måde. Jeg hilser her på en gammel skolekammerat. Han er rejst til Danmark fra Spanien. Vi udveksler minder og hvad vores forventninger er til denne store begivenhed.

Da jeg kommer hjem spiser jeg mad. Det var meningen at jeg skulle til pastaparty, men jeg er ikke på toppen og jeg beslutter at det nok er klogere at pleje mit helbred. Jeg ville dog gerne have været der og høre Sindballes foredrag og peptalk. Det må jeg have til gode. Helbredet kommer først. Jeg hygger med børnene. Claus er taget på hyggetur med Peter. De skal til ølsmagning. Jeg får styr på mine bunker og har nu besluttet, hvad jeg skal have med. Roen falder langsomt over mig. Imorgen pakker jeg alting ned.

Katastrofal udvikling

Jeg vågner kl. 1.30. Jeg har ondt i halsen og feber. Jeg bliver panisk og ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det kan bare ikke være rigtigt det her. Det må bare ikke ske. En af de største oplevelser i mit liv ligger lige for fødderne af mig og det kan en influenza ødelægge med et trylleslag. Jeg går i tænkeboks men følelsesregistret er fuldstændigt i kaos. Jeg tudbrøler for at sige det mildt. Jeg er helt opløst. Jeg formår at slumre lidt på sofaen, men det bliver ikke til så meget. Jeg tager et langt bad og vækker resten af familien. Jeg skriver status på Facebook, dels for at komme af med mine frustrationer, men også for at høre hvad mine venner vil foreslå. Jeg vælger at se det fra den positive side. Min forklaring på det her er at massøren, Jeanet, har fået sat gang i det her og at jeg derfor har mulighed for at slippe af med det før søndag. At jeg kan blive klar. Det er svært at overbevise sig selv, men jeg forsøger. Jeg kommer på arbejde og forsøger at samle mig og at få arbejdet igennem. Mine kolleger kan se at det er helt galt med mig og jeg bliver sendt hjem. Jeg tager forbi Urtehuset i Lyngby og medbringer listen fra alle de forslag, der er kommet på Facebook. Jeg får en kombination og tager bagefter en taxa hjem. Jeg putter mig under dynen og forsøger at arbejde lidt, men må ret hurtigt opgive.

Hen på eftermiddagen står jeg op og trækker mig afsted mod Rådhuspladsen. Jeg tager bussen. Jeg skal registrere mig. Jeg møder et par jeg kender derinde, men de holder sig i behørig afstand fra mig, hvilket er forståeligt. Jeg tager hjem og putter mig under dynen igen.

Claus tager afsted mod Rørvig. Han tager børnene med. Vi får Chaplin passet hos nogle venner. Der er for meget uro herhjemme og det er synd at han skal være længe alene, så hellere at han kan hygge sig med Ozzra, en Doberman som han elsker højt og Thomas og Betina, der har fulgt ham helt fra lille bitte hvalp. Han har været sammen med dem før. Han er tryg med dem og vi er trygge ved at han er hos dem. Jeg tager kontakt til Lena Bøsinge Jørgensen - http://www.kropsindaand.dk/ - Vi er venner og Lena har foreslået at hun lige får skræddersyet en behandling til mig. Jeg tager hjem til hende og hun tester mig og finder frem til hvad, jeg skal have. Jeg kommer hjem og så starter behandlingen. Jeg bliver bombarderet med vitaminer og mineraler. Jeg tror på et mirakel og benytter mig af positiv psykologi. Det skal nok gå. Der var en mening med dette og om lidt falder det hele på plads. Jeg falder omkuld af træthed og udmattelse. Det har været en lang og meget følelsesladet dag.

Garmin på afveje

Igen tidligt op. Desværre kunne jeg jo ikke falde i søvn tidligt nok, fordi jeg havde været for længe oppe, så jeg trak den lidt. Søvn er noget af det allervigtigste i alle henseender, så det skal man tage alvorligt. Jeg stod op lidt over 5.00 i stedet for og tog et bad og spiste morgenmad. Jeg tager Chaplin med i parken. Han trænger til en dejlig lang tur i Bernstoffsparken. Tanken om at jeg i dag skal ud på en lille træningstur gør mig superglad. Det er hårdt ikke at træne. Kroppen er vant til at være i gang og når den så pludselig skal ligge stille, så bliver kroppen forvirret. Jeg har fået en massagetid helt fra morgenstunden. Målet er at få mine muskler løsnet, så jeg er klar til Challenge. Jeanet er dygtig. Hun er ikke en helt almindelig massør og hun får løsnet min muskler godt og grundigt.

Jeg har tid hos fysioterapeuten om eftermiddagen og jeg bliver behandlet og får tape på. Han roser Jeanets arbejde meget. Mine lægge har været stenhårde. Jeg tager Nicolas med på tilbagevejen. Han er superglad for at være i skole. Det bliver til en hurtigt vending hjemme og så af sted på cyklen til Svanemølle bugten. Vi skal have svømmeundervisning. Det trækker op med sorte skyer og alt tyder på regn og måske endda også torden. Vi er nogle stykker der er mødt op og vi trækker i våddragterne. Vi står på badebroen. Pludselig kommer der et vindpust og min pose med alle mine ting, dykkerbriller etc flyver i vandet. Der er en sød gut der allerede svømmer og han er sød at hjælpe mig. Han samler posen op og spørger om jeg har alt og om der er noget vigtigt der ikke er kommet med. Det mener jeg ikke og jeg takker mange gange. Pludselig får jeg koldsved. Mit Garmin ur er der ikke. Det må være røget ud af posen. Jeg går i panik og bliver en anelse desperat. De andre i gruppen hjælper mig med at lede. Rebecca får øje på uret oppe fra badebroen. Rasmus er redningsmanden som dykker ned og får fat i det. Puha….det var tæt på at jeg begyndte at hyperventilere. Det er trods alt et ur til 2500 kr. Så det er ikke småpenge der er tale om. Vi svømmer ganske lidt. Vandet er fyldt med mange brandmænd og der er ingen grund til at blive brændt. Lotte og Thomas har bagt kage og vi får os et stykke kage i regn og blæsevejr. Det er koldt. Claus kommer og henter mig og jeg pakker mig ind i varme tæpper og håndklæder og hopper under bruseren med det samme jeg kommer hjem. Sofaen får besøg af mig og jeg ligger og slapper af inden jeg går i seng. Klokken er 21.00.

Nicolas' første skoledag

Igen op kl. 4.00. Puhhh det er tidligt, men jeg må sige at jeg har omstillet mig hurtigt. Jeg faldt i søvn med det samme igår og har sovet hele natten som en sten. Jeg trak den en lille smule med snooze funktionen. Det understreger for mig at jeg skal have alle mulige vækkeure sat til på søndag, lidt ala Four Weddings and a funeral. Jeg skal ikke risikere noget med at sove over sig på søndag. Det skal bare spille på søndag. Jeg står op og spiser morgenmad, får ordnet mails og i det hele taget ordnet en masse praktiske ting. Jeg går en lang tur med Chaplin for jeg er ved at gå i spåner over ikke at træne. Hjemmet vækkes. I dag har jeg fri fra arbejde. Nicolas skal starte i skole. Han skal i 2. klasse. Han har glædet sig rigtig meget og han har pakket skoletasken op til flere gange, til trods for at der ikke rigtigt er noget at pakke endnu.

Efter en kort skoledag tager vi hjem og hygger. Nicolas er allerede i gang med lektier. Dejligt at han har det sådan med skole. Lad os bede til at det fortsætter.

Klokken 18.00 er det tid til pastaparty. Challenge holdet skal mødes og der skal snakkes de sidste spekulationer igennem, mens der spises pastarretter og konsumeres kage og slik efterfølgende. Jeg spiser ikke slik og kage. Ikke for at være hellig, men jeg skal kunne sove kl. 21.00 så jeg beslutter mig for at det nok er en klog beslutning. Maden smager himmelsk og der er også kyllingbryst/lår med samt lækkert brød. Det smager skønt. Jeg bryder op kl. 20.00.

Da jeg kommer hjem pakke vi vores nye køleskab ud. Vores gamle fungerer ikke ordentlig og vi har købt et nyt. Det er en lidt mere kompliceret proces end først antaget. Lågerne skal vendes og der skal ordnes bag det gamle etc. Vi ender med at bruge 1 1/2 time og jeg ligger først i sengen kl. 22.00. Og så er min rytme brudt. Jeg kan ikke rigtig sove og ender med at ligge og vende og dreje mig til kl. 00.00.

Omstilling af døgnrytmen og tarmskylning eller?

Jeg er begyndt at stå tidligt op. Nærmere betegnet kl. 4.00. Hvorfor gør jeg nu det, når jeg ikke må træne? Der er mange forskellige strategier for, hvordan man kommer bedst igennem dagen. Og hvilken metode er den rigtige? Hvad er det klogeste at gøre?

Jeg har valgt at vende min rytme om, så jeg kan komme på toilettet inden det går løs på selve dagen. Jeg overvejer endda tarmskylning, men har ikke endnu besluttet om det er en god ide. Og jeg ved heller ikke om det vil gøre en forskel. Nogen vil måske syntes det er ekstremerne, men for mig handler det om at gøre rejsen nemmest muligt. Det er mange timer man skal være i gang og alt hvad der kan hjælpe skal benyttes. Så jeg overvejer den del. Men ihvertfald så er jeg nu oppe og spiser med det samme jeg står op. Jeg spiser så også meget skemalagt i tiden op til. Dels for at der kommer en fordøjelsenrytme igang og så for at sikre mig at jeg får nok kulhydrater og proteiner samt fedtstof, men ikke i samme mængde som da jeg havde hårde træningspas, for så vil jeg tage på og det er ikke ønskeligt op til Challenge. Det er på den anden side heller ikke ønskeligt at tabe sig. Det er hårfine grænser. Men tilbage til kosten. Jeg spiser mindre mængder og i en anden rytme end tidligere, men kalorie indholdet er fortsat væsentligt højt og med fokus på kulhydraterne. Det er mit brændstof på dagen. Men da jeg desværre ikke kan have en anhænger med lækker mad med på dagen, så skal der indtages alternative ting. Det bliver til en del gel. Har forsøgt mig med energidrikke uden held. Har prøvet alle mulige blandinger og mærker men alle giver mig mavekramper og kvalme. Gel er også et skråplan, men dog brugbare. Snickers, energibarer og nutellamadder bliver det jeg kommer til at spise mest af på cykelturen og så har jeg fundet min egen energidrik. Fanta Excotic. Den fungerer så meget for mig og smager himmelsk. Jeg vil også sørge for at der er en ostemad som det første, når jeg kommer op af vandet. Ja grin bare. Er det tydeligt at jeg er et madøre? :-) Claus kommer til at have alverdens mad klar til mig, når han står og venter ved de forskellige depoter. For ærligt, jeg aner ikke hvad jeg måtte have lyst til på selve dagen.

Nå men jeg har sønikke med på arbejde, da farmand er på kursus og Nicolas først starter skole i morgen. Han klarer det rigtig flot. Han sidder lige så stille og spiller på computer og læser og tegner. Han er meget stille. I dagens anledning har han fået en af dirketørernes kontorer. Hen på eftermiddagen er det afsted til behandling hos fysioterapeuten. Læggen er stadig øm, men det er ikke kritisk. Jeg skal bare ikke løbe før på selve dagen.

Bagefter er det hjem og vende og snakke med Claus. Jeg tager ind forbi Byman for lige at få et par nye dykkerbriller, compressions sleeves, gels, bartaske med mere. Nu er jeg klar til dagen.

Jeg underviser mit løbehold fra cyklen. Jeg kan jo ikke løbe med, så det bliver en lidt anderledes undervisning. Men det er hyggeligt.

Da jeg kommer hjem er det direkte ud i køkkenet og finde noget mad. Kylling med ris. Det virker bare. Kl. 21.00 ligger jeg i sengen og der går 5 minutter så sover jeg. Jeg har allerede omstillet rytmen.

Den store dag nærmer sig

Jeg skal svømme CC ruten for sidste gang inden den store dag næste søndag. Vi er nogle stykker der har aftalt at mødes kl. 8.00. Det småregner og tegner til at blive et ustadigt vejr hele dagen. Der er rigtig mange ude for at svømme turen. Vi trækker i vores dragter og hopper i vandet. Vandet er "temmelig" koldt. Omkring 19 grader. Men jeg syntes det er fantastisk. Dels er vi nu helt sikre på at der skal svømmes med dragt, hvilket jeg sætter stor pris på efter mit møde med brandmændene, og så ved jeg at alle slapper af på den del. Jeg har faktisk mødt mange der har været bange for at dragterne røg. Jeg selv har været afklaret med risikoen for, at vi ikke kunne svømme med dragt. Måske ville det have kostet lidt tid, men bortset fra det, så tror jeg ikke det ville have haft den store betydning. Jeg har en lidt træls tur. Mine dykkerbriller bliver ved med at tage vand ind lige meget hvad jeg gør. Jeg laver vel omkring 10 stop, hvor jeg forsøger at få dem til at sidde. Arghhh det skal ikke ske på dagen. Jeg vælger til sidst at lukke af fra det og prøver bare at svømme. På vej tilbage svømmer jeg så jeg kan se flyene lette fra Kastrup og jeg tager mig selv i at tænke alverdens underlige ting. Jeg elsker fly og har altid været fascineret over at så tunge ting formår at holde sig i luften. Jaja jeg ved godt at det ikke er så mærkeligt, men det er altså mange elefanter der hænger deroppe i bare en maskine.

Jeg beslutter mig for at jeg skal købe nye dykkerbriller. Jeg vil ikke have problemer med brillerne på dagen. Men tror godt jeg ved hvad der er skyld i det. Jeg har hægtet mine briller fast til våddragten. Det betyder at når skyller dragten, skyller jeg også brillerne, så jeg tror at de er blevet kalket til på gummiet og at det er derfor at jeg har problemer. Vi får os en snak da vi kommer op af vandet. Vi er alle spændte og glæder os til på søndag. Desværre har et par stykker nogle skader de kæmper lidt med. Det er ærgeligt. Jeg håber for dem at de bliver klar til på søndag. Om nogen så har jeg den dybeste respekt for skader.

Da jeg kommer hjem laver jeg en proteinsmoothie, som restitutionsdrik. Jeg tager i Superbest for at handle, så en lækker brunch med hele svineriet kan laves. Vi spiser og hygger og jeg hiver dynen ind på sofaen og putter mig mens vi ser film og hygger. Jeg overmandes af træthed og tager en lille lur på 30 min. Jeg laver absolut intet som helst andet end at sove og slappe af, jo jeg er lige nede med Chaplin i regnen, men det er også det eneste. Det er dejligt. Om en uge går det løs. Jeg glæder mig.

90 km og efterfølgende bryllup

Jeg står op klokken 5.45. Jeg skal cykle for første gang med mine nye indstillinger. Jeg cykler til Tuborgvej/Strandvejen og mødes med et par fra Challengeholdet. De har aftalt at køre sammen. Jeg hilser men kører alene, da jeg skal finde min egen rytme og lige lære min cykel at kende. På strækningen efter Rungsted overhaler de andre mig. De kører i et dejligt jævnt tempo, og jeg fristes et øjeblik til at følge med, men lader mig falde tilbage. Det er vigtigt at jeg mærker godt efter og lytter til hvad kroppen siger og at jeg lærer de nye indstillinger at kende.

Jeg oplever kramper under fødderne, men det forsvinder halvvejs henne på cykelturen. Men bortset fra det, så cykler jeg både mere jævnt og hurtigere end tidligere. I det hele taget så føles det hele meget bedre. Jeg tilbageligger 90 km og er hjemme igen samtidig som min skønne veninde Laila ankommer. Hun har tilbudt at passe børn for os i dag, da vi skal til bryllup med Lea og Thomas. Nicolas er helt pjattet med Laila. Hun elsker at lege med ham og han syntes det er super hyggeligt. Jeg når lige i bad, presser et par ostemader ned og så må jeg pakke børste, creme med mere i en taske og klare resten i bilen. Nu er jeg ikke så begejstret for al for megen makeup, så det gør tingene lidt lettere for mig. Det tager et par minutter at klare i bilen. Claus skal være best man for Thomas, så derfor skal vi være der før de andre gæster ankommer.

Thomas stråler og vi glæder os over at det er hans og Lea's dag i dag. De er et godt par og det hele føles bare så rigtigt med dem. Det er et fint bryllup i kirken. Gode salmer og ikke for lang en ceremoni. Vi tager til Lindenborg Kro efterfølgende.

http://www.lindenborgkro.dk/

Der er 2 timers reception, hvor bryllupskagen skal skæres og spises og kl. 16.00 sætter vi os til bords og får en dejlig 3 retters menu. Da vi kommer til hovedretten fjerner tjenerne kartoflerne og saucen. Jeg bliver lidt stresset over det faktum. Jeg er rigtig sulten, fordi jeg har været igang på cyklen så mange timer og jeg ved ikke rigtigt om det er fordi de mener at en gang er nok. Efter 45 minutter kommer der nye varme kartofler og sauce ind og der serveres kød igen. Jeg kan ånde lettet op. Hvis nogle skulle være i tvivl så er mad MEGET vigtig for mig. Jeg kan ikke gå på kompromis med mad. Det bliver også en af mine mange udfordringer på dagen. Jeg kommer ikke til at nøjes med flydende kost. Det er et No Go. Det er et skønt bryllup og jeg kommer faktisk til at sidde med bordherre, der er tilmeldt Challenge Copenhagen, men som ikke kommer til at stille op. Han har ikke fået trænet nok, og har derfor valgt ikke at gøre det. Men jo mere vi snakker sammen, jo mere ærgrer han sig. Det er så tæt på at selv han kan smage på det. Festen slutter kl. 23.00 og vi kører hjem til Laila, der har råhygget med børnene. Det er dejligt at hun har kunnet hjælpe os.

Bikefitting var en fantastisk oplevelse

Jeg har valgt at stå tidligt op, selvom jeg ikke skal træne. Jeg er så småt igang med at omstille kroppen til en anden rytme og det lader til at det virker. Jeg får pakket svømmetøj, cykeltøj og min cykel som fik en ordentlig rengøring i går. Jeg skal nemlig til bikefitting i dag. Faktisk noget sent at gøre, men jeg fik min nye cykel meget sent og har først fået den prøver ordentlig af nu. Jeg er blevet anbefalet Nicolai Norrid. Han skulle være eliten indenfor dette. Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg starter dagen hos fysioterapeuten. Jeg har fået en tid kl. 7.30. Han tjekker mig igennem og jeg får ultralyd og massage. Jeg er godt stiv i læggen og jeg får strenge ordrer til at jeg ikke må løbe før på Challenge dagen. SLUT! Hører du Kira? Jeg hører hvad du siger og jeg skal nok gøre som du siger. Men det bliver svært. jeg elsker at løbe. Anyway. I'll behave.


Efter arbejde kører jeg til Helsingør, hvor Nicolai skal igang med mig og min cykel. Det lød forkert gjorde det ikke. :-) Det er helt uskyldigt men kræver stor koncentration og en omhu omkring detaljer, som jeg på ingen måde er i besiddelse af. Hvis jeg skulle lave det som Nicolai laver, så ville jeg få et raseri anfald inden jeg fik set mig om.

Nicolai sætter cyklen op. Cykles måles, så jeg kan se, hvordan den er før den bliver justeret og så bliver jeg undersøgt grundigt. Min smidighed i hofte, knæ, fødder med mere undersøges nøje. Vi snakker skader og om jeg har nogle ting jeg døjer med. Om jeg har ondt nogle steder. Jeg får sat et kabel fast, der går fra min skuldre og helvejen ned langs kroppen ned til tæerne. Det er for at systemet kan se min bevægelse når jeg cykler og så det kan blive analyseret. Det er interessant. Cyklen bliver justeret og jeg ender med at få afkortet længden på cyklen med næsten 10 cm og sadlen hæves 3 cm. Alene indstillingerne på bøjlerne bruger Nicolai mere end 30 minutter på. Det måles konstant efter med vaterpass, så det bliver helt perfekt. Der kommer også et fald på sadlen. Det føles meget anderledes men på den gode måde. Det er helt vildt en forskel jeg kan mærke. Jeg glæder mig til jeg skal ud på en tur i morgen med de nye indstillinger. Jeg når ikke svømning, da vi har været igang 3 timer, men jeg skal svømme søndag, så det er i orden.

Tjek Nicolai ud her: http://www.nicolainorrid.com/



Da jeg kommer tilbage til Frederiksberg, møder jeg Umahro Cadogan, der er ude at løbe med sine fivefingers sko og 10 kg's oppakning. Inden løbeturen har han bokset en time. Så er man rå. Det er det man kalder hård træning. Vi får en snak om fivefingeres. Jeg er vild for at prøve det, men jeg venter lige til efter Challenge. Umahro løber hjem til prinsessen og jeg går op til familien.

Jeg nyder at det er weekend og hygger med familien.

Løbeturen minder mig om at min læg ikke er på toppen

Jeg sover længe og nyder det. Min morgenmad består af en proteinsmoothie og jeg kan så konstatere at den ikke mættede nok. Jeg bliver sulten allerede kl. 10.30 og efter en time giver jeg efter og kaster mig over en af mine absolutte ynglingsspiser. Tun med mayonaise, kapers, tomat og peberfrugt på hjemmebagt rugbrød. Det er et kongemåltid. Dagen på arbejdet byder på diverse udfordringer, men de løses forholdsvis let.

Jeg har taget løbeskoene med og skal løbe hjem. Claus kørte mig på arbejde. Jeg trækker i løbetøjet og begiver mig ud på en 8 km's tur, som er den samme, som da der opstod en skade sidste gang. Puha. Bare det ikek sker igen. Jeg løber afsted og det går fint. Jeg kan mærke at det trækker lidt i læggen, men det er stivhed og føles ikke som en skade.

Jeg har tid hos fysioterapeuten i morgen tidlig og her skal der gøres status for hvordan det går. Jeg kommer helskindet hjem uden problemer. Det er dejligt. Jeg tager et varmt bad og så er det tid til at få lavet en masse praktiske ting. Jeg er bagud med en del projekter og det hader jeg at være. Der er en fra Challenge gruppen der har fundet et link til vejrudsigten i København. DMI er også begyndt at komme med meldinger for dagen og de ser bedre ud end på dette link. Jeg følger udviklingen med spænding, for det har jo ret stor betydning for os på dagen.

http://myforecast.com/bin/expanded_forecast_15day.m?city=60104&metric=true

Næsten 70 km's cykling og 1,5 km svømning

Morgenstunden starter for mit vedkommende klokken 5.00. Jeg skal afsted på min morgencykeltur. Jeg giver mig god tid og spiser min morgenmad i ro og mag mens jeg iagtager vores hund, der ikke helt forstår at jeg er så tidligt oppe. Hmm han bliver klogere. I næste uge bliver det endnu tidligere.

Jeg kan se at det er tvivlsomt om jeg kan nå hele CC ruten, så jeg tager en anden tur. Jeg drejer fra ved Nivå og kører en dejlig tur på 60 km. Efter arbejde mødes jeg med min coach Marianne Lehn. Hun sparrer med mig og hjælper mig til at holde fokus på mine mål og hjælper mig til at sætte delmål. Hun er fantastisk og jeg nyder hendes selskab rigtig meget, men jeg lærer også rigtig meget om mig selv. Jeg har flyttet mig rigtig meget sammen med hende.

Jeg tager en sprinttur på cyklen hjem. Der er 8,5 km og den får hele armen hjem, Jeg cykler så hurtigt jeg overhovedet kan. Da jeg kommer hjem pakker jeg våddragten og så er det afsted til svømmetræning i havet. Vi får svømmeundervisning hver onsdag ved Svanemølle bugten. Det er helt fantastisk og vi lærer en masse ting, som er vældigt brugbart til dagen. Det bliver til 1,5 km. Det er dejligt. Da undervisningen er slut har jeg overhovedet ikke lyst til at stå op. Vandet er så dejligt og jeg er helt pjattet med at bade i havet. Specielt nu hvor brandmændene har fundet sig et nyt opholdsted.

Jeg hopper i mine badesandaler og tager bilen hjem. Nu skal der slappes af og hygges med familien.

Cykeltyveri, Running26 og 1,7 km i havet

Planen var at jeg ville svømme fra morgenstunden, men jeg ombestemte mig, da vækkeuret kimede kl. 5.00. Jeg var træt og syntes at det var en bedre plan at tage løbeeventen og så svømme efterfølgende. Det er også et hårdere træningspas. Som sagt så gjort. Jeg lagde mig til at sove videre og satte vækkeuret til et par timer senere. Det var skønt at få lov til at være lidt længere i drømmeland. Til gengæld så var det ikke en rolig drøm, men en ganske forfærdelig drøm. Jeg drømte at jeg skulle aflevere noget på 2. sal i en kontorbygning. Jeg kørte på min racer og parkerede den i opgangen, for at den ikke skulle stjæles. Jeg var oppe i sammenlagt 45 sekunder og da jeg kommer ned, ser jeg en mand, der har taget min cykel. Han er på vej hen til en varevogn og kommer den bagi. Han lukker dørene og går i mod mig igen. Der er endnu en fed cykel i opgangen og han er på vej for at hente den. Jeg får min cykel ud af varevognen og smider den bagi min bil. (Ja alt er muligt i drømme, hvorfor var min bil der?). Jeg ringer efter politiet og venter på at tyven kommer tilbage. Jeg siger til ham at jeg har taget min cykel tilbage og håber det er i orden med ham og så får han ellers en lige i hovedet. Og så vågner jeg. Det er det man kalder et mareridt.

Efter arbejde er det tid til at få streget nogle ting af på huskelisten. Jeg får indkøbt salttabletter, creme i tilfælde at møde med brandmænd, vaseline til indsmøring, hvis der skulle være brandmænd, så bliver man nemlig ikke brændt, ny cykelhjelm i den rigtige størrelse, flaskeholdere til bagpå og minitoolsæt, hvis uheldet skulle være ude og jeg får brug for at kunne servicere cyklen selv, Gud forbyde det. Og så er det hen i Bernstorffsparken til løbeevent med Running26. Vi laver træning hvor vi løber en omgang der er ca. 5-600 meter. Vi skal løbe turen 4 gange, men for hver omgang skal vi tage 10 sekunder af omgangen. Det er god træning. Målet er nemlig dels at finde sit tempo, men også at sætte tempoet op fremfor at tonse afsted og brænde al energien af. Efter træning og cooldown, (der var selvfølgelig også opvarmning), så får vi de sidste råd til, hvordan vi skal forholde os indtil Challenge Copenhagen løber af stablen og hvordan vi bedst ligger en strategi for dagen.

Da vi er færdig med løbesminariet så er det afsted til Svanemøllen. Nu skal der svømmes. Jeg napper 1,7 km og møder kun 5 små brandmænd. Det er dejligt at de endelig er væk.

Tandlæge, solsikker og eksotiske frikadeller

Jeg var absolut ikke glad, da jeg vågnede op i dag. Jeg skulle til tandlægen og have sat min nye krone på. Jeg har det jo ikke så godt med tandlæger. Måske hænger det sammen med mine barndomsminder. Første gang jeg var hos tandlægen var jeg 6 år og havde 6 huller. Lidt senere fik jeg en modbydelig tandbyld og denne blev behandlet ved at tanden blev trukket ud uden bedøvelse. Ikke engang min mormor måtte blive sammen med mig, da tanden skulle hives ud. Jeg havde et mellemrum mellem fortænderne der til tider gav mig øgenavnet Kirasten Sigaard. Og nej det er ikke en slåfejl. Det er det der er vittigheden. KIRASTEN. :-). Nå men tilbage til mellemrummet. Jeg skulle have fjernet det tandkød, der var mellem fortænderne i håb om at mellemrummet ville mindskes. Så jeg skulle gennemgå en operation der foregik i tandlægestolen med bedøvelse, men ved fuld bevidsthed. Behøver jeg at sige mere? Det er bare ikke en god start på tandlæge karrieren. I øvrigt har jeg stort set ikke noget mellemrum mellem fortænderne i dag, så det hjalp jo faktisk.

Men jeg gør det og kl. 8.00 ligger jeg i tandlægestolen og får sat den nye krone på. Og det er ikke så ligetil som det bør være. På aftrykket sider kronen tæt, men når den kommes i munden, så er der for stor afstand mellem to af tænderne og det betyder at det samme problem vil opstår. At der ryger en masse madrester ned under kronen og så kan festen fortsætte. Jeg får plastik på nabotanden, så afstanden mindskes. Jeg ved ikke om det er en god løsning eller om kronen burde laves om, men det er det min tandlæge vælger at gøre. Jeg er for at sige det helt ærligt ikke glad og tryg ved det, men jeg kan intet stille op. Jeg kan bare tage imod og så håbe på at det er den rette løsning.

Smertehelvedet er tilbage og min dag på arbejdet, går med at dulme smerterne med piller og cola. Jeg skal hen til behandling om eftermiddagen og have tjekket læggen. Det er en god prognose. Den er blevet rask igen. Jeg skal dog stadig passe på, men fra i morgen af må jeg påbegynde at løbe igen. Det er bare super dejligt og jeg kan næsten ikke vente.

Claus venter med børnene i bilen og vi drager hen for at købe en blomst til Mille, der er flyttet i ny lejlighed. Vi finder nogle smukke solsikker til hende.



Vi hjælper med at få hængt billeder med mere op, så det kan begynde at ligne et hjem. Imens laver Mille dejlige eksotiske frikadeller med kartofler. Jeg laver en gulerods tzaziki til os. Vi spiser og sidder og nyder alt det, der nu hænger på væggene. Der er skybrud udenfor og jeg priser mig lykkelig for at jeg ikke sidder på cyklen et eller andet sted på Challenge ruten.

Da vi kommer hjem bliver der ordnet lidt praktiske ting og vi hygger.

Imorgen skal jeg genoptage min træning igen. Det har jeg savnet.

Brandmænd er ikke lige min kop te

Jeg har glædet mig som et lille barn og der skal overhovedet ingen overtalelse til at få mig ud af fjernene, da vækkeruret ringer kl. 6.45. I dag skal der trænes. Jeg skal ud på CC svømmeruten. Inde i vores forum er der omkring 10 der har tilmeldt sig, men vi er kun 5 der er mødt op. Vi trækker i dragterne og det forlyder at der er rigtig mange brandmænd. Ufff. Det er ikke lige min kop te. Jeg er rædselslagen for brandmænd. Men vi går i vandet og der går da heller ikke mere en 3-4 minutter, førend at alvoren går op for mig. Det vrimler med brandmænd. De er overalt. Jeg svømmer ind til land igen og står og overvejer, hvad jeg skal gøre. Jeg har mest lyst til at stoppe, men på den anden side, så kan vi meget vel risikere, at det vil være det samme den 15. august, og så er det lidt træls, hvis man går i panik og hvis det ødelægger dagen, så jeg beslutter mig for at kaste mig ud i udfordringen. De er jo ikke livsfarlige, bare ubehagelige. Jeg starter mit stopur på ny og påbegynder svømningen igen. Ind imellem når jeg at få en god svømmerytme, men omvendt så er der pludselig en væg af brandmænd foran mig, som jeg næsten ikke kan undgå. Jeg ender da også med at blive brændt på både hænder og fødder. På vej tilbage, da jeg har passeret 2. bro ser jeg en kæmpe brandmand ca. en meter under mig. Jeg priser mig lykkelig for at jeg kan undgå den, men så mærker jeg pludselig geletråde i ansigtet og en brændende fornemmelse. Jeg er blevet brændt i ansigtet. Jeg går lidt i panik. Det er specielt min venstre side der brænder og lige ved munden føles det som om jeg er bedøvet. Ligesom at have været hos tandlægen. Jeg tager en dyb indånding og fortsætter. Jeg vil bare ikke lade brandmændene styre min dag, så jeg svømmer ruten færdig og kommer igennem dog med slalom som en ny svømmestil. Jeg har brugt godt og vel 2 minutter længere på min slalom, men det er heldigvis ikke så meget. Og igen. Det er ikke svømmedelen der skal hentes tid på.

Vi får en snak med nogle af de andre svømmere, der anbefaler os at smøre os i ansigtet og på hænder og fødder med vaseline. Så kan de ikke brænde. Rådet er noteret. For det er dælme ubehageligt.

Da jeg kommer hjem har min fantastiske mand lavet mig en vaskeægte Emmerys sandwich. De er holdt op med at lave chorizo sandwichen, som ellers var min foretrukne, men vi har kopieret den og laver nu selv en fuldstændig magen til. Det er bare lækkert. Jeg går i bad og får skrabet brandmandstrådene af, dog ikke i ansigtet. Inde i vores forum er der allerede en masse, der er igang med rådudveksling og vi får et råd om at købe en creme ved navn: Mepyramin creme. Det hjælper, hvis man er blevet brændt. Noteret og tilføjet indkøbslisten. Check.

Vi har et par ting der skal ordnes. Patricias computer, der netop lige er kommet retur fra reparation, har de samme problemer, som da vi indleverede den, så nu er det slut. Den skal byttes til en ny og velfungerende model. Der er heller ingen problemer, da vi kommer op med den. Vi får pengene retur og går ind og køber en ny computer. Faktisk er den billigere, så vi ender med at få 1500,- igen. Det er meget længe siden jeg har prøvet at få penge tilbage efter en tur hos Elgiganten. Det bliver også til en lynbesøg hos H&M, hvor der også er noget, der skal byttes og så er det hjem.

Vi spiser tidlig aftensmad. Hjemmelavede burger står den på. Det er bare guf. Specielt når de toppes med bagte auberginer og stegte løg. Så er jeg i himlen. Der slappes af og hygges. Det er søndag og den skal inhaleres helt til vejs ende.

Jeg tager tyren ved hornene og aflyser

Jeg ville ønske jeg kunne fortælle at jeg har trænet helt vildt, men det har jeg ikke. Som skrevet tidligere, så tager jeg min skade meget alvorligt og til trods for, at jeg godt må svømme og cykle forsigtigt, så har jeg besluttet ikke at lave noget som helst. Jeg vil ikke risikere at skaden bryder op. Jeg har derfor i går meldt fra til det sidste hårde træningspas som gruppe. Jeg skulle have kørt Tyren 9 gange rundt med fuld hammer og så løbe en omgang til sidst. Men det går bare ikke. Jeg sover derfor længe. Og det er meget underligt for mig. Jeg arbejder altid om lørdagen, men også det har jeg aflyst. Mest af alt fordi næsten hele løbeholdet fortsat holder ferie og så kan jeg ligeså godt skåne læggen og sørge for at min skade heles bedst muligt.

Vi tuller rundt herhjemme og hygger. I dag kommer Patricia hjem fra koloni og det glæder vi os rigtig meget til. Vi henter hende klokken 14.15 på hovedbanegården. Chaplin er ved at æde hende og det er gensynsglæde på et højt plan. Vi kører forbi arbejdet og henter det kød jeg har bestilt til weekenden. Jeg handler de sidste småting ind og så er det ellers bare afslapning og råhygge med god mad og alverdens lækkerier. Det føles næsten som ferie.

Tag ikke fejl. Det kribler og krabler i mig og jeg har så meget lyst til at hoppe på jernhesten og suse afsted, men jeg genoptager træningen imorgen. Jeg er også så småt igang med nedtrapningen. Det er i virkeligheden nok det, der bliver aller sværest for mig. At spise og fylde mig med tonsvis af kulhydrater og så ikke at røre en finger. Puha der kommer en del kilo på den sidste uge, men det er heldigvis bare ophobning af væske.

Facebook er genial

Jeg aftalte med Tobias, at jeg gerne måtte svømme og cykle. Cyklingen skal dog være i ikke kuperet terræn, for ikke at provokere lægmusklen. Jeg har pakket våddragt og skiftetøj og sat vækkeuret til at jeg kan komme afsted. Men det styrter ned da vækkeuret ringer kl. 5.00. Jeg ligger kort og overvejer og normalt ville det ikke holde mig tilbage, men i dag er det anderledes. Jeg er ikke på toppen og jeg er mærket af, at jeg er skadet. Jeg er forsigtig. Jeg lægger mig til at sove videre og vi står alle op lidt senere. Claus tager Chaplin på tur og jeg bliver så hjemme indtil at han er tilbage, så Nicolas ikke skal være alene. Jeg kører på arbejde. Våddragten lægges i bilen. Hvis det klarer op, så tager jeg muligvis svømmeturen efter arbejde.

Det vækker opsigt at jeg har tape på læggen for det ligner jo en tatovering. Jeg har fået tid igen til kl. 12.30, så jeg kører hen til behandling og får endnu engang ultralyd og massage. Vi bliver enige om at jeg skal finde en god sportsmassør, der kan løsne mine muskler op. De er stenhårde og specielt i haserne er jeg meget ufleksibel. Mine lægge er også hårde. Så jeg poster en efterlysning på Facebook i håb om, at der er en der kan hjælpe mig med en god massør. Jeg elsker Facebook. Utroligt hvad man kan finde der af hjælp og inspiration. Der går ikke længe inden jeg har en masse forslag til behandlere.

Jeg skal ned til reception hos Katrine, vores HR partner, der har fået nyt job hos Novo Nordisk. Hun er fantastisk. Det bliver tomt uden hende og hun vil blive savnet. Jeg kører hjem kort tid efter receptionen og nyder at det er weekend. Og jeg holder weekend. Det er svært for mig ikke at lave noget fysisk, men jeg vil ikke risikere noget, så jeg holder mig i ro og forsøger at nyde, at jeg rent faktisk ikke kan lave noget. Aftenen står i familiens tegn og det eneste der sker er hyggeligt samvær med familien og to gode veninder. Claus har kastet sig ud i pizzabagning igen og de smager bare sindsygt godt. Det er fantastisk.

Forstrakt lægmuskel er billigt sluppet

Jeg har lært ikke at stresse over ting, jeg alligevel ikke er herre over. Planen var at jeg ville tage på min 80-90 km's cykeltur fra morgenstunden. Men da vækkeuret ringer kl. 5.00 kan jeg godt mærke, at det ville være dumt. Min læg smerter og jeg ved at jeg skal tage det alvorligt. Jeg sover videre og det første jeg gør, da jeg ankommer på arbejdet er at besvare opkaldet fra Mette Bloch. Mette har set på Facebook at jeg er skadet. Mette giver mig råd og vejledning omkring hvem, jeg skal kontakte og hvad jeg skal sørge for at de kan behandle med. Mette har jo ligesom haft sin del af skader, så det er dejligt med input fra en, der har prøvet det på egen krop. Jeg går straks igang med at finde et sted, der har en ledig tid og det lykkedes ret hurtigt. Hurra for sommerferie. Jeg får en tid til kl. 15.00 samme dag. Claus henter mig fra arbejde og kører mig til behandling. Det er supergodt at være kommet til så hurtigt. Min behandler hedder Tobias. Han beder mig om at tage bukserne af og jeg priser mig lykkelig for at jeg fik Claus til at tage andre trusser med. En G-streng er ikke lige sagen, når man skal posere foran en vildt fremmed. Jeg skal lave en masse øvelser, så han kan se om skaden stammer fra et andet problem i eksempelvis hoften. Han bliver lidt irriteret på mig, fordi jeg begynder at spørge ind til, om han vil give min ultralyd. Det er nemlig et must for at jeg heler hurtigt. Han vil gerne at jeg bliver undersøgt ordentligt først, og det er jo klart, jeg er bare en anelse utålmodig. Jeg vil bare gerne fixes. Jeg bliver undersøgt grundigt og det viser sig at jeg har forstrakt min lange lægmuskel. Det lader ikke til, at der er tale om en fibersprængning, men det regnede jeg heller ikke med, for det ville jeg have mærket. Jeg får ultralyd og massage. Der afsluttes med kinesio tape. Det ligner en avanceret tatovering, men det er en tape, der hjælper på gennemstrømningen af blodet, så man heler hurtigere.

Jeg slapper af da jeg kommer hjem. For mig er det aller vigtigste lige nu at hele og blive klar til min Ironman. Jeg vil ikke risikere noget så tæt på. Det ville være dumt.

8 km's løb, 2 km's svømning og en skade

Jeg sover "længe". Jeg har besluttet mig for at løbe hjem fra arbejde og afslutte med svømmetræning. Derfor tager jeg mig en rolig morgen og få snakket med familien og spist morgenmad sammen. Claus kører mig på arbejde. Igen en stille dag på jobbet, men det nyder jeg, for lige om lidt er ferien forbi og så er der fuld tryk på igen. Der er masser af arbejde at lave, tag ikke fejl af det, men der er bare stille. En noget uvant situation.

Jeg trækker i løbetøjet og bruger min nyerhvervede Ipod for første gang. Den anden døde for mig. Jeg forsøgte febrilsk at genoplive den men uden held. Så jeg måtte investere i en ny. Godt nok har jeg trænet mig selv meget op i ikke at bruge hjælpemidler såsom musik, da man kun må benytte Ipod på løbedelen. Og nåeh ja, faktisk også svømmedelen. Jeg kender faktisk en, der vil benytte musik i vandet på dagen. Det ville stresse mig, men det er fint hvis det kan hjælpe andre. På cykeldelen har jeg vænnet mig til stilheden, men det er stadig langt at cykle og rigtig mange timer kun med sig selv. Det gælder om at finde på nogle ting, man kan hive op af posen, når man rammer en krise på dagen. For det gør man. Der vil være tidspunkter hvor man bander det hele langt væk. Jeg har mærket en smule til det. Tidspunkter hvor benene bare ikke vil det samme som psyken vil.

Tilbage til løbeturen. Efter godt en km mærker jeg pludselig en begyndende smerte lige omkring højre læg, men nede lige op over hælen. Jeg sætter farten ned og løber meget langsomt og mærker godt efter. Jeg fortsætter og ender med at løbe 8 km. Jeg gør svømmedragten klar og claus og Nicolas tager med. De vil bade mens jeg træner. Da jeg skal ned af trappen bliver jeg klar over at det her er mere alvorligt end først antaget. Jeg kan ikke flexe i læggen. Jeg tager til svømmetræning og svømmer 2 km. Det er dejligt og jeg nyder det. Jeg er stadig den sidste, men så længe jeg ved, at min samlede tid er godt 1.30, så er jeg ikke urolig. Jeg er nemlig ikke flad når jeg stiger op af vandet og det betyder meget mere end om jeg er 10 minutter hurtigere.Jeg henter Claus og Nicolas som bader omme på den anden side af badebroen ved Svanemølle Bugten. Jeg skal lige ind forbi arbejdet med skiftetøj, da planen er at jeg vil cykle imorgen. Vi kører hjem og spiser dejlig aftensmad og hygger. Nicolas nyder at storesøster er på koloni og at han derfor får lov til at have Chaplin for sig selv.

80 km fra morgenstunden

Klokken 5.00 bliver jeg revet ud af min ellers fantastiske søvn. Jeg har været i drømmeland og det har bare været dejligt. Jeg er slet ikke klar til at skulle op. Men da jeg husker at jeg skal ud på CC ruten, så hopper jeg alligevel ud af sengen. Jeg glæder mig til at trille afsted. Jeg spiser min powergrød og tager cykeltøjet på. Der hældes 2 iskolde dåser Fanta Excotic på den ene flaske og vand på den anden. Har nemlig erfaret at Fanta Excotic er noget der virker. Lommerne fyldes med energibarer og så er jeg klar. Det er et fantastisk vejr. Det er lunt men med en let brise. Der er ikke så meget trafik, så det er helt fantastisk. Strandvejen er nemlig ikke det bedste sted at cykle. Min gennemsnitsfart ligger omkring de 26 km/t på hele turen. Det er for langsomt, men igen kæmpede jeg med gearerne. Jeg er ikke tryg ved at jeg skal have denne kamp. Jeg har ingenting gjort ved hjulene eller gearerne og derfor undrer det mig, at så dyr en cykel skal kæmpe med de problemer. Jeg ender med at have 8 gear jeg kan køre i uden problemer, men de er for tunge og de vil slå mine ben i stykker på dagen, hvis det bliver løsningen. Derfor skal det fikses inden den 15/8.




Da jeg kommer ind på arbejdet hopper jeg i bad og så er jeg klar til endnu en stille dag. Omkring kl. 14.30 er der skybrud og det vælter ned med regn. Jeg er glad for at jeg tog turen fra morgenstunden og ikke skal til og afsted kl. 17.30 som en stor del af de andre fra Challenge holdet skal. Det er god træning at cykle i regnvejr, men det har jeg allerede gjort en hel del og jeg tvivler på at det bliver så voldsomt på selve dagen. Men man ved selvfølgelig aldrig.

Claus henter mig og vi får ordnet praktiske ting inden det ringer på døren lidt i seks. Helle, Kristian og børnene er kommet til Sjælland og har spurgt om de måtte kigge forbi til en kop kaffe. De meldte i deres ankomst modsat mig, der dukkede op fra morgenstunden og vækkede hele huset. Og selvfølgelig må de det. Det er hyggeligt og vi når at snakke en times tid, inden de skal afsted med færgen.





Claus laver lækre sandwich til os. Dog er de temmelig stærke. Han har kommet tabasco i og normalt elsker jeg spicy, men desværre har vi ikke samme styrke smagsløg. Mine er ikke bevidstløse og derfor er det MEGET hot. Jeg lavede nemlig en opvågning af mine smagsløg, da vi boede i USA. Jeg fjernede al salt fra min mad og købte kun krydderier, der ikke var tilsat salt. Og tag ikke fejl. Rigtig mange krydderier er tilsat salt, så vær opmærksom på dette. (Jeg købte mine i en helsekost, da de havde større udvalg). Jeg lærte mig selv at spise mad uden salt. F.eks kylling krydret med salvie. Det har så meget smag, at salt ikke behøves. Efter de 6 uger uger, hvor jeg ikke brugte salt overhovedet, og her mener jeg overhovedet, ikke noget pålæg, for det er altsammen spækket med salt, også rigtig meget kød er fyldt med salt, så kig godt efter, men efter de 6 uger, var mine smagsløg nulstillet og jeg kunne pludselig smage ting meget bedre. Problemet nu er at jeg ofte oplever at folk salter deres mad alt for meget. Det er en hårfin balance. Jeg bruger generelt meget lidt salt i min mad, men stiller altid salt på bordet, så folk kan tilpasse madens smag deres smagsløg.

Jeg laver nogle boganmeldelser og så er det tid til afslapning med nogen Prison Break. Det er en fantastisk serie og selvom jeg har set de fleste afsnit, så kan jeg kun svagt erindre den, så det er glædeligt gensyn og så har vi jo altså ikke set sidste sæson samt filmen der runder det hele af, så der bliver spænding til det sidste.

Mentalt er jeg ikke tilbage fra ferien endnu

Det er ikke lysten der driver værket, da vækkeuret meddeler mig, at det er tid til at stå op. Klokken er 5.30 og jeg skal svømme. Ville egentlig gerne svømme 3,8 km ude i Amager Strandpark, men jeg kan se at der ikke er nogen, der vil svømme så tidligt på en mandag, så jeg vælger at tage til Svanemøllen i stedet for. Her er der mange, der skal svømme. Det er klogest ikke at svømme alene. Man kan komme i vanskeligheder, (våddragten kan f.eks gå op som det skete for mig) og så er det altså rart at have nogen, der kan hjælpe til i nærheden. Jeg tager det stille og roligt og nyder en morgenstund med vores dejlige hund, der er klar til at lege i det sekund, jeg sætter benene i stuen.

Morgenmaden indtages i ro og mag. Jeg skal lige omstille mig mentalt og vænne mig til tanken om, at hverdagen nu er vendt tilbage med alt hvad det indebærer. Jeg elsker at have travlt og elsker at have mange jern i ilden, men jeg føler bare ikke at jeg har fået ladt batterierne op. Det skyldes hovedsageligt at vi ikke har været ude at rejse, sådan helt væk fra Danmark. Når vi ikke er det, så ender det jo med at man jo også lige kan gøre det eller det. For det er bestemt ikke træningens skyld at jeg ikke er på toppen. Træningen giver mig overskud og velvære i en sådan grad at jeg simpelthen ikke ville kunne eksistere uden. Dog fik vi et par dage i det jydske hos vores fantastiske venner, der i den grad sørgede for at der var dømt feriestemning. Det var en kombination af råhygge og oplevelser. Og tjek lige billedet ud. Den kasse ærter koster 100,- kr. (Den er ikke fyldt, da vi alle havde spist halvdelen, da billedet blev taget). Ja man tror det er løgn ikke. Der er vel 4-5 kg ærter, hvis det kan gøre det. Man får noget for pengene i det jydske. :-)

Klokken 7.00 er jeg klar til at hoppe i vandet. Jeg har fået bakset våddragten på og jeg sænker mig i havet og lader dragten tage vand ind. Det er super dejligt. Jeg elsker virkelig at bade i havet. Der er mange svømmere tidspunktet taget i betragtning. Jeg ser også nogle Challenge folk, men det er nogle, der ikke er med på Fitnessdk holdet og derfor ikke kender til planlægningen og koordineringen af mødetider. De kører deres eget system over Facebook og aftaler der, hvornår de skal mødes. Det er jo fint nok. Jeg er nu glad for at være en del af Fitnessdk holdet. Vi er begavede med ildsjæle, der hjælper os med at få trænet rigtigt, spist rigtigt, skabe kontakter til de rigtige steder, så vi kan få gode tilbud, inspiration ved hjælp af foredrag og andre fantastiske ting. Jeg kunne blive ved. Jeg syntes det er fantastisk. Svømningen går fint. Jeg svømmer 2 km og holder min tid. Det er åbenbart der jeg skal ligge og det er jeg også godt tilfreds med. Der er absolut intet at vinde ved svømningen. Den skal jeg igennem og jeg skal finde et tempo, så jeg har overskud på kontoen, når jeg kommer op af vandet. Der er rigtig mange, der kommer til at brænde for meget krudt af her, og det vil de bøde for på en stor del af cyklingen.

Jeg tager på arbejde og går i bad der og får skyllet våddragten. Våddragten skal skylles hver gang, så den hele tiden holdes ren. Jeg hænger den til tørre og drager op på min plads. Der er utroligt stille. Der er stort set ingen på arbejde, så der er virkelig arbejdsro, til at komme bunkerne til livs. Det er rigtig dejligt.

Jeg når lige hjem at spise inden jeg skal videre til Fitnessdk. Jeg har to PT kunder og et løbehold. Det er dejligt at være tilbage og dejligt at give erfaring videre. Endnu bedre er det at min ene kunde har tabt sig 2 kg udelukkende på grund af intervaltræningen, som jeg har lagt ind i hendes program. I dag kom vi øvelser på. Så kommer der virkelig til at ske ting og sager. Løbeholdet er ikke fuldtallige endnu. Det er stadig sommer. Men Malene og jeg løb 5 km og havde det super hyggeligt.

Jeg tager forbi mit arbejde med frokost, skiftetøj, cremer med mere, for i morgen skal jeg cykle inden jeg møder på arbejde. Jeg regner med 90 km. Uhhh det bliver godt.

Træningslejren er slut - imorgen begynder hverdagen

Jeg sover over mig og kommer ikke til træning. Challenge ruten i Amager Strandpark var ellers planen for i dag. Når jeg kigger ud af vinduet så ærgerer jeg lidt, for det blæser godt og det ville have været genial træning. Omvendt så tror jeg måske min kære krop forsøger at fortælle mig et par ting eller 2. Den trænger nok til lidt ro. Jeg fastholder ikke mig selv i ærgelsen men tager bare en beslutning om, at jeg træner når vi kommer hjem fra hyggeligt samvær med venner.

Lotte har hold i nakken og har det generelt ikke særligt rart, men alligevel trodser hun alt og står og kokkerer en masse lækkerier. Kim tager sig af børnene imens. Izabella og Fillipa er der krudt i og vi bliver enige om at kanotur ikke vil fungere med hold i nakken og ej heller med det blæsevejr, vi har fået i dag. Så vi tager ned på en legeplads, der er anderledes og udfordrene for børnene. Det er dejligt afslappende og vi tuller bare rundt og snakker og hygger.

Bagefter tager vi hjem og spiser en fantastisk frokost med alverdens veganske retter, der er også lidt kyllingefrikadeller. Rigtig lækker mad og super selskab. Vi runder af med lidt dessert og Tour de France kørende i baggrunden. Et total antiklimaks, da man ikke kan lade være med at tænke om Andy Schleck mon ville kunne vinde, hvis de bare gav den gas på den sidste etape. Hvorfor er det lige at de skal rulle afsted. Trist afslutning, når det hele har været så tæt på.

Vi er hjemme til at se præmieoverrækkelsen og så trækker jeg i løbetøjet og tager på en godt 11 km's løbetur sammen med Chaplin. Jeg runder Damhussøen og løber så retur igen. En rigtig dejlig tur. Vi spiser sandwiches med kyling og bacon og en bunke salat og grøntsager. Det er varmt og vi orker bare ikke noget som helst.

Jeg gør klar til morgentræningen i morgen og pakker taske for første gang i lang tid. Det bliver hårdt at komme igang igen. Nu nød jeg ellers lige ferien og træningslejren.

Challengeruten på en anderledes måde

I dag skal vores store pige på koloni. Hun glæder sig. Vi glæder os på hendes vegne, men her bliver stille når hun er væk. Vi står op kl. 8.00. Der bliver pakket og ordnet. På vej til aflevering af vores datter ringer Kim for lige at aftale de sidste detaljer for dagen. For dagen? Hmm men er det ikke imorgen vi har en aftale. Jeg beder om at Claus lige ringer tilbage, når vi er ved Hovedbanegården, så kan mændene, der i øvrigt har lavet aftalen, snakke sammen mens jeg går ind med Patricia. Vi mødes i morgen til hygge og muligvis kanotur i Frederiksdal. Efter aflevering af et stk's datter er det tid til Challenge ruten. Denne gang ikke på cykel, men i bil. Claus skal se, hvor jeg skal cykle og vi skal aftale hotspots for dagen og hvad jeg kan få brug for. Vi kører turen og det er faktisk også lidt sjovt for mig at opleve turen i bil. Vi stopper ved skoven lige før vi rammer Kongevejen og går en lang tur med Chaplin. Det er hyggeligt.

Vi henter computer i Elgiganten, der har været til reperation for 4. gang og tager i Føtex og handler. Vi ser Tour de France og får ordnet en masse praktisk. Jeg har besluttet at det må være hviledag i dag. Jeg har ikke holdt andet end en hviledag i hele ferien, så det må være i orden at holde den idag. Nicolas leger med legekammerater i gården, så det er ikke meget vi ser til ham. Han ender faktisk også med at spise sammen med nogle andre nede i gården.

Total afslapning med lækker mad, Prison Break og så vover vi os også ud i Old Boys. Ikke en stor oplevelse, men en ok film. Jeg har det skidt med film, hvor man skal gennemleve hele opkast forløbet fra start til slut og så endda flere gange. Det er ikke nødvendigt.

Hadsten, Himmelbjerget og hjem

Vi vækkes alle lidt over 6.00, da Chaplin på en eller anden måde formår at vælte strygebrættet med et ordentligt brag. Jeg falder dog i søvn igen, og da min telefon er løbet tør for strøm i løbet af natten, så ender jeg med at sove over mig. Planen var oprindeligt at jeg skulle op kl. 6.30 og afsted mod Hadsten, hvor et andet vennepar skulle overraskes. Jeg vågner kl. 7.30 og skynder mig op, spiser en hurtig morgenmad og så er det afsted mod Hadsten. Det er en lille tur. Kun 25 km hver vej, men til gengæld er det en meget kuperet rute med nogle temmelig voldsomme bakker. Det er rigtig god træning. Jeg cykler igennem og er hos Ann Sofie og Benny klokken 9.00. Det er Benny der åbner døren og også her mødes jeg af et bredt smil og en rysten på hovedet. Men det er glæde. Huset vækkes og efter 15 minutter er hele familien oppe. Benny henter morgenbrød og jeg får en rundvisning af huset. Vi sætter os og snakker og spiser morgenmad sammen. Det er alt for lang tid siden og der er jo så meget der skal snakkes om. Efter lidt over halvanden time hopper jeg op på cyklen igen og cykler hjem igen.

Hjemme hos Michala og Claus venter alle på at jeg returnerer. Jeg går i bad og så er det afsted mod Himmelbjerget. Vi parkerer på toppen og går turen ned til Søen. Det er utroligt smukt. Vi hygger og spiser lidt medbragte godter. Vi tager turen op igen. Det er rigtig dejligt og der er så usigeligt smukt. Børnene leger på legepladsen på toppen og vi sidder og snakker og hygger.

Da vi kommer hjem pakker vi bilen og imens laver Michala og Claus aftensmad. Vi spiser grillet laks og kylling med tomatsalat, majskolber, oliven med mere. Det er lækkert. Vi får besked via sms om at vores færge er forsinket i 45 minutter, men reglerne er alligevel sådan at man skal tjekke ind mindst 10 minutter før oprindelig afgang. Hvad er det logiske i det. Det er jo dybt godnat, når man nu har betalt overfarten eller er det bare mig der ikke helt kan se logikken? Vi siger farvel og det er med vemod, da vi må sige at det er råhygge på højt plan. Vi nyder virkelig hvert eneste sekund.

Ved færgen laver vi kryds og tværs og går tur med Chaplin, mens vi venter på at færgen skal lægge til. Den ankommer en time for sent. Ombord spiser vi en softice og laver igen kryds og tværs. Det er hyggeligt.

Vi er først hjemme klokken 23.00. Det er 1 1/2 timer senere end vi havde beregnet, men vi har sommerferie, så det er ikke det store problem.

Galoperende køer på Kalø

Jeg står op kl. 6.00. Jeg har taget cyklen med men også våddragt og løbesko. Jeg skal jo have trænet. Jeg har besluttet mig for at besøge nogle gamle venner fra min Skanderborg tid. De bor nu i Gjesing lidt udenfor Skanderborg og tæt på Odder. Jeg har lavet ruten på Krak og drager afsted. Sammenlagt bliver det til 66 km. Jeg spiser morgenmad og så er det ellers afsted. Det er en dejlig cykeltur, men landevejen er ikke så rar. Der er ikke cykelsti og bilerne kører omkring 100 km/t så det er lidt ubehageligt at køre der. Men jeg kommer frem og det er fantastisk at stå og banke på døren, vel vidende at jeg nu vil overraske nogle gamle venner. Enten bliver de glade eller også bliver de irriterede. Kristian åbner døren og kan ikke lade være med at grine, da han åbner døren. Vi har ikke set hinanden i 7-8 år. Resten af familien bliver vækket og vi får os en kop kaffe og får snakket. Det er smadder hyggeligt at snakke igen og jeg er superglad for at jeg kiggede forbi. Jeg kører efter 30 minutters snak og tager over Skanderborg hjem. Det er helt nolstalgisk at cykle i vante omgivelser. Vi boede jo i 1 1/2 år i Skanderborg. Og jeg elsker Skanderborg. Det er en smuk by.

Da jeg kommer hjem spiser jeg hurtigt lidt ekstra mad og hopper i bad og så kører vi afsted til Kalø Slotsruin. Det er en hyggelig tur. Der er smukt og så får vi noget af en oplevelse, da der pludselig kommer ca. 25 køer galoperende afsted mod os. De følger 2 piger der er afsted på deres heste og pigerne får dem til at løbe væk. Det er utroligt at se en flok køer i galop. De løber ned i vandet og vi kan komme helt tæt på dem. Det er imponerende. Vi kører hjem og Michala, Line, Mia og jeg tager på tøse shoppetur i center Nord. Vi skal i H&M og købe nogle ting til Patricia og så skal vi handle lidt ind i Føtex. Da vi kommer hjem ser vi slutningen af Tour de France gyseren, men desværre formår Andy Schleck ikke at indhente den tabte tid. Klokken 18.30 har vi bestilt bord på:

http://www.creperiet.dk/

Det er lækker mad og også anderledes mad. Vi spiser en god middag og slutter af med is til alle og en lang gårtur. Der er en legeplads, der i virkeligheden er et udendørs træningscenter. Vi bruger lidt kræfter der og det er faktisk ret sjovt.

Da vi kommer hjem ligger jeg mig i Fatboy hængekøjen med min dyne. Det er dejligt og vi snakker og får vendt en masse ting.

Et par dage i venners lag

Klokken 5.50 ringer vækkeuret og så er det op og afsted. Chaplin skal have en ordentlig tur, inden vi skal køre til Århus, nærmere betegnet Tilst. Jeg tager løbeskoene på og så er det ellers afsted. Det er en dejlig morgen og det er som altid fantastisk at starte dagen med at være aktiv.



Vi har besluttet at tage færgen over Odden-Århus. For at spare noget køretid og for at kunne slappe af. Det går fint med trafikken. Ikke nogen forsinkelser og vi ankommer faktisk til færgen 45 minutter for tidligt. Chaplin får lov til at løbe lidt rundt inden, vi skal ombord på færgen. Det er dejligt. Vi har sodavand med og sidder og quizer og løser kryds og tværs ombord på færgen. Faktisk er den lidt forsinket i sejltiden, da den ene motor ikke virker og derfor sejler færgen på 3 motorer i stedet for. Det betyder 20 minutters forsinkelse, men det er jo ligegyldigt. Vi kører fra færgen og efter 15 minutter hjem til senere er vi hos vores dejlige venner. Her skal vi være de næste par dage. Vi starter med at spise en dejlig frokost og få snakket igennem. For mig er det jo kun en måned siden at jeg var her sidst, men Claus har meget han skal indhente. Efter frokosten kører vi en lille tur og får ordnet nogle praktiske ting hos Harald Nyborg og Elgiganten og så er det hjem igen.

Grillen tændes op og der lægges kyllingebryst på grillen. Vi skal have clubsandwich. Det smager fantastisk og vi nyder maden i haven under høj sol.

Vi snakker og hygger og først klokken 00.00 trækker vi mod sengen. Det er svært at stoppe når man er i så godt selskab.

Cyklernes konge og Prison Break

Jeg har sovet længe eller næsten. For selvfølgelig havde jeg glemt at nulstille mit vækkeur. Det ringede klokken 5.00 og det var jeg rimelig irriteret over. Jeg er nemlig ikke god til at falde i dyb søvn igen. Men jeg endte med at sove til 7.30. Jeg står op og hygger med Nicolas. Han spiller Playstation 3 og har meget på hjerte. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan lave så fantatisk grafik og spil der ved et kort glimt ligner den ægte vare. Det er utroligt. Men endnu mere utroligt er det, at min søn på 7 år formår at styre alle spillerne.

Jeg får klargjort min cykel og pakket alverdens proteinbarer, snickers med mere til turen. Der skal cykles mindst 90 km. Og apropos snickers, de skal testes, da rygterne siger at man kører godt på dem. Jeg har min tvivl, men det lyder da som en dejlig løsning, hvis det kan lade sig gøre. Jeg er nemlig ikke glad for gel. Det smager afskyeligt for at sige det mildt og jeg tror ikke på, at det er en god løsning for mig på dagen. Jeg tror jeg skal passe på, for min mave vil sikkert blive slået i stykker af alt det koncentrede sukker.

Klokken 11.00 er jeg hos Christian Frederiksen. Vi skal ud på en 90 km cykeltur. Jeg skal have lidt tips og vejledning til, hvordan jeg skal bruge mine gear. Jeg kører generelt i for tunge gear. Det er noget skidt, når man skal ud at løbe en marathon efter 180 km på cykel. Så det skal jeg have lavet om på. Det er en dejlig tur. Der bliver både snakket og trådt igennem og jeg ender med at blive lidt klogere.

Jeg tager ned i Cycling Concept og får kigget gearerne efter. Mit baghjul sidder forkert og er en af årsagerne til, at jeg har kæmpet med gearerne.Fantastisk. Selvfølgelig er det surla at det ikke bare blev fikset med det samme, men af skade bliver man klog og det er helt sikkert, at det ikke kommer til at ske igen. Jeg er lettet.

Da jeg kommer hjem hygger vi og ser Tour de France. Jeg tager et powernap og er ikke med ved slutningen. Det er vel hårdt at være på tur med cyklernes konge.

Vi spiser aftensmad og bagefter tester vi Endomondo's applikation, hvor jeg via et link kan invitere til at folk kan se, hvor på ruten jeg befinder mig på CC dagen. Patricia og jeg cykler små 6 km og Claus sidder og følger os. Det virker perfekt. Det er kanon at vi ved det, for det er vigtigt at Claus kan følge mig på dagen. Han skal jo sørge for at jeg får den forplejning, jeg har brug for på dagen.

Vi hygger allesammen lidt og så smutter børnene i seng. Claus og jeg starter Prison Break op igen. Vi har holdt pause fra den og mangler sidste sæson. Den er nu bestilt og vi tager det hele forfra. Jeg glæder mig til at gense en af de mest fantastiske serier der er lavet i nyere tid.

Er Alberto Contador en værdig vinder?

Klokken 6.15 var vi 4 der mødtes fra Challenge holdet for at svømme Challenge ruten. Det var tidligt, men når man først er der så er det dejligt. Svømmeturen gik som den plejer. Jeg ligger fortsat på de 1.30 og det er fint. Jeg kan ikke rykke den tid så meget og det behøver jeg heller ikke. Det er ikke svømmetiden der kommer til at hjælpe mig på dagen. Den skal man igennem på en god og stabil måde. Giver man den for meget krudt på svømmedelen, mister man rigtig meget på cykelturen og hvis man rammer mælkesyregrænsen på cykeldelen, ved at presse sig selv for hårdt, på eksempelvis bakker, så går man også ned. Hele dagen handler om balance mellem alle disciplinerne. Det gælder om at kende sine svagheder og at fokusere på styrkerne. Min styrke ligger i at jeg tester mig selv hver eneste dag og at jeg lærer fra det. Min ambition er at gennemføre bedst muligt. Jeg vil være en rigtig ironwoman.

Hjemmet er langsomt begyndt at vågne og igen har vi en dag, hvor vi tøffer rundt og hygger os. Der bliver ordnet lidt forskelligt. Jeg tager Patricia med ud på cykeltur. Hun skal cykle ruten til skole og blive fortrolig med den og hendes nye cykel. Vi tager det stille og roligt og har en hyggelig tur. Vi mødes med Claus ved Cycling Concept, hvor jeg lige får tjekket op på gearerne igen, da jeg stadig syntes at de hakker. Vi skal til hyggedag hos nogle gode venner. Vi ser sidste del af etapen i Tour de France og bliver alle frustrede over Andy Schlecks uheld med kæden der hopper af midt i et angreb. Hvad endnu værre er så udnytter Alberto Contador situationen og ender med at overtage den gule førertrøje. Er det usportsligt at rykke på en andens uheld? Der er en helt bestemt "gentlemen's agreement", altså nogle uskrevne regler. F.eks stikker du ikke af når en er punkteret eller hvis en tisser, men kæden er en mekanisk fejl og er i en gråzone. Eller er den? Faktum er at det måske var godt for Schleck, for det er utroligt hårdt at skulle forsvare den gule førertrøje. Alle ligger på lur og nu kan Andy angribe Cantador. Jeg syntes det har gjort Tour'en mere spændende.

Vi hygger og griller. Den skønneste mad bliver serveret og Christian og jeg bliver enige om at tage Challenge ruten sammen i morgen. Han er en erfaren rytter og jeg vil glæde mig til at suge til mig fra cyklernes konge. The master himself.

4 km svømning og carbonrengøring

Jeg starter dagen med en svømmetur i havet. Vi har aftalt at mødes ved Svanemølle Strandpark kl. 8.00. Det er en dejlig måde at starte dagen på. Man kommer igang på den bedst tænkelige måde. Det går fint og jeg svømmer 4 km på 1.35. Jeg er helt tryg ved tanken om den store dag. Svømningen bliver ikke et problem. Det bliver en god start.


Efter træning er det hjem og spise mad. Jeg laver en omgang brunch mit alles. Det er bare det bedste. Det skaber ro i min krop, når jeg får et måltid sprængfyldt med proteiner. Jeg er nemlig en proteintype. Hvad er du for en type?


Test dig selv her: http://www.gallproductions.com/MetabolicTypeSelfTest.pdf

Og du kan grine af det, men jeg garanterer dig, at hvis du spiser efter din type, så vil du opleve en krop i balance. Nå det var et sidespor.

Claus og jeg kørte afsted for at hente diverse ting vi manglede. Brun sæbe til Nicolas formodede splint, vandmelon og jordbær (findes der noget bedre i sommervarmen) og en masse andre ting. Nicolas fik fodbad med brun sæbe og efterfølgende inspektion af fødderne. Der var ingen splinter, hvilket jo var positivt. Men Nicolas fandt ud af, at det der med at få fodbad og efterfølgende at blive nusset var ganske rart.

Så var det cyklens tur. Som tidligere skrevet, så skal man huske at vaske sin cykel godt af, hvis man har været ude i regnvejr. I det hele taget er det klogt at rengøre den hver gang, men når det har regnet er det et must. Der er småsten og en masse skidt der sætter sig fast. Specielt i kranken og tandhjulene, (Undskyld proff. cyklister. Er sikker på der er et bedre ord for det). Så ja jeg går i bad med min cykel. Det er helt almindeligt her på matriklen, men virker sikkert en anelse underligt for andre.

Sidste etape af Stig Larsson triologien blev set og det var med stor nydelse. Hold fast hvor er der meget ekstra materiale og en bunke scener som ikke er set før. Filmene er delt i to DVD'er og varer godt og vel 1 1/2 time hver, så der er dømt topunderholdning i hele 9 timer.

Domo arigato for 170 km på cykel i godt selskab og middag på japansk

Det har været lummert hele natten og søvnen har været af dårlig kvalitet, men alligevel så er det med stor glæde at stå op, da vækkeuret ringer. I dag skal der nemlig cykles 180 km med Challenge holdet. Vi mødes som sædvanligt ved Strandvejen/Tuborgvej. Vi er omkring 25 der er mødt op. Det er jo stort. Det hurtige hold kører afsted. Jeg kobler mig på det "langsomme" hold og det går strygende. Men jeg får hurtigt klar besked fra benene om, at jeg ikke har sørget for nok kulhydrater i aftensmaden dagen før. Benene er tunge og eftersom at jeg har holdt hviledag og at jeg kun har svømmet fredag, (og her bruger jeg slet ikke benene), så ved jeg at det er kosten der har været forkert. Men jeg har energibarer og gel med, så det skal nok gå alt sammen. Vi cykler afsted til vores første opsamlingspunkt, der er en kirke ca. midtvejs. Vi får fyldt vand på flaskerne og spiser lidt forskelligt og 5 minutter senere er vi afsted igen. Jeg har et par småkriser, men kommer igennem dem, med lidt hjælp fra Morten. På et tidspunkt er der en del punkteringer og gruppen bliver splittet op. Jeg kører sammen med Pia og vi får en god snak, alt imens at der trædes igennem i pedalerne. Hun vil kun tage en omgang og jeg er selv meget i tvivl om hvad jeg skal. Jeg er træt i benene. Anders og Morten følger trop og efter lidt overtalelse og en intern diskussion mellem min fornuft og min vilje, beslutter jeg mig for en 2. runde. For hvad nu hvis dette havde været på dagen? Så havde jeg ikke haft noget valg. Så var det bare om at bide tænderne sammen og fortsætte. Så jeg tager med og så kommer benene pludselig med. Jeg har fået fyldt godt på med kulhydrater og det er nået ud til benene. Der er knald på og vi kører i rask tempo. Da vi når til Birkerød begynder Mortens eger at løsne sig. Vi stopper op ved hvert kryds, for at han kan skrue dem fast. Vi behøver ikke vente, men vi gør det og det er ikke et problem. Det er teamspirit.

Da jeg kommer hjem efter turen er det hurtigt i bad og så afsted til Helsingør. Vi skal op til Kristian og Maki og deres skønne tvillinger samt lille Moses (En ruhåret gravhund). Det er så hyggeligt at være der. Maki er fra Japan og Kristian har læst Japansk i Wales i Cardiff og flyttede så til Japan lidt over et år. Her mødte han Maki. Han kan nu flydende japansk både på skrift og i tale. Det er fantastisk og sidde til middag, hvor der flyver japansk hen over bordet, engelsk og ikke mindst dansk.

Jeg er flad, så klokken 23.00 siger vi tak for en dejlig aften og kører hjemad.

Strandtur, aftentræning og mænd der hader kvinder

Det er en rolig morgen. Vi sover længe, helt til kl. 8.30. Dagen starter langsomt. Jeg skal først træne om aftenen, så vi nyder bare at kunne tulle rundt herhjemme og lave lidt forskellige småting.
Vi tager på stranden og har chaplin med. Han er begyndt at kunne lide at bade i vandet. Der skal svømmes klokken 18.00. Vi har aftalt at mødes ved Amager Strandpark og der er rigtig mange, der er mødt op. Det er vel lidt over 20 der deltager. Det er fantastisk at vi alle står der i vores neoprendragter og ligger an til at hoppe i baljen. Jeg får hjælp til at lukke min våddragt. Det er altid en god ide, så man er sikker på at den sidder korrekt i nakken. En anden ting som også er vigtigt at huske er at smøre godt med vaseline i kraveområdet, ellers ender man med ubehagelige sår. Det morsomme er at man kan få nogle stifter, der til forveksling ligner deodoranter og det vækker stor undren fra tilskuere, når vi står og smører os ind i nakkeområdet med denne tingest.

Vi kaster os i vandet og det går fint de første 300 meter, men så sker der pludselig noget. Jeg kan mærke at dragten tager vand ind og at det går hurtigt. Lynlåsen er gledet hele vejen ned. Det er en ubehagelig oplevelse, for våddragten holder dig flydende, hvis du ikke har mere end en mm vand inde i dragten langs hele kroppen, men når den pludselig tager flere liter ind, så synker man. Jeg kæmper en kamp for ikke at synke og jeg når hen til første bro, hvor vi har en opsamling. Jeg beder om hjælp til at få dragten lukket igen. Det lykkedes men der er vand i dragten og det fungerer ellers normalt ikke særlig godt. Jeg svømmer dog ruten og formår at holde min tid på de 1.33, hvilket jeg er forundret over. Enten har jeg svømmet mere igennem eller også er jeg blevet meget hurtigere, men kan ikke se det pga mit uheld. Vi får en lille snak, da vi kommer op af vandet. Det er hyggeligt.

Da jeg kommer hjem spiser vi aftensmad. Vi spiser generelt lidt senere pga sommervarmen. Menuen er lækker kylling med en bunke grøntsager, ovnbagt selvfølgelig. Det har været en hyggelig dag.

Jeg får sat vinterdæk på min cykel. Nu må jeg prøve noget nyt. Jeg orker bare ikke punkteringer. Når jeg cykler skal det bare spille. Så der går lige en lille time med at få det klart til morgendagens cykeltur.

Vi starter op på triologien, "Mænd der hader kvinder", "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet der blev sprængt", De er alle set i biografen, men vi har lige fået dem ind af døren til anmeldelse og på hver DVD er der en times ekstra film. Det er fedt med alle de scener der er kommet med. Det gør filmene mere hele. Det er fantastisk.

Grønne personligheder og stegte grønne tomater

Idag er det hviledag og det er bestemt ikke en let opgave for mig. Men det er vigtigt at give kroppen ro engang imellem. Jeg sover først til kl. 8.00. Der vågner jeg fordi Claus står op, men jeg sover videre. Da klokken er 9.30 står jeg op. Jeg er helt baldret. Det bliver jeg af at sove længe. Men det er nu meget rart. Efter en overdådig morgenmad med jordbær og fromage frais, bacon, æg, grøntsager, brød og ost er jeg klar til at indtage dagen. Vi går alle en tur med Chaplin. Det syntes han er hyggeligt, men han ved selvfølgelig heller ikke, at han skal være alene lige om lidt. Vi pakker sammen og drager mod Fisketorvet. Vi skal se Shrek 3D. På vejen stopper vi hos Egefeld. Jeg køber de berømte lækre romkugler, der er sunde og økologisk og "sundt" slik. Det er mere for at opveje det palminhelvede, vi skal have i biografen. For uanset hvordan vi vender og drejer det, så er vi ikke gode til droppe popkornene, til trods for at vi udemærket ved, at det nok er det mest usunde man kan udsætte kroppen for. Derfor køber vi kun en omgang som vi så deler. Vi har selv sodavand med og godt med vand. Filmen er skøn. Vi ser den på original sproget. Vores børn kan engelsk uden problemer efter vores ophold i USA. Og filmene skal ses med original tale, hvis man kan. Vi shopper lidt efter filmen er slut og hygger os. Da vi kommer hjem bliver vi overfaldet af Chaplin. Jeg tager ham en tur i parken, så det værste krudt kan komme ud systemet.

Vi vælger at se endnu en film. Nicolas vil ned at lege i gården, så vi ser "Fried Green Tomatoes". En af mine absolut ynglingsfilm.